Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 Qlaf Tryggvessons Saga.
l!3de <sap
Eyvind
Kinnrife»
Ded.
Blde Eap
Hålogaland
christnes.
85de 6ap
Ttiorer
Hjorts Fald,
Harek af Thjotte foer strax bort fra Byen saa fort han kunde; men Hauk og Si
gurd bleve hos Kongen og lode sig begge dobe. Harek foer sin Vei indtil han kom til Thjotte.
Strax sendte han Bud til sin Ven, Eyvind Kinnrif med de Ord, at han havde vceret
hos Kong Olaf, og ei vilde lade sig kue til at antage Christendommen. Tillige ffulde
Budet sige ham, at Kong Olaf agtede sig om Sommeren nordefter imod dem, og at de
maatte vwre paa deres Post for at forsvare sig. Derhos bad han, at Eyvind vilde ind
finde sig hos ham jo fsr jo heller. Da dette A3rende var baaret frem for Eyvind, for
stod han nok hvor hoist nodvendigt det var at finde paa et Raad, for ei at falde i Kon
gens Hcender. Han feiler derfor afsted med en let Farkost det Forleste han kunde, og
tog med sig nogle faa Folk. Da han kom til Thjotts modtager Harek ham venligen,
og strax indlade de sig ien Samtale paa den anden Side af Gaarden. Da de havde
talet en liden Stund, kom Kong Olafs Mcend, som havde fulgt Harek nordefter, til, tog
Eyvind fangen og forte ham bort med sig paa deres Skib. De standsede ikke deres
Reise, for de kom til Throndhjem og indfinde sig hos Kong Olaf i Nidaros. Da blev
Eyvind fort til en Samtale med Kongen, hvori han bod ham at lade sig dobe, som an.
dre Mcend; men Eyvind svarede reent ud nei dertil. Fremdeles bad Kongen ham med
blide Ord at antage Christendommen, og baade han og Biffoppen brugte mange stjellige
Grunde; men Eyvind lod sig ei bevcege. Da bod Kongen ham Gåver og store Forle
ninger; Eyvind afstog Alt. Nu truede Kongen ham med Pinsler og Dod; men ikke
heller derved rertes Eyvind. Derpaa lod Kongen bcere md et Bcekken fuldt af Gloder
og fatte det paa Eyvinds Mave, som strax brast i sonder. Da sagde Eyvind: „tag
Bcekkenet fra mig, jeg vil sige nogle Ord ser jeg deer" og saa blev gjort. Da spurgte
Kongen: „vil Du nu, Eyvind, tro paa Christ?" „Nei" siger han, „jeg kan ingen Daab
faae; jeg er en Aand, ved Finn-Troldom indmanet i en Mands Legeme, og for kunde min
Fader og Moder ingen Born faae." Derpaa dode Eyvind, som havde vceret en af de
storste Troldmcend.
Vaaren efter lod Kong Olaf sine Skibe udruste og bemande, og Selv anforte han
Tranen. Han havde meget og vakkert Folk med sig, og da han var fcerdig, seilede han ud
efter Fjorden med sin Flaade, og siden nord forbi Byrde til Hålogaland. Hvorsomhelst
han kom til Landet eller Verne, holdt han Thing, og bed Folket antage den rette Tro og
lade sig dobe. Ingen Mand vovede at sige ham imod, og hele Landet, hvor han foer frem,
christnedes. Kong Olaf var til Gjcest hos Harek af Thjotte, som da blev debt med alt sit
Folk. Ved Skilsmissen gav Kongen Harek gode Gåver; han gik i Kongens Tjeneste, og
sik Forleninger og Lendsmands-Ret af ham.
Der var en Bonde ved Navn Raud hiin Ramme, som boede paa Gode i Salv
ie-Fjord. Raud var en meget rig Mand, der havde mange Huuskarle; tillige var han
en mcegtig Mand, som havde mange Finner i sit Folge, nåar han behovede dem. Raud
var en stor Afgudsdyrker og meget troldkyndig, tillige var han en stor Ven af den fer om
talte Thorer Hjort. Begge vare store Hovdinger. Da de nu spurgte, at Kong Olaf foer
med en stor Krigsmagt sonden om Hålogaland, samle de sammen en Hcer, udbyde Skibe og
(sap. 84. (Bors), see Aaumodulr S< 53.
see S. 24.
Cap. 85. Kodsx i 89lpii, nu Gods, en stor Gaard paa Knaplunds (ikke Hopsundss), i
Saltens-Fjord og Bods Prcestegjceld (see Hålogaland). Denne D, som fordum hedte villinx,
(hvilket Navn endnn forekommer i Gillesvaag, en af Sens Gaarde), tilligemed den strax vestenfor
liggende Strsms (ford. UNiinS), kaldtes med et almindeligt Navn k!nlls>.jar, og den ved disse
Der vcrrende frygtelige Malstrsm, kaldtes nu Saltstrsmmen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
