Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf Tryftgvessons Saga.
140
Og Skibsruller mange kncerked’;
Men Saargribbens store Trost/)
Som brod Hav med Aareblad,
Slet ikte frygted’ Dsd.
Erik Jarl ilede med sin H<er sorefter det forteste han kunde.
Sigvald Jarl styrede med sin Flaade nord om Stadt, og lagde forst i Land ved Hero.
disse Vikinger traf paa Landets Folk, sagde disse dem aldrig Sandheden om,
hvad larlerne toge sig for; men lomsvikingerne hcerjede, hvor de kom frem. De lagde til
den ydre Kant af Hod, lob paa Land, haerjede, og dreve baade Folk og Qvceg ned til Ski
vene; men drwbte alle stridsdygtige M<end. Da de nu fore tilbage til Skibene, kom en
Bonde gaaende i Ncerheden af Bues Flok, som sagde til dem: „I fare ikke frem paa Krigs,
mands Viis, da I drive Kjer og Kalve ned til Stranden; bedre lagt var det for Eder at
tåge Bjornen, som er kommen ncersmßjerne-Baas." «Hvad siger den gamle Mand"
sporge Nogle; „kan Du sige os Noget om Håkon Jarl?" Bonden svarede: «Jarlen foer
igaar ind i Horundar-Fjord, og havde et eller to Skibe; siet ikke fiere end tre, og da havde
han intet Nys om Eder." Bue lob nu med sit Folge ien Fart ned til Skibene og lode
alt Bytte fare. Bue sagde: „ lader os nu benytte os af det Nys, vi have faaet om Jarlen
og vcere Seieren ncermest." Da de kom paa Skibene, roede de strax ud fra Landet. Sig
vald Jarl raabte til dem, og spurgte, hvad der var paa Fcerde? De svare, at Jarlen var
inde i Fjorden. Derpaa loser Sigvald Jarl sin Flaade, og roer nord om Ven Hod.
larlerne Håkon og Erik laae i Halkelsvik, hvor deres hele Hcer var samlet. De
"n?en,’es’°havde halvandet hundrede Skibe, og havde da faaet spurgt, at lomsvikingerne vare komne
ind fra Som, og laae ved Hod, og da roede larlerne sorfra for at opsege dem. Da de
nu kom til et Sted, som hedte Hjorunga - Vaag, modtes de, og paa begge Sider lagde de
I) Beskrivelse paa en Krigshelt, som giver Krigsfuglen Bytte, her Erik.
42. Herskar, nu Hero eller Heroerne, en Gruppe af Smaaoer i det sondmorste
Sogn af samme Navn, paa den storste af hvilke Hero Kirke er opfort, og hvor der ifolge Thor
fceus har staaet et Kloster. Naar man har antaget, at ved stal forstaaes alle de saakaldte
Soroer, saa tog man mcerkelig Feil, hvilket blandt ander Asl. Bolts lordebog noksom viser (cfr.
Ounumlsri S. 56.
ll a ud eller Nsd, nu Den Hareid-Land paa Sondmor. Om Identiteten af Hsd og Hareid-
Land kan man ikke mere tvivle, nåar man af Diplomer og Asl. Bolts lordebog veed, at Gaarden
med Kirken, der er beliggende ved den ostlige Kant af det Eid, som ganer heelt over Sen omtrent
fra Sst til Vest, fordum kaldtes Ilucwr-eid (nu Hareid); thi heri har man, jo Navnet Hod eller
Haud i Genetivs-Formen.
Noi uudui-fj »rdr eller kaldes nu lorgen-Fjord. Dette
godtgjores ved et Diplom fra 1325, hvori ncevnes Gd. (nu Lere) I Nulundurf)ide a
Ounumttre," og i et andet fra 1357 foretommer Gd. „!luuBludum (Hustad) i torundar 8oKn" sam
mesteds. Nurund kaldtes den Deel af Fastlandet, i Syd for Hareid-Land, som nu heder Vartdals-
Strand eller Hauene (see Ounnmleri S. 56).
Cap. 43. llullk6lBviK, nu Halkjelsvik, paa hvilken Gaard Voldens Kirke staaer, er
beliggende lige i Syd for Hareid-Land paa den ostre Side af Voldens-Fjord (see S. 75).
Bestrivelsen over denne Vugt, som lceses i lomsvik. Saga Cap. 42,
passer i det Hele tåget saa godt til den nuvcerende efter Gaarden Lid bencrvnte, Livaag, som
man kan vente det, nåar man lcegger Mcerke til, at den har sit Udspring fra nogle Personer, som
gjorde deres lagttagelser enten under Forberedelserne til Slaget, eller i dets Tummel, eller saa
rede og modige umiddelbar efter samme, og at Veretningen derncest lcenge maatte bevares i Hu
kommelsen og ved Tradition forplantes forend den blev optegnet. Ihvorvel man, hvad Verdens-
Hjornerne angaaer, i Veretninger fra de Tider, da man endnu ingen Idee havde om Magnetnaa
len, i Almindelighed maa vente disse meer eller mindre feilagtig angivne saa kan man dog
neppe tvivle paa, at der i Vaagens Veffrivelse maa vcrre steet en Forvexling af Sst og Vest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
