Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf Tryggvessons Saga. 161
fik saaledes ogsaa en stor Krigsmagt paa Venene. Raud havde et stort Skib, dannet som
en Drage med et forgyldt Hoved, hvilket Skib havde 30 Rorsbamke og var meget stort ester
den Storrelse. Thorer Hjort havde ogsaa et stort Skib. Disse seile nu sorefter med deres
Flaade imod Kong Olaf, og saasnart ’de modtes, loegge de sig i Slag. Der blev et stort
Slag, og i en Hast blev der et stort Mandfald, dog storst paa Halogalcendernes Side, hvis
Skibe ryddedes, og der paakom dem en stor Frygt og Roedsel. Raud roede med sin Dra
ge ud til Havs, og lod derpaa Seilene heise. Raud havde jcevnligen Bor, hvorhen han vilde
seile, hvilket kom af hans Troldkonster, og, kort at fortoelle, han seilede hjem til Gode.
Thorer Hjort stygtede fra Skibene op paa Land; men Kong Olaf landsatte sine Folk, forfulgte
de Flygtende og drcebte dem. Scedvanligen var Kongen forrest i Spidsen under stig en
Dyst, og saaledes ogsaa nu. Da Kongen saae hvor Thorer Hjort, som var raffere til Fods
end nogen Anden, lob hen, forfulgte han ham med sin Hund Vig. Da sagde Kongen:
„Vig, tag Hjorten." Vig lob afsted ien Fart og op paa ham. Derved standsede Thorer,
og Kongen afffjod et Spyd mod ham. Thorer hug med Svcerdet til Hunden, og gav ham
et stort Saar; men i det Samme floi Kongens afffudte Spyd under Thorers Haand, saa
at det gik igjennem ham og stod ud paa den anden Side. Da lod Thorer sit Liv; men Vig
blev baaren saaret til Skibene. Kong Olaf ffjcenkede Alle dem Liv og Fred, som bade der
om, og vilde antage Christendommen.
Kong Olaf seilede med sin Flaade nord ester langs med Landet og christnede alt Folket, »«de <sap.
hvor han foer frem; men da han kom nord til Salpte-Fjorden agtede han sig til at seile
ind for at opsoge Raud; men et grueligt Uveir med en usedvanlig Storm havde lagt sig ind
over Fjorden. Kongen laae der en heel Uge, i hvilken samme Uveir holdt paa ind efter
Fjorden; men udenfor var en blcrsende Bor til at seile nordefter langs Landet. Da fort
satte Kongen sin Seilads alt nord til V md, hvor hele Folket underkastede sig Christendom
men. Derpaa vender Kongen om igjen og seiler sorpaa; men da han kom nordenfor Salpte,
vedvarede endnu Uveiret, og Soen fog ud efter Fjorden, og Veiret blev det samme i nogle
Dage, medens Kongen laae der. Da henvendte Kongen sig til Sigurd Biffop, og spurgte
ham om han vidste noget Raad derimod, og Biffoppen sagde, at han ffulde forsoge, om Gud
vilde give ham Styrke til at seire over denne Djcevelens Magt.
Biffop Sigurd tog hele sin Messedragt, og gik frem i Stavnen paa Kongens Skib,
lod tamde en Kjcerte og frembar Rogelse. Derpaa såtte han Krucifiret op i Stavnen, A’Uv°W
lceste der Evangelium og mange Bonner, overstamkede hele Skibet med Vievand, og befale- ""
de derpaa at tåge Teltet bort og roe ind efter Fjorden. Kongen befalede, at alle de evrige
Skibe ffulde folge efter ham. Da nu alt var foerdigt paa Tranen til at roe, gik den
ind i Fjorden, uden at Rorskarlene folte nogen Vind, og Soen stod om deres Kjol
vand som et Gjerde, saa Alt der var lunt og roligt; men So-Raagen laae saa tykt paa
begge Sider, at Fjeldene ikke kunde sees. Saaledes roede det ene Skib efter det andet i den
lune So, og fore saaledes hele Dagen og Natten efter indtil de kom til Gode. Da de nu
kom til Rauds Gaard, fiod hans store Drage udenfor Landet. Strax gik Kong Olaf op til
Gaarden med sine Folk, gjorde et Anfald paa det Loft hvori Raud sov, og opbrod det. Hans
Mandffab lob ind; Raud blev fangen og bunden, og af de Mcend, som vare derinde bleve
Nogle drcebte, Andre tagne til Fange. Derpaa ginge Kongens Mcend til en Skaale, hvori
Rauds Huuskarle sov, og af disse bleve ogsaa Nogle drcebte, Nogle bundne og Somme af
pryglede. Kongen lod derpaa Raud bringe for sig og bod ham at lade sig dobe. „Da
Cap. 86. Oms, den estlige Deel af Hind-Den, see S. 24.
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
