- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
153

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Olaf Tryggvessons Saga. 153
Kong Olaf lod tåge en Falk, som tilhorte Astrid, lod plukke alleMdre af den og sendte
den derefter til hende. Da sagde Astrid: „vred er nu Broder min," stod derpaa op og gik
til Kongen, som modtog hende venligen. Da sagde Astrid, at hun overlod Kongen at be»
stemme hendes Giftermaal, som han Selv vilde; „leg tcrnkte," svarede Kongen, «at jeg
monne have Magten her i Landet til at hceve hvilken Mand jeg vilde til hoi Vcerdig
hed." Derpaa lod Kongen kalde Vlmod og Erling med alle deres Frcender til en *
Samtale, hvori denne Trolovelse aftaltes, og Enden blev, at Astrid blev ftestet til Erling.
Derefter lod Kongen Thinget stette, og paabod Bonderne Christendommen. Da Vlmod
og Erling tilligemed alle deres Frcender paatoge sig som Formcend at fremme denne Kongens
Sag, vovede Ingen at tale derimod; men alt Folket blev dobt og christnet.
Erling Skjalgsson holdt sit Bryllup om Sommeren, og der var en stor Mcengde
Menneffer forsamlet. Der var og Kong Olaf, og han tilbod Erling et larledomme.
Erling svarer saalunde: «Herser have mine Frcender vceret, og ikke vil jeg have hoiere
Navn end de; men det vil jeg modtage af Eder, Konge, at I ville lade mig blive den Storste
af det Navn her i Landet." Dertil gav Kongen sit Ja, og ved deres Skilsmisse forlenede
Kongen sin Svoger Erling Landet nordenfra Sogn-So og oster til Liden disnws paa
samme Vilkaar, som Harald Haarfager havde givet sine Sonner, som for er omtalt.
Den samme Host stawnede Kong Olaf Bonderne til 4 Fylkers Thing nord til D rag
Eidetpaa Stadt, og der ffulde Folk fra Sogn og Fjordene,Bondmor og Romsdalen komme.
Kong Olaf foer did med en stor Mcengde Folk, som havde fulgt ham fra Vstlandet, saavel
som det Folk, der var kommen til ham paa Rogaland og Hordaland. Da nu Olaf kom
til Thinge, paabod han Christendommen der som andensteds, og da Kongen havde saa stor
en Mcengde Folk med sig, indjog dette dem Frygt. Tilsidst bod Kongen dem tvende Vil
kaar: enten at modtage Christendommen og lade sig dobe, eller i andet Fald holde Slag med
ham. Men daßonderne ei saae sig i Stand til at staaes med Kongen, toges den Bestutning, at
alt Folket lod sig christne. Derefter foer Kongen med sine Folk til Nordmor og christner det
hele Fylke. Siden feiler han ind til Lade, lader Templet nedbryde til Grunden, og tåge
alle Prydelser og alt Gods ud af Templet og fra Guden, ligesom en stor Guldring, som Håkon
Jarl havde ladet gjore, og som hcengte i Templets Dor, og lod dette derpaa opbrcende.
Men da Bonderne bleve dette våer, udsendte de Krigspilen over hele Fylket og udbyder en
Krigshcer, hvormed de agtede sig imod Kongen. Imidlertid seilede Kong Olaf med sin
Krigsmagt ud ester Fjorden langs Landet nord efter i den Agt, at fare nord til Hålogaland
for at christne det. Da han kom nord til Bjarnor, sporger han fra Hålogaland, at de
der havde samlet en Krigsmagt, hvormed de agtede at forsvare Landet imod Kongen. Hov«
dingernefordenneHcervarHarekafThjotto, ThorerHjortfraVaagarogEyvindKinnrif.
Da nu Kong Olaf spurgte dette, vender han om og feiler sor langs med Landet, og da han
kom sondenfor Stadt, foer han i al Mag, og kom tidligen paa Vinteren heel oster til Viken.
Cap K4. B<> xnsw r, nu Sogn-Soen, er det af Sulen-Oerne i Nordvest, og Ross, Hilde, Gla
vero, Stem» m. fl. i Syd begrcendsede Indlob til Sogi e-Fjorden.
lii<wu6lBNNB, Lindesnes, see S. 39.
«tap. 63. Di-»AB6i<i eller det ovre Eid over Stadtland, see S. 96.
U!»<Nr, Lade, see S. 54.
Vjarnaura (Bjsrnsr), see S. 55.
nu Tjoto, i Sognet af samme Navn i Alstahaugs Prcestegjceld i Nordlandene. Ved
Gaarden ere mange Gravhsie og en Bautasteen, som maaffee er sat til Minde om Harek.
VgKll,-, nu Vaagen, i Sognet af samme Navn i Vesteraalen og Lofotens Fogderi (see Nli-
S. 24).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free