- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
219

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Olaf den Helliges Saga. 219
tog venligen mod Hjalte, bed ham at blive hos sig, og anviiste ham Sede hos Bjorn Stal
lar, der blev hans Bordfelle. Mellem dem blev snart godt Stalbroderstab. Engang
da Kong Olaf havde sammenkaldt sit Folk og Bonder for at raadstaae om Landsens Bedste,
sagde Bjorn Stallar: „Hvad tenker I, Konge, om den Ufred, som er imellem Sveakongen
Olaf og Eder? Paa begge ere mange Folk omkomne, uden at endnu, ligesaalidt som
for, er afgjort, hvad Enhver af Eder skal have af Riget. Her har Inu siddet i Viken een Vinter
og to Sommere og ladet hele Landet nordenfor ligge bag Eders Ryg, og de Mend, som ha
ve Eiendele eller Odel nord i Landet, ledes ved at sidde her. Nu er det Lendermendenes,
Eders andre Folks og Bondernes Villie, at der bliver en Ende paa dette. Men eftersom
der nu er Vaabenstilstand, Fred og Forlig med Jarlen og Vestgoterne, som os ere nermest, da
synes Folk det var tjenligst, at I sende Folk til Sveakongen, som kunde tilbyde Forlig paa Eders
Vegne, og uden Tvivl ville Mange blandt dem, som ere hos Sveakongen, underskotte dette;
thi det er til stelles Gavn for dem, som boe i begge Lande, baade her og der." Denne Bjorns
Tale vandt meget Bifald. Da sagde Kongen: „det er billigt, Bjorn, at det Raad, som
Du haver givet, kommer Dig selv tilgode. Denne Sendeferd stal Du Selv udfore, og
nyde Godt deraf, om Du har raadet vel; men volder den nogen Mands Fare, da haver Du
Selv forvoldt det. Det horer og til Din Tjeneste, at tale for Folkemengde», hvad jeg vil
have sagt." Derpaa stod Kongen op, gik til Kirke og lod synge Hoimesse for sig. Der
efter gik han til Bords. Dagen ester sagde Hjalte til Bjorn: „hvi er Du saa nedslagen,
Mand! er Du syg, eller er Du vred paa nogen Mand?" Bjorn fortelter Hjalte sin Sam
tale med Kongen, og siger at dette var et meget farligt )Erende. Hjalte siger: „det er deres
Lod, som folge Konger, at de nyde stor Wre og agtes hoiere end andre Mend; men ofte ste
des de i Livs-Fare, og begge Dele maae de forstaae at bere. Stor er Kongens Lykke, og
megen Wre vindes ved denne Ferd, om den gaaer vel af." Bjorn svarede: „da Du i Din
Tale gjor denne Ferd-saa let, vil Du da og folge mig; thi Kongen sagde at jeg stulde faae
Reisefeller med mig paa Reisen?" Hjalte svarer: „visseligen stal jeg folge Dig, om Du
vil; thi neppe faaer jeg igjen stig Sidefelle, om vi stilles ad.
Faa Dage efter, da Kongen var paa et Thingmode, kom Bjorn der selv 1 Han
siger da Kongen, at de vare rede til at fare i Sendeferd, og at deres Heste stode opsadlede’"" neise
udenfor." „Nu vil jeg vide," siger Bjorn, „i hvad Mrende jeg stal fare, eller hvad Raad
Du legger for os." Kongen svarer: „I stulle bcere disse mine Ord til Sveakongen, at
jeg vil sette Fred imellem vore Lande til det Landemerke, som Olaf Tryggvesson for mig
havde, og Enhver forpligte sig trosast til ei at overtrede dette. Men med Hensyn til det
lidte Folketab, da maa Ingen tale Noget derom, om der stal blive noget Forlig as; thi Svea
kongen kan ei med Penge bode den Mandstade, som af Svearne os er forvoldt." Derpaa
reiste Kongen sig, og gik ud med Bjorn og hans Folge; nu tog han et guldbestaget Sverd
og en Guldring, og sagde, i det han overrakte Bjorn Sverdet: „ dette giver jeg Dig 5 Ragn
vald Jarl gav mig det i Sommer. Til ham stulle I fare, og bringe ham de Ord fra
mig, at han stal anvende sine Raad og sin Styrke til ac fremme Dit Mrende. Dette Dit
Mrende tykkes mig vel udfort, om Du horer Sveakongens egne Ord, hvad enten han siger
ja eller nei; men denne Guldring stal Du give Ragnvald Jarl, og dette lertcgn maa han
vel kjende." Hjalte gik for Kongen, hilsede ham og sagde: „Meget behove vi, Konge, at
Du lader Din Lykke ledsage os i denne Ferd," og onstede derpaa, at de maatte modes igjen ved
god Hilsen. Kongen spurgte, hvorhen Hjalte stulde fare? „Med Bjorn," sagde han. Kon
gen siger: „det vil bidrage til Reisens gode Udfald, at Du farer med; thi Dit Held haver
ofte veret provet, og ver vis paa, at jeg stal legge al min Hu til at lade min Lykke, om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free