- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
159

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Olaf Tryggvessons Saga. 159
Der var en Mand som hedte Sigurd, og en anden som hedte Hauk, der begge»"« <3«p.
vare Halogalcendere og ofte gjorde Kjobmandsreiser. En Sommer havde de gjort en Sigurd.""
Reise vester til England; men da de kom tilbage til Norge, seilede de nordpaa langs
med Landet, og ved Nordmor modte de Kong Olafs Folk. Da det nu var bleven
Kongen fortalt, at der vare komne nogle Halogalcrndere, som vare Hedninger, lod han
kalde Styrmamdene for sig, og spurgte dem, om de vilde lade sig dobe, hvilket de sagde
Nei til. Kongen talede siden til dem paa mange Veie; men det hjalp ikte. Derpaa
truede han dem med Dod og Pinsler; men ikte heller derved lode de sig bevcege. Da
lod han dem lcegge i Icern, og holdt dem hos sig nogen Tid i Lcenker. Ofte talede
Kongen for dem, dog uden Nytte, og een Nat forsvandt de, uden at nogen Mand
kunde faae Sporgelag paa, hvorlunde de vare komne bort. Men om Hosten kom de
nord til Harek af Thjotto, som tog venligen mod dem, og hos hvem de forbleve om
Vinteren vel behandlede.
Det tras sig en Godveirsdag om Vaaren, at Harek var hjemme paa Gaarden»2d« <sap.
med faa Folk og Tiden blev ham lang. Sigurd spurgte ham da, om de skulde ro ud afThHw.
for at more sig. Derom syntes Harek vel og de ginge ned til Stranden. De skje
de nu en Sexwring ud i Ssen, og Sigurd tog Seil og Redstab, som Horte til Farko
sten, ud af Nostet, da de ofte pleiede at bruge Seil, nåar de giorde en Morstabs-Sei
lads. Harek gik ud paa. Fartoiet og hcegtede Roret paa. Brodrene Sigurd og Hauk,
som begge vare meget stwrke Mcrnd, fore fuldt bevcebnede, saaledes som de vare vante
til at gaae hjemme hos Bonden. Forend de ginge ud i Baaden kastede de ud i den nogle
Smor-Tiner og en Brod-Kiste, og bare mellem sig en stor Vlbotte ud i Baaden.
Derpaa roede de fra Land. Men da de vare komne et kort Stykke fra Ven, heisede
Brodrene Seilet op, medens Harek endnu fad ved Roret, og det bar i en Fart bort
fra Ven. Derpaa gaae Brodrene bag i Fartoiet, hvor Harek Bonde sad, og Sigurd
siger til ham: „nu stal Du vcelge et af stere Vilkaar: enten at lade os Brodre raade
for denne Reise og styre Roret, eller og at vi binde Dig; det Vilkaar er, at vi
draebe Dig." Harek saae da, hvorledes hans Sag stod. Som enkelt Modstander
var han ikke bedre end een af Brodrene, om han end var ligesaa godt bevcebnet som de;
thi valgte han det, som syntes ham nogenlunde det Bedste, lod dem raade for Reisen,
og forbandt sig ved Ed troligen at holde sit Lofte. Derpaa gik Sigurd til Roret og
styrede sor efter langs med Landet, og Brodrene passede omhyggelige» paa, at de ingen
steds traf paa Folk. Vinden var dem serdeles foielig, og de holdt paa at seile indtil de
kom sor til Throndhjem og ind til Nidaros, hvor de indfinde sig hos Kongen. Siden lod
Kong Olaf kalde Harek til sig til en Samtale og bod ham at lade sig dobe. Harek
gjorde Indvendinger, og omendstjont Kongen og Harek talede i mange Dage herom,
stundom i mange Mcends Overvcer, stundom i Eenrum, kunde de dog ei blive enige. Til
sidst siger Kongen til Harek: »nu stal Du fare hjem, og jeg vil ikke gjore Dig Noget
til Fortrwd dennesinde, og det deels fordi der er Frcendstab mellem os, deels at Du ikke
stal sige, jeg haver fanget Dig med Svig; men viid det for Sandt, at jeg agter mig i
Sommer did nordpaa, for at bessge Eder Halogalcendere, og da stulle I faae at vide,
om jeg formaaer at revse dem, som forstyde Christendommen." Harek var vel tilfreds
med at komme bort derfrå snarest muligt. Kong Olaf gav Harek en god Skude paa
11) eller 12 Par Aarer, og lod Fartoiet paa det bedste udstyre med alt Fornodent; dcs
uden gav han Harek 30 Mand, som alle vare raste og vel udrustede Gutter.
N<ttta, ste S. 153.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free