Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Qlaf Tryggvessons Saga. 141
deres Skibe i Linie til Angreb. Midt i Hceren blev Sigvald Jarls Mttrke frembaaret, og
lige imod det ordnede Håkon Jarl sine Folk til Angreb. Sigvald Jarl havde 20 Skibe;
men Håkon Jarl 60. I Håkon Jarls Hoer vare disse Hovdinger: Thorer Hjort fra Hålo
galand og Styrkar fra Gimsar. Paa den ene Floi af Flaaden var Bue Digre og hans
Broder Sigurd med 20 Skibe. Mod ham lagde sig Jarlen Erik Hakonsson med
60 Skibe, og med ham disse Hovdinger: Gudbrand Hvite fra Oplandene og Thorkel
Leire en vikvcerst Mand. Paa den anden Floi lagde Vagn Aakesson sig i Linie med
20 Skibe; men lige mod ham Svend Hakonsson, og med ham Skegge fra Ophaug paa
Yrjar og Ragnvald fra Mrvik paa Stadt med 60Skibe, saa siges i Eriks-Drapa:
Og Ledings-Flaaden nu
Langs Land til Kampen lode,
Stormhjemmets MaagerD gled’
Mod de danffe Skuder.
Jarlen lod paa More
Rydde gyldne Skib.
Viking-Hest drev paa So
Blandt varme Liig.
Eyvind Skaldaspilder siger og i Haleygja-Tal:
For Ingvefreys")
Fiender blev
Uglad Strid,
Da Lands-Styrer
Flaaden haled’
Imod O-Daners Hcer,
Da Sverdalfen
Fra Sonden lod
Ved Soleglad
Havets Heste^
Stode frem
Mod deres Hcer.
i) Havets Maager, eller ester en anden Lcrsemcmde Havets Moer, er Skibene. 2) Vlandt Liig, der
svommede om paa Havet, hvor Slaget havde staaet. 3) De Danske, der som Christne var Hedningerne
ugunstige. 4) Skibene.
Var Nav net endog det eneste, som i dette Tilfcelde kunde veilede, saa vilde det vcere nok at vide,
at det endnu er tilbage i Hjoringnces ved den ostre Side af Bugten, samt i Hjoringdal og Hjoring
dals-Lien ved dens Bund (cfr. Kliiwers Mindesm. S. 130). Ben?iimBi3<i, som man, til Trods
for al Rimelighed, har antaget at vcere den I Miil fraliggende Suls er sandsynligviis ingen
anden, end den ved nordre Side af Vaagens Munding i Ost gaaende Halvo, der nu er landfestet
ved et lavt Vaand, hvilket skal bcere umiskjendelige Spor af senere at vcere opskyllet; endelig er
Vaagens nordostre Bred fra Gd. Pilffoug og lige til Overraad opfyldt af Gravhoie, runde saa
velsom aflange eller Skibshoie, ved hvilke man sinder trende Bantastene. Naar Haud er inden
tisk med Hareid-Land, hvorom vel ei kan vcere mindste Tvivl, saa er det efter Fortcellingen og
Egnens Vesiaffenhed vistnok heller ikke muligt, at finde nogen anden Bugt, som med mindste Skin
af Rimelighed kunde antages for de Gamles N^srun^avK^r.
ci imsui- (nu Gimse, og ncrrmest den nedre Gaard) i Melhuus Prcestegd. i Guldalen, der i
Dldtideu beboedes af ftere beromte Hovdinger, men ingen mere end ovenncevnte Styrkars Sonnessn,
Einar Tambessjelver (Odd Munks Olaf Tryggv. S. C. 67, cfr. Snorre i Har. Graaf. S. C. 14).
I. oi ri. Da man sinder, at Raumarige undertiden i den celdste Tid er blevet henregnet til
Viken i Ordets videste Bemcerkelse, saa er det ikke usandsynligt, at Thorkel Leire har havt hjem
me paa den, fordum iscer, meget betydelige Gaard Loren (der strives forstjellig
:c.) i Sorums Sogn i de Gamles BKaun (see Saml. t. d. Norske F. S. :c. 2 V. S. 101, 121).
tlppkaux, nu Ophaug paa Orlandet i Fosens Fogdr. (cfr. Olaf Tryggv. S. C. 73,75,76).
HI rvik) nu Ervik paa Stadtland i Scrlo Prcestegd. i Nordfjord.
19’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
