- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
122

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

122 Qlaf Tryggvessons Saga.
Rige; men ingenlunde formindstede det." Kongen svarer: «hvad er da Dit Raad, Hå
kon, om jeg ei skal dele mit Rige, og dog heller ikke befrie mig fra min Frygt og Fare?"
„Vi stulle medes igjen om nogle Dage" siger Håkon Jarl „da vil jeg overtcenke
denne vanskelige Sag og derpaa give Dig min Mening tilkjende." Kongen gik derefter
bort med alle-sine Mamd.
havde Håkon Jarl paany stor Omtanke og mange Raadstag, og lod kun faa
I°H?Ra"d- Mcend vatte i Huset hos sig. Faa Dage senere kom atter Kong Harald til Jarlen
for at tale med ham, og sperger ham, om han neiere havde overtcenkt den Sag, som
de Feredagen havde omhandlet. „Derover haver jeg" svarer Jarlen Nat og
Dag siden, og jeg sinder det Raadeligst, at Du beholder og styrer det hele Rige, som
Du tog ester Din Fader, men staffer Din Frcende Harald et andet Kongerige i Hcende,
saa han kan komme til Hceder og Vcerdighed." er det for et Rige" siger
Kongen „som jeg stal give Harald i Eie, for at beholde Danavceldet übestaaret?"
er Norge" siger Jarlen. Konger, som der sidde, ere onde mod alt Lands
folket, saa hver Mand vil dem ilde, som forskyldt er." Kongen svarer: „ Norge er et
stort Land og et haardt Folk, ikke godt at angribe med udenlandst Håer. Det provede vi
noksom, medens Håkon vaergede Landet, da vi mistede mange Folk, og vandt ingen Seier.
Desuden er Harald Eriksson min Fosterson og Knaesattning." - Jarlen siger: „Lam
ge vidste jeg det, at I ofte have styrket Gunhildssonnerne med Ederb Hjaelp, men de
have derfore kun givet Eder slet Len; dog nu stulle vi komme meget lettere til Norge,
end ved at slaae os dertil med hele Dana-Haeren. Send Du Bud til Din Fosterson,
Harald Eriksson, og tilbyd ham at modtage det Land og de Laen as Dig, som de til
forn have havt her i Danmark. Satt Du ham ec Stcevnemede, og da vil Guld-
Harald om en kort Stund skaffe sig et Rige i Norge as Kong Harald Graafeld." Kon
gen svarer, „at det monne vorde kaldet ec ondt Vaerk, at svige sin Fosterson." »Da
nerne ville snarere sige" svarer Jarlen „at det er bedre at drcebe en norst Viking end
en danst, Din Brodersen." Saalamge omtalede de denne Sag indtil de omsider bleve
enige.
"te <s"p- Atter gav Guld-Harald sig i Samtale med Håkon Jarl, og Jarlen siger ham,
Kcngbarald
Mmssons at han nu havde forfremmet hans Sag, saa der var Haab om, at et Kongerige stod
t’l Norge. aabent for ham i Norge. „Vi stulle da" siger han „vedligeholde vor venlige For-
bindelse, og jeg kan v<ere Dig til megen Hjcelp i Norge. Tag nu ferst dette Rige;
Harald Konge er nu meget gammel, og har kun een Sen, som han holder kun lidet af,
da han er Frillesen." Saalamge taler Jarlen for Guld-Harald, at han lader sig det
vel behage. Ofte talede Kongen, Jarlen og Guld-Harald siden herom. Derpaa sen
der Danakongen sine Mamd nord til Norge til Harald Graafeld og udstyrede dem praeg
tigen til Reisen. De fik en god Modtagelse hos Harald. Disse Sendemcend bringe
ham den Tidende, at Håkon Jarl er i Danmark; men ligger dedsyg, og ncesten fra
Viddet; dernaest berette de ham, at Harald Danakonge indbed Harald Graafeld, sin Fo
sterson, til sig, for at modtage de Forleninger, som han og hans Bredre tilforn havde
havt i Danmark, og til at mede sig i Jylland. Harald Graafeld bar denne Sag for
sin Moder Gunhild, og andre sine Venner; men Meningerne derom vare delte. Som
me syntes, at. denne Fcerd ei var uden Fare formedelst de Mamd, som den gjoeldte;
dog vare der Flere, som styndede til Reisen; thi den Gang var der saa stor Sult i
Norge, at Kongerne vansteligen kunde sede deres Krigsfolk, hvorfor ogsaa den Fjord,
hvorved Kongerne som oftest havde deres Scede, sik Navnet Hardanger. I Danmark

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free