Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Qlaf Tryaftvessons 173
Kongetvinger udbod
Meget Folk fra Svithjods Land,
Og modig i Svcerdblinkens Storms
Sor til Slaget styred’.
Hver en Mand, som feder
Liig-Ravn, Erik folger,
Og saarlystne Maage
Torst paa Havet siukker.
Sveakongen og Erik Jarl styrede Danakongen i Mode, og havde tilsammen en ustyr
telig Hcer.
Med det Samme Kong Svend sendte Bud til Svithjod efter en Krigshær, sendte han
tillige Sigvald Jarl til Benden, for at udspeide Kong OlafTryggvessons Fcerd, og ved listige
Snarer bringe det dertil, at Kong Svend og Kong Olaf kunde trceffe paa hinanden. Saaledes
farer Sigvald sin Vei og kom til Venden. Forst kom han til lomsborg, og siden opsogte
han Kong Olaf Tryggvesson. I deres Tale var der meget Venstab, og Jarlen såtte sig i
stor Pndest hos Kongen. Astrid, Jarlens Kone, Kong Burisleifs Datter, var en stor
Ven af Kong Olaf Tryggvesson, fornemmeligen formedelst den Forbindelse, som havde
vceret imellem dem, da Olaf havde vceret gift med hendes Soster Geira. Sigvald Jarl
var en forstandig og Mand, og da han havde faaet en Stemme med i Kong Olafs
Raad, forsinkede han ham meget i at seile ostenfra, og opfandt dertil forskjellige Grunde.
Olafs Folk viste sig derover i hoiesie Maade utilfredse; thi Mandstabet higede meget efter
at komme hjem, da de laae ganste seilfcerdige og ventede kun paa Bor. Omsider fik Sig
vald Jarl hemmeligen Bud fra Danmark, at Sveakongens Hwr var kommen ostenfra, og
at Erik Jarls Hoer iligemaade var udrustet, samt at alle disse Hovdinger monne komme oster
under Venden, og havde bestuttet at bie Kong Olaf ved en V, som hedder Svold. Til
lige opfordredes Jarlen til at mage det saa, at de kunde trceffe Kong Olaf der.
Da kom der et Flyve-Rygte til Venden, at Danakongen Svend havde udrustet en tw.
Krigshcer, og snart ymtedes der om, at han vilde opsoge Kong Olaf. Men Sigvald Jarl
siger til Olaf Konge som saa: „Det er ingenlunde Kong Svends Agt, med Danahceren ale
ne at vove sig i Slag med Dig, saa stor en Krigshcer, som I have; men dersom I have
nogen Mistanke om, at nogen Ufred er paa Fcerde, da stal jeg folge Eder med min Hoer
thi stor Styrke syntes paa den Tid at vwre, der hvor lomsvikinger fulgte Hovdinger
og jeg stal give Dig 11 bemandede Skibe." Kongen tog imod dette Tilbud, og da
den Smule Vind, som blceste, var foielig, lod han lose Flaaden og blåste til Afreise. Sei
lene heisedes, og alle Smaastibene, som seilede hurtigere, gik til Soes fra de ovrige. Men
1) Det hele Vers beskriver det Mod, hvormed Erik Jarl ruster sig til.dette Soslag. 2) I Terten:
,rac»dig" som reed at finde paa Raad; bruges endnu meget i Vonde-Tale.
<sap. IW. Ovolf»-, Bvill<ir, ogsaa svaullancl, OvanluuH), en S i Vind
land. Alle Undersogelser for noiere at udfinde denne mcerkvcerdige Ses Veliggenhed, have hidind
til ei fort til noget fuldkommen paalideligt Resultat. At Bvol6r har ligget imellem den syd
estlige Side af Sen Rygen og Fastlandet, derom maa man vcere enig; men da der fornem
melig i denne Egn ere foregaaede store Naturomvceltninger, saasom forst i 14de Aarhundrede,
hvorved hele Ser og Landstrcekninger ere opslugte af Havet og nye Dyb fremkomne, saa indsees
let Vanskeligheden om ikke Umuligheden af en fyldestgjorende Losning af denne Opgave. Imid
lertid har man dog anseet det for rimeligst, at den nu heel übetydelige, men fordum meget sterre
D Ruden, der synes at have vcrret sammenhcengende med den i Nordost liggende S, Greifswald
sche Oie, fordum kaldet Svant-Wusterhauscn har udgjort de Gamles Bvol6i- (see blandt andet
Suhm Hist. af Danm. 3 D. S. 314—15, Annal. f. Nord. Oldk. 1 B. S. 221 f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
