- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
199

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

199
Qlaf den Helliges Saga
Da Kongen dette havde sagt, såtte han sig ned, lod tåge af sig sit Skotoi, og tog Kar-
duans Fodsokker paa, hvorpaa han bandt gyldne Sporer. Derpaa tog han af sig Kap- """"
pen og Kjolen, iforte sig. de fineste Klceder og en Skarlagens Overkappe, omgjordede sig med
Svcerd, scetter en forgyldt Hjelm paa Hovedet og stiger paa sin Hest. Sine Arbeidsfolk
sendte han ud i Bygderne, og tog med sig 30 velklcedte Mcend, med hvilke han rider
hjem. Da de rede ind i Gaarden henimod Stuen, saae de paa den anden Side af Gaar
den Olafs Mcerke komme vaiendes, og der var han Selv tilligemed 100 Mand, Alle vel
udrustede. Der vare og Folk opstillede overalt mellem Husene. Kong Sigurd hilsede strax ven
lige» fra Hesten sin Stifson, Kong Olaf, og hans Mandffab og bad ham ind at drikke en
Skaal med sig. Aasta derimod gik hen og kyste sin Son, og tilbod ham at blive hos sig,
hvor Land og Folk og alt det Gode, hun kunde gjore ham, stod til hans Tjeneste. Kong
Olaf takkede hende venligen for hendes Tilbud. Derpaa tog hun ham i Haand og ledte
ham ind i Stuen til Hoiscedet. Kong Sigurd fik Mcend til at tåge deres Klceder i For
varing og give deres Heste Korn; Selv gik han til sit Hoiscede, og Gjcestebudec blev gjort
med storste Pragt.
Ikke lcenge havde Kong Olaf vceret der, for han een Dag lod sin Stissader Kong Si-
gurd og sin Moder Aasta, tilligemed sin Fosterfader Rane, kalde til sig til en Samtale og
Raadstcevne. Der tog Olaf saalunde til Orde: „det er nu saa," siger han, „som Eder er
bekjendt, atjeg er kommen hid til Lands, efter at have vceret en lang Stund forud udenlands,
og i al den Stund haver jeg og mine Mcend alene havt det til Underholdning, som vi i Feide
have tilbyttet os, hvorved vi mangenlund have sat baade Liv og Sjel paa Spil; thi mange
saglose Mcend have for os maattet lade Gods, ja Somme Livet med. Men nu sidde uden
landffe Mcend over de Eiendele, som min Fader, hans Fader og deres Forfcedre i en lang
Slcegtrcekke have aat, og som jeg er odelsbaaren til. Og ikke engang dermed have de ladet
sig noie; men de have ogsaa tåget under sig alle vore Frcenders Eiendomme, som i et langt
Kncelob nedstamme fra Harald Haarfager. Somme blandt dem meddele de Lidet deraf,
Somme stet Intet. Nu ffal jeg oplukke for Eder, hvad jeg lcenge haver gjemt i mit Sind,
atjeg agter at hente min Fcedrenearv; men hverken vil jeg indfinde mig hos Danakongen
eller Sveakongen, for at tigge end det Mindste af dem, endskjont de nu have en Stund kal
det det deres Eiendeel, som var Harald Haarfagers Arv. Sandt at sige agter jeg heller
at soge min Fcedrenearv med Od og Eg, og det med alle mine Frcenders og Venners Hjelp,
saavelsom deres, der i denne Sag ville stille sig paa min Side. Og saalunde vil jeg lcegge
Haand paa dette mit Krav, at Eet af To skal skee, at enten stal jeg lcegge dette hele Rige
undermin Raadighed, som de fik i Hcende ved at fcelde min Frcende, Olaf Tryggvesson,
eller og stal jeg falde her paa min arvede Fcedrenejord. Nu venter jeg af Dig, Sigurd
Stiffader, saavelsom af andre Mcend her i Landet, der ere odelsbaarne til Kongedom efter
den Lov, som Kong Harald Haarfager såtte, at Intet monne vcere Eder saa magtpaaliggen
de, at I lade Eder afholde fra at afkaste den Skam for vor Slcegt, ei at ville af al Magt
understotte den Mand, der vil scette sig i Spidsen for at hceve vor 3Et. Men hvad en
ten I ville lcegge nogen Manddom for Dagen i denne Sag eller ei, da kjender jeg Almuens
Sindelag saa vel, at Alles Hu staaer til at befries fra udenlandste Hovdingers Trceldom,
saa saare dertil gives Hjelp og Styrke. Thi haver jeg derfor ikke baaret denne Sag for
nogen Mand forend for Dig, fordi jeg veed ar Du er forstandig Mand, og kan bedst indsee,
hvorlunde dette mit Forset fra Begyndelsen skal anlcegges, hvad enten vi i al Stilhed stulle
tale dcrom med nogle Mcend, eller strax aabenbare det for menig Almue. Allerede nu har
jeg rykket en Tand ud paa dem, da jeg tog Håkon Jarl til Fange, som nu har romt Landet,
27

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free