Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Qlaf Tryggvessons Saga. 135
han ikte meer om, at han var Spaamand; thi forfoiede Olaf sig nu til ham, indlod sig
i Samtale med ham, og spurgde ham, om han kunde forudsige Noget om, hvorledes det
vilde gaae ham med at komme til sit Rige eller om anden Lykke. Eneboeren svarede i
en hellig Spaadoms-Aand: «Du vil vorde en beromt Konge, og udfore navnkundige Vcerk;
mange Mennester vil Du fore til Tro og Daab, til Hjelp baade for Dig Selv og Andre,
og paa det Du ei stal ncere nogen Tvivl om Sandheden af dette mit Svar, da hav
dette til Mcerke: nåar Du kommer til Dine Skibe, da vil en Mcengde af Dine Folk
mode Dig med Svig, og derpaa vil folge et Slag, hvori Du vil miste mange Folk; men
Selv blive saaret ncesten til Doden og baaren paa Skjolde til Dine Skibe; dog ester 7
Dage ffal Du vorde helbredet af dette Saar, og strår derefter lade Dig dobe." Kort
derefter foer Olaf ned tit sine Skibe, hvor han modte Ufredsmcend, som vilde drcebe ham
og hans Folk. Derpaa blev et Slag, hvis Udfald var som Eneboeren havde sagt, at
Olaf saaret blev baaren paa Skjolde til sit Skib, og ligesaa at han ester 7 Dage blev
helbredet. Da tykkedes Olaf vide, at denne Mand havde sagt Sandhed, og at han var en
sand Spaamand, hvorfra han end havde denne Spaadoms-Gave. Nu foer Olaf anden Gang
til Spaamanden, talede Mangt med ham, og spurgde omhyggelige», hvorfra han havde den
Viisdom at kunne forudsige uvordne Ting? Eneboeren svarede, at de Christnes Gud Selv
lod ham vide Alt hvad han onffede, og anforte derpaa for Olaf mange store Beviser paa
Guds Almagt. Formedelst disse Opmumringer samtykkede Olaf iat tåge Daaben, og saa
ffede det, at Olaf med hele sit Folge blev dobt. Der opholdt han sig meget lcenge, antog den
rette Tro, og fik med sig Praester og andre lcerde Mamd.
Om Hosten seilede Olaf fra Syllingerne til England, hvor han lagde sig i Havn; men <sap.
foer fredelige» frem; thi England var christnet, og han Selv var bleven Christen. Paa Gyda tilHu’
den Tid gik et Thingbud over Landet, at alle Mand skulde komme til Thinge. Da nu
Thinget var sat, kom did en Dronning ved Navn Gyda, en Soster til Olaf Qva ran,
som var Konge i Dublin i Irland. Hun havde vaeret gift i England med en mcegtig Jarl,
efter hvis Dod hun forestod Riget. I hendes Rige var nu en Mand, som hedte Alf
vin, der var en stor Kjcempe og Holmgangsmand. Han havde beitet til hende; men hun
gav det Svar, at hun Selv vilde have Kaaret, hvem hun vilde tåge til A3gte af de Mcrnd,
som i hendes Rige vare, og af den Aarsag var et Thing sammenkaldt, at Gyda vilde vcelge
sig en Mand. Did kom og Alfvin, pyntet i sine bedste Klceder, og der vare og mange an
dre velklcedte Mcend. Ola f var ogsaa kommen der; men havde sine Uveirsklceder samt en
lodden Overkjole, og stod med sit Folge adskildt fra den ovrige Mamgde. Gyda gik om
kring og saae paa hver Mand, om hun kunde finde Nogen, som hun syntes havde Udseende
af en modig Mand. Da hun nu kom did, hvor Olaf stod, saae hun ham lige i Ansigtet, og
spurgde, hvad han var for en Mand? Han kaldte sig Ola, «og jeg er udenlandst Mand" siger
han. Gyda svarer: „vil Du have mig, saa vil jeg kaare Dig." «Dertil siger jeg ikke
nei" svarer han. Han spurgde, hvad Navn den Kone havde, og hvad hendes A3t eller
Byrd var. «Gyda heder jeg," siger hun, «jeg er en Datter af Kongen af Irland, og var
gift her i Landet med en Jarl, som styrede Riget. Siden hans Dod haver jeg styret Ri
get, og Flere haver beilet til mig; men der var ingen, som jeg vilde gifte mig med." Hun
var en ung og meget vakker Kone. De omtale siden denne Sag, blive enige med hinan
den, og Olaf fcester sig Gyda.
Alfvin var dermed saare ilde tilfreds. Dengang var det Skit i England, at nåar To Gap.
kivedes om Noget, stulde det ved Holmgang afgjores, og nu udfordrer Alfvin OlafTryggvesson
til Tvekamp om denne Sag. De aftale Tid og Sted til Kampen, og hver af dem ssulde
18 n
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
