Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Qlaf Tryggvessons Saga. 163
der vare Islamdere med nogle Skibe, som alle vare Hedninger, og vilde flye Mede med
Kongen. Da sendte Kongen Bud til dem, og forbod dem at seile bort; han befalede dem
at legge ind til Byen, og de gjorde saa, dog uden at laasse deres Skibe. De dreve nu
deres Handel og holdt et Torv ved Kongens Brygge. Om Vaaren segte de 3 Gange at
komme bort; men det lykkedes dem aldrig og de bleve liggende ved Bryggen. Det tras sig
nu en Godveirsdag, da Mange fore paa Svem for at more sig, at der var en Mand iblandt
dem, som langt udmcerkede sig fremfor de Vvrige i alle Legems - Vvelser. Kjartan opfor
drede Halfred Vandraadestald til at preve sig i at svemme med denne Mand; men han und
stog sig. «Da vil jeg dog" svarede Kjartan «gjere et Ferseg," kaster derpaa as sig
Klcederne og springer i Våndet. Derpaa legger han afsted mod Manden, griber om hans
Fod og trykker ham under Våndet. De komme op igjen uden at tale et Ord, stikke anden
Gang i Dybet, og ere meget lengere under Våndet end forrige Gang. Atter komme de op
uden at mele et Ord; men fore strår igjen tredie Gang ned i Våndet, indtil Kjartan syntes
det var Tid til at dukke op igjen, hvilket dog paa ingen Maade vilde lykkes ham, saa For
skjellen vaa Krefter noksom merkedes. De vare under Våndet indtil Kjartan blev nesten
afmegtig. Omsider kom de op og svemmede i Land. Him Nordmand spurgte, hvad
Islenderens Navn var? Kjartan nevner sig. Him sagde: „Du er en dygtig Svemmer;
men er Du evet i fiere Legemsferdigheder?" Kjartan svarede: at denne Ferdighed ei
var stort verd. Nordmanden sagde: „hvi sperger Du mig ikke om Noget derimod?"
Kjartan svarer: «jeg tenker det kan stille mig eet, hvo Du er, eller hvad Du heder." «Da
vil jeg dog," svarer han, «sige Dig det: her er Olaf Tryggvesson." Han spurgte Kjar
tan meget om Island, som han kun leseligen besvarede, og vilde i en Hast forfeie sig bort;
men Kongen sagde: „her er en Kappe, som jeg vil give Dig, Kjartan" og Kjartan tog med
mange Taksigelser imod Kappen.
Da Michels-Messe kom, lod Kongen synge Heitids-Messe med stor Pragt.
derne gik hen og lyttede til den fagre Sang og Klokkelyd, og da de kom tilbage til deres
Skibe, sagde hver Mand, hvorledes han syntes om christne Mends Adferd. Kjartan yt
trede Behag deri; men de fleste Andre lastede den, og da gik det saa til som Ordsproget siger:
«mange ere Kongens Aren;" dette blev Kongen fortalt. Da sendte han strår samme
Dag Bud efter Kjartan, at han skulde komme til ham. Kjartan gik til Kongen med nogle
Mend, og Kongen tog venligen imod ham. Kjartan var en meget stor og vakker Mand,
og Ordene faldt ham godt i Munden. Efterat Kongen og Kjartan havde stiftet nogle faa
Ord med hinanden, bed Kongen ham antage Christendommen. Kjartan svarer, at han ei
vilde sige Nei dertil, dersom han saaledes kunde faae Kongens Venstab, og da Kongen lover
ham sit fuldkomne Venstab, indgik de med hinanden derom en Forening. Anden Dag ef
ter blev Kjartan debt tilligemed hans Frende Bolle Thorleiksson og alle deres Reisefeller.
Kjartan og Bolle vare til Gjest hos Kongen saa lenge de vare i deres hvide Daabs-Kleder,
og Kongen fattede megen Kjerlighed for dem; thi de ansaaes som gjeve Mend, hvorsom
helst de kom frem.
Da Kong Olaf en Dag gik ud paa Gaden, kom nog-le Mcend ham i Mede, og han, Wde E«p.
som forrest gik, hilsede Kongen venligen. Kongen spurgte om Mandens Navn, og han VZ,dNe.
kaldte sig Halfred. Da sagde Kongen: «er Du Skalden?" «Noget kan jeg digte," svarede""
han — «Vil Du da," spurgte Kongen, «antage Christendommen og gaae i min Tjene
ste?" Han svarer: «stal jeg debes, da er det paa det Vilkaar, at Du Selv vil vere min
Gudfader, og ingen anden Mand tåger jeg dertil." Kongen svarer: «det vil jeg gjere."
Da blev Halfred debt og Kongen holdt ham under Daaben. Siden spurgte Kongen Hal-
22 n
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
