Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf Tryggvessons Saga.
154
K?ngO"’ Dronning Sigrid i Svithjod, som havde Tilnavnet Storraade, sad paa sine
grid" og i den omhandlede Vinter fore Maend imellem Kong Olaf og Sigrid, som stulde
Svtt-forestaae Sigrid hans Frieri, og da hun ingen Indvending gjorde, blev Sagen fuldt og fast
bestemt. Derpaa sendte Kong Olaf Dronning Sigrid den store Guldring, som han havde
tåget af Tempeldoren i Lade, der ansaaes for et fortrinligt Smykke. Stcevnemodet til den
ne Sags Afgjorelse stulde vcere Vaaren ester ved paa Landsgrcendsen. Da nu
den Ring, som Kong Olaf havde sendt Dronning Sigrid, blev saa meget priset af Alle,
men Dronningens Guldsmede, tvende Brodre, som toge Ringen i Haanden og veiede den, ta
lede hemmeligen mellem sig derom, lod Dronningen dem kalde til sig, og spurgte hvad de
spottede ad. De vilde ikke udlade sig med Noget; men hun befaler dem, at de for al Ting
lade hende vide hvad de havde udfundet. De sige da, at Ringen var salst. Derpaa
lod hun bryde Ringen i Stytter, og der fandtes Kobber inden i den. Da blev Dronnin-
gen vred og sagde, at Olaf monne bedrage hende i fiere Maader end i denne ene. Det sam
me Aar foer Kong Olaf op til Ringerige og christnede der Folket.
Aasta Gudbrandsdatter giftede sig sirar ester Harald Groenstes Fald med en Mand, som
"dNs" hedte Sigurd Syr, og var Konge paa Ringerige. Sigurd var en Son af Halfdan, og
en Sonneson af Sigurd Rise, som var en Son af Harald Haarfager. Hos Aasta og Si
gurd var Olaf, Harald Grcenstes og Aastas Son, og der hos sin Stiffader Sigurd Syr
blev han ogsaa i sin Barndom opdragen. Da nu Kong Olaf Tryggvesson kom til Ringe
rige for der at udbrede Christendommen, lod Sigurd Syr og hans Kone sig dove tillige
med deres Son Olaf, og Olaf Tryggvesson blev Olaf Haraldssons Gudfader. Olaf var
dengang 3 Aar. Derpaa vendte Kong Olaf igjen tilbage til Viken, hvor han blev om
Vinteren, og havde da vceret Konge i Norge i 3 Aar.
S3de Eap. Tidligen om Vaaren foer Kong Olaf oster til Kong helle til Stcevnemodet med
Olafs °g ’ <?>’
«NUm, Dronning Sigrid og da de modtes, talede de med hmanden om den som Vmteren tll-
forn mellem dem var afhandlet, nemlig at de vilde indgaae i Mgtestab med hinanden, og
denne Sag syntes at have god Fremgang. Men da Olaf paastod, at Sigrid stulde lade
sig dobe og antage den rette Tro, svarede hun saalunde: „ikke mon jeg gange fra den Tro,
som jeg haver havt og mine Frcender for mig, ei heller stal jeg paatale, om Du troer paa
den Gud, som Dig behager." Da blev Kong Olaf vred, og svarede hidsigen: „hvi stulde
jeg ville eie Dig, Din gamle og affceldige Qvinde og hedenste Tceve," og dermed stog han
hende i Ansigtet med sin Handste, som han holdt i Haanden, reiste sig derpaa op, og saa
gjorde de begge. Da sagde Sigrid: „dette maatte vel engang vorde Din Bane." Der
efter stilles de ad. Kongen foer nord til Viken; men Dronningen oster til Sveavceldet.
I) Gota-Elven.
Cap. 68. (KouFNelw), nu Kongelf i Bahuus-Lehn, ved den nordlige Arm
af Gst-Elven, en celdgammel Stad, der allerede ncevnes i Rogalands-Kongen Hjorleif den Qvin
dekjoeres Tid i det Aarhundrede (Halfs S. C. 6); i alt Fald var den til i forste Halvdeel
af 1()dc Aarhundrede (see Njåls S. C. 3). Forst i Aarhundrede fornemmelig, var Staden
t en scerdeles blomstrende Tilstand; men efter at den 1135 var bleven odelagt af Venderne, kom
den aldrig mere til sin forrige Storrelse og Velstand. Paa den vestlige Side af Vyen laae et
af Kong Sigurd lorsalfarer opfort Kastet med en Kongsgaard, en Kirke og senere et Minoriter-
Kloster foruden hvilket Konghelle endnu havde et andet Kloster og de tvende
Kirker: Marice og Nikolai K. (rode Bog). Paa en i Ncerheden liggende D i Elven,
Kll<i»inolnir, anlagde K. Håkon Hakonsson en Borg, hvor Statsfanger senere bleve hensatte; en
delig blev forst i 14de Aarhundrede af Håkon V., paa en anden noget ostenfor Ragnildarholm,
ligeledes i Elven liggende Klippe -S, anlagt den bekjendte Fcestning VliKanu» (Bahuus see
S. 63).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
