Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf Tryggvessons Saga. 129
at Mange misundte ham, fordi han var Kongen og ikte mindre Dronningen saa kjcer.
Saaledes talede de for Kongen, at han stulde vogte sig for at gjere Olaf altfor stor: „fordi
stig Mand er Dig meget farlig, om han vilde lade sig bruge til at gjore Eder eller Eders
Rige Meen og Skade, saa ovet som han er i alle Idrattter og Legems - Vvelser og derhos
vennescrl. Ikke heller vide vi, hvad Dronningen og han altid have at tale om." Det
var den Gang Skik iblandt mcegtige Konger, at Dronningen stulde have Halvdelen af Hir
den, som hun paa egen Bekostning underheldt af den Skat og Skyld, som hun dertil kunde
behove. Saaledes var det og ved Kong Valdemars Hof, at Dronningen havde ligesaa stor
en Hird som Kongen, og de kappedes meget om gjceve Mcend, som Enhver af dem gjerne
vilde have i sin Tjeneste. Saaledes ffede det da, at Kongen fcestede Lid til stig Tale, som
blev ham forebragt, og blev noget faaordet og but imod Olaf. Da Olaf mcerkede dette,
siger han det til Dronningen, og tillige, at han havde stor Lyst til at reise til Nordlandene,
hvor hans Frcender tilforn havde havt Magt og Rige, og hvor han troede med Rimelighed
bedst at vorde forfremmet. Dronningen onffer ham en lykkelig Reise, og siger at han vilde
blive anseet for en gjcev Mand, hvor han end var. Siden gjor Olaf sig reiseferdig, gik
ombord, og stak ud i Havet i Vster-Salt. Saa siger Markus Skeggjason i Rekstefen:
Siden lob’ paa engang
Alle Kongens Snaekker
Til Oens Baando fra Gard"
Under milde Konge.
Gjceve Olaf, Tryggves Son,
Hcerjed’ Vesterlandet;
Med Havfarer" sine
Kloved gjceve Mand med Staal.
Da han nu seilede ostenfra, anlob han B o rgun darh olm, hvor han gjorde Landgang
og plyndrede; men Landsfolket ilede ned paa Stranden, og holdt et Slag med ham, hvori
Olaf fik Seier og et stort Bytte.
Medens Olaf laae ved Borgundarholm, fik han et hvasi Veir, Storm og Sogang,
saa hans Skibe ikke kunde ligge fast, derfor seilede de derfrå sor ester under Vindland,sVVr.
hvor de faae en god Havn. Der fore de frem ial Fred og opholdt sig der en Stund. I
Vindland var dengang en Konge, som hedte B u ris l af, der havde 3 Dottre, Geira, Gun«
hild og Astrid. Kongens Datter, Gena, havde Magten og Regjeringen der, hvor Olaf
med sine Folk landede, og Dixin hedte den Mand, som med Dronning Geira havde meest
at raade. Da de nu havde spurgt, at der vare komne ukjendte Mcend til Landet, der havde
et fornemt Udseende, og derhos fore frem med Fred, forfoiede Dixin sig til dem med den
I) Oens Vaand eller Bcelte er det sedvanlige Billede paa Hav. 2) Gardarige. 3) Havheste, d. e.
Skibe.
Cap. 21. Middelald. Lat. orienwlw, Angelsax. Ostsw), nu Dsterssen.
Vor3un6mnolmi-, nu Oen B rnholm i Dstersoen.
Cap. 22. VincilauH lan<l, Ven6l»nll, VinhlanH hos Saxe solavia Angelsax.
Venuodlanli), d. e. Venden eller de af det slaviske Folk Venderne beboede Lande ved Dstersoen fra
Slien (81e), eller Hertugdommet Slesvigs sydlige Groendse, indtil Floden Weichsel. Vincllanck var
altsaa begrcendset af F6U»n«l (Jylland), (Saxen), polinalanH (Polen) oq Nrmlailll (en
Deel af Preussen). De Provindser af Vin6l»ns. som Forfcedrene fornemmelig gjcestede, og hvortil
vor Historie derfor i Almindelighed har Hensyn, var nuvoerende Mecklenburg og Pommern. Ind
byggerne kaldtes Viuliir, Viullr eller Vindar; som boede i Dst og Vestvinllm-, som
boede i Vest for Floden Oder. ViusveisKr kaldtes Den, som var fra Viulilaucl (cfr. Annal, for
nord. Oldk. 1 B. S. 179 f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
