Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Qlof Tryggvessons Saga. 165
saa at een var siedse i Luften, og tog stedse den, som faldt, ved Festet. Han gikpaa Kanten af
Skibsrelingen, han hug lige godt med begge Hender og ffjod med 2 Spyd ad Gangen.
Kong Olafvaren saare glad og spogsom Mand, blid og omgjengelig, han havde stort Hast
verk med alle Ting, var meget gavmild, meget omhyggelig i sin Klededragt; men i Strid
overgik han Alle i Tapperhed. Han udmerkede sig ved Grumhed, nåar han var vred, og
pinede meget sine Uvenner. Somme brendte han i Ilden, Somme lod han sonderrives af
gale Hunde, Somme lod han lemleste eller kaste ned fra hoie Bjerge. Af den Aarsag vare
hans Venner ham kjerligen hengivne; men hans Fiender reddedes for ham; thi gjorde han saa
heldig Fremgang, fordi Nogle gjorde hans Villie af et kjerligt Venstab, Andre af Redsel.
Leif, en Son af Erik Rode, som forst bebyggede Grenland, var denne Sommer 93de E«p.
kommen fra Gronland til Norge, og da han traf Kong Olaf, antog han Christendommen og
blev om Vinteren hos ham.
Gud rod, en Son af Erik Blodoxe og Gunhild Kongemoder, havde feidet i Vester-»"« <s«p.
landene, siden han romte Landet for Håkon Jarl. Men den for omtale Sommer, da Kong HGun-
Olaf Tryggvesson havde 4 Aar raadet over Norge, kom Gudrod til Landet, og havde man» 3""
ge Krigsstibe med sig. Han var da seilet ud fra England, og da han troede sig ner Nor-
ges Kyst/ styrede han sor efter langs med Landet did, hvor han mindst tenkte at Kong Olaf
var. Saaledes feiler Gudrod sorefter til Viken, og saasnart han kom til Lands, tog han sig til
at plyndre, tvinge Landsfolket under sig, og kreve, at de skulde antage ham til Konge. Da nu
Landets Folk saae, at en stor Krigsmagt var kommen dem paa Henderne, begjere de Fred
og Forlig. De tilbyde Kongen at lade et Thingbud fare over hele Landet, og heller antage
ham som Konge, end at taale hans Her; men forlangte Dag og Frist, medens Thingbudstik
ken foer omkring, hvorimod Kongen krevede Kosthold, saalenge denne Venten varede.
Bonderne kaarede heller at beverte Kongen al den Stund han trengte dertil, og Kongen
modtog det Tilbud at fare om i Landet til Gjestebud med Nogle afsine Folk, medens An
dre vogtede Skibene. Da nu Kong Olafs Svogre, Hyrning sg Thorgeir sporge dette,
samle de Mandffab og udruste Skibe, fare derpaa nord til Viken, og kom en Nat med de
res Her til det Sted, hvor Kong Gudrod var til Gjestebud. De angrebe ham med Ild
og Vaaben, og der faldt Kong Gudrod med de fleste af sine Folk. Af dem, som vare
paa Skibene, bleve Nogle drebte, Nogle slav bort og stygtede vide Veie, og nu vare alle
Eriks og Gunhilds Sonner dode.
Vinteren efterat Kong Olaf var kommen fra Hålogaland, lod han reise et stort Skib <?<,p,
under som var siorre end noget af de Skibe, som da vare i Landet, og «e b«gg"s"’
hvortil Bankestokkene endnu ere at see. Den Deel af Kjolen, som hvilede paa
var 74 Alen lang. Thorberg Skafhug hedte den Mand, som var Stavn - paa
1) Klippen. 2) Mellem Stavnene. 3) Bygmester.
(sap. 93. 6i-wnlan6, nu Gronland i Amerika. Den ommeldte Erik Rode Thorvaldsson,
Dpdageren af Gronland, og den som gav Landet Navn og forst nedfarte sig der paa Gaarden
Li-gttaKM i den Fjord, som efter ham blev kaldet NiriKsHsrlll- var en norsk Mand fra Il
deren i Rogaland (Landn. P
. 11. C. 14, jfr. Olaf Tryggv. S. C. 220). De Gamles Gronland
deeltes ved bemeldte Eiriksfjord i (Osterbygden) og (Vesterbygden); og
man synes nu at have Vished om, at disse Egne laae paa Gronlands Vestside. Henved Midten
af 12te Aarhundrede blev paa Gronland oprettet en Bispestol, forst paa Strosnces i Vesterbygden,
men siden forflyttet til Garde sklllrclar) i Eriksfjord. Grenland fik ogsaa sin egen Lagmand, hvis
Scrde var ovenncevnte Brattelid. Ogsaa Klostere havde Gronland, nemlig St. Olafs Kloster
af Augustiner-Ordenen i Vatsdalsbygd, samt et Nonne-Kloster.
95. I>H6llami»r (eller I.»lUiamil!-), nu Ladchammeren ved Gd. Lade paa Ostsiden
af Bugten ved Throndhjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
