- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
225

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Olaf den Helliges Saga. 225
Da Kong Olaf havde sendt Bjorn med Folge oster til Gotland, sendte han og andre 72.
Mcend til Oplandene i det A3rende, at der skulde befales Gjestebud gjorte i Stand for ham, <«
da han agtede den Vinter at gjceste Oplandene; thi det havde vceret de forrige Kongers Skik
at fare hver tredie Vinter i Gjcrstebud over Oplandene. Han begyndte sin Fcerd om He
sten fra Borg/) og foer forst fra Vingulmark; han indrettede sin Reise saa, at han
tog ind i Herberge i Ncerheden af Skovbygden, og stcevnede til sig alle Bygdemcend, og
fornemmeligen dem, som boede lcengst fra Hoved-Bygden. Han ransagede om hvorledes
Christendommen holdtes, og hvor en Forbedring behovedes, lcerte han dem de rette Sceder.
Var der derimod Nogen, som ei vilde afiade Hedenffab, tog han sig dette saa ivrig, at han
jog Nogle ud af Landet, Somme lod han lemlceste paa Hcender og Fodder eller stinge deres
Vine ud, Somme lod han hcenge eller nedhugge; men Ingen lod han ustraffet, som ei vilde
tjene Gud. Saaledes foer han gjennem hele Fylket uden at spare Mcegtige eller Ringe.
Han gav dem Lcerere og såtte dem saa tykt i Herrederne, som han saae bedst Leilighed til.
Paa denne Maade foer han om i dette Fylke og havde 300 drabelige Stridsmcend med sig,
da han foer op til Raumarige. Han mcerkede snart, at Christendommen trivedes desto
mindre, jo lcengere han trcengte ind i Landet. Dog gik han overalt frem paa samme Maa
de, omvendte alt Folket til den rette Tro, og revsede dem storligen, som ei vilde adlyde hans
Ord.
Da den Konge, som den Gang raadede for Raumarige, spurgte dette, syntes ham,
det var en meget stem Sag; thi hver Dag kom mange Mcend, Mcegtige og Ringe, K°Mrs
kcerede Sligt for ham; derfor tog Kongen den Bestutning, at han foer op til Hedemarken
til Kong Rcerek, som den forstandigste af de Konger, der paa den Tid var der. Da nu
Kongerne sik hverandre i Tale, bleve de samtlige enige om at sende Bud til Gudwd Dala
konge nord i Gudbrandsdalen, og saa til den Konge, som var paa Hadaland, og bede dem
komme til Hedemarken, for at mode Rcerek og de andre Konger der. De sparede ikke Rei
sen; men 5 Konger modtes paa Hedemarken, paa et Sted som heder Ring sage r. Ring,
Kong Rcereks Broder, var den af disse Konger. Kongerne havde forst en Samtale
i Eenrum sammen, hvori han, som var kommen fra Raumarige, forst tog til Orde, og for
talte om Kong Olaf Digres Fcerd, samt om den Ufred, han gjorde baade ved at tåge
Folk af Dage, og at lemlceste dem. Somme jog han ud af Landet, Somme gjorde
han embedslose og berovede dem deres Formue, nåar de talede ham Noget imod. Der
til foer han igjennem Landet med en stor Hcer, og ikke med det Antal Folk, som i Loven
var bestemt. Han tilfoiede, at han formedelst denne Ufred var ftygtet did, og at mange mcegtige
Mcend med ham havde romt deres Odelsgaarde paa Raumarige; „men endstjont nu denne
Våande er os ncermest, saa er det dog kun kort til, at I ogsaa monne sidde for den; der
for er det bedst, at vi alle samtligen overlcegge, hvad Bestutning vi stulle tåge." Da han
havde endt sin Tale, overdrog de Rcerek at svare, og han sagde: „nu er det kommen for
en Dag, som jeg anede at ville stee, da vi havde vort Stcevnemode paa Hadaland, og I
alle vare saa forivrige i at hceve Olaf over vort Hoved, at han nemlig vil vorde os haard
i Horn at tåge, saasnart han er bleven Enevoldsherre over Landet. Nu ligge tvende
Vilkaar os for Haanden, det ene er, at vi alle fare til ham, og lade ham skalte og valte
med os, som han vil, hvilket jeg anseer for os at vcere det Bedste; det andet er at reise os
1) Sarpsborg.
Cap. 72. VinxulmsrK, see S. 37—38.
Cap. 73. lUnz!B3kr, Ringsager, see S. 33.
30"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free