Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Qlaf Tryggvessons Saga. 171
Hosten til Gronland og havde med sig derhen ell Prcest og andre Loerere, hvormed han foer
til Brattelid i Herberge hos sin Fader Erik. Folk kaldte ham siden Leif den Lykkelige.
Men hans Fader Erik sagde, at hans Held og Uheld gik op mod hinanden, da Leif i Ha
vet havde bjerget et Skibsly; men havde fort en skadelig Mand med sig til Gronland, og
det var Prcesten.^
Vinteren efter at Kong Olaf havde christnet Hålogaland, sadde han og Dronning "3.
Thyri i Nidaros, og Sommeren for havde Dronning Thyri fodt Kong Olaf et Drengebarn,
som var baade stort og haabefuldt, og fik Navnet Harald efter sin Morfader. Kongen og
Dronningen elstede dette Barn meget og glcrdede sig i det Haab, at han stulde opfodes og
tåge Arv efter sin Fader; men han levede ikke fuldt et Aar efterat han var bleven sod, hvilket
de begge toge sig meget ncer. Den Vinter vare mange islandske og andre gjceve Mcend
hos Kong Olaf, som forhen bemcerket. Ved den Tid var og Ingeborg, Tryggves Datter,
Kong Olafs Soster, ved Hoffet. Hun var deilig af Udseende, besteden og blid imod Almu
en, as et fast og mandige Sind, og elstet af Alle. Hun gjorde meget af de Islcendere, som
der vare; men kjsrest var hende Kjartan Olafsson; thi han havde vcrret hos Kongen lcengere
end de Andre, og han fandt ofte Moro i at tale med hende, fordi hun var baade forstandig
og snild i Talen. Kongen var stedse glad og lystig i Omgang med sine Mamd, og spurgte
fiittigen om mwgtige Mwnds Sceder og Hovdingstab i de ncermeste Lande, nåar Folk fra
Danmark og Svithjod kom til ham. Sommeren for var Halfred Vandraadestald kom
men ostenfra Gotland, hvor han havde vwret hos Jarlen Ragnvald Ulfsson, som da var
kommen til Regjeringen i Vester-Gotland. Ulf, Ragnvalds Fader, var en Broder af Si
grid Storraade, saa at Kong Olaf Svenske og Ragnvald Jarl vare Sostendeborn. Hal
fred fortalte Olaf mange Ting om Jarlen, sagde, at han var en rast Hovding, dygtig til at
regjere, gavmild med Penge, modig og vennefast. Tillige sagde Halfred, at Jarlen vilde
holde Venstab med Kong Olaf, og havde talet om at veile til Ingeborg, Tryggves Datter.
Den samme Vinter kom Ragnvald Jarls Sendemwnd fra Gotland og traf Kong Olaf
nord i Nidaros, hvor de frembare newp det samme Mrende, som Halfred havde omtalt,
at Jarlen vilde vcere Kong Olafs fuldkomne Ven, og tillige begjcerede Jarlen at indgaae i
Svogerstab med Kongen ved at faae hans Soster Ingeborg til A3gte. Derhos forelagde
Se,ndemcendene Kongen gyldige lertegn, til Beviis for, at det var i Sandhed Jarlens
Wrende de fore med. Kongen Horte venligen paa deres Tale; men siger, at Ingeborg
selv havde at raade for sit laord. Siden talede Kongen med sin Soster om denne
Sag, og spurgte om hendes Mening derom. Hun svarer saalunde: „jeg haver vwret hos
Eder en Stund, og I har viist mig broderlig Omsorg og kjcerlig Agtelse allesteds siden I
kom her i Landet. Derfor vil jeg samtykke i Eders Forstag om Giftermaal og venter, at
lei gifter mig med hedenst Mand." Kongen siger, at saa stulde vcere. Nu talede Kon
gen med Sendemcendene, og det blev afgjort, forend de reiste, at Ragnvald Jarl stulde mode
Kongen om Sommeren oster i Landet, dersom han vilde indgaae et fuldkomment Venstab
1) Oversetteren har her udeladt 8 Capitler af den store Udgaves Tert, som ikke ansees for< at vcere
forfattede af Snorre Sturleson, men ere indskudte i Heimskringla fra andre Manuskripter. De ville
imidlsrtid findes ved Slutningen af Overscrttelsen, eftersom de indeholde interessante Bidrag til at un
derstotte den Paastand, at Amerika forst opdagedes af vore Forfcedre.
40" N. 8., og ncermest Staten Ooneetieut, og Steder, hvor han opsiog sin Bopcel
maa have ligget ved nuvcerende i Ncerheden af Taunton - Flodens Udlob, see
S. XI.I. k.
«lnttaklill, see S. 165.
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
