- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
226

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Olaf den Helliges Saga.
226
<sap. 7H
De opland
ssc Konqers
Lemlwst-
NlNg
imod ham, nu da han ei er faren videre over Landet. Endstjont han nu har 300 eller 400
Mand, da er den Styrke ei for stor for os, nåar vi tun alle ere samdrcegtige; men som
oftest er der mindre Held og Seier at vente, nåar Flere lige mcrgtige ere forenede, end
nåar Een alene staaer i Spidsen for sin H<er; thi er det mit Raad, at vi ikke vove paa at
sriste Lykken mod Olaf Haraldsson." Derefter talede enhver af Kongerne Sligt som de
syntes, Nogle fraraadede at fare mod Kong Olaf; men Nogle skyndede dertil, og der blev
ingen Bestemmelse tågen, da Enhver havde sine Grunde at fremfore. Da tog Gudrod
Dale-Konge til Orde og sagde saa: „Underlige tykkes mig at I gjore saa mange Omsvob,
forend I tåge en Beslutning i denne Sag, og maae I vere tilgavns redde for Olaf.
Vi ere her 5 Konger, og Ingen mindre hoibyrdig end Olaf. Nu gave vi ham Styrke
til at staaes med Svend Jarl, og med vore Krefter haver han underlagt sig dette Land. Men
om han vil formene Enhver af os det lille Rige, som vi tilforn have havt, og byde os
Pinsier og truende Ord, da kan jeg sige for mig, at jeg vil unddrage mig Kongens Træl
dom, og ei kalder jeg den blandt Eder en Mand, som reddes for at tåge ham af Dage,
dersom han farer os i Henderne her op til Hedemarken, og det kan jeg sige Eder, at al
drig bere vi vort Hoved frit, saalenge Olaf er i Live." Efter denne Opfordring vende
Alle om til dette Raad. Da sagde Rerek: „hvad denne Beslutning angaaer, da synes
det mig nodvendigt, at gjore vort Samfund saa sterkt, at Ingen ffal svigte sin Troffab
mod den Anden. Dersom Inu tenke til en bestemt Tid at angribe Olaf, nåar han kom
mer hid til Hedemarken, da vil jeg ikke stole meget paa Jer, om Nogle ere Nord i Dalerne, Nog
le ude paa Hedemarken. Men stal Beslutningen mellem os staae fast, da maa vi vere samlede
Nat og Dag, paa det den kan have Fremgang." Dette samtykkede Kongerne og holde
sig derpaa alle samlede. De lode gjore Gilde i Stand for sig ude paa Ringsager,
og dråk der Omgangs-Skaal; men sende Speidere ud for sig til Raumarige, og saasnart
Nogle af disse vendte tilbage, sende de andre ud, saa de Nat og Dag kunde vide Besked
om Olafs Ferd, eller om Mengden af hans Mandskab. Olaf Konge foer om paa Rau
marige i Gjestebud, og ganske paa den Maade, som for er fortalt; men nåar Gjestebuds»
Kosten ei var tilstrekkelig, formedelst hans talrige Folge, paalagde han Bonderne at gjore
Tilskud, hvor han ansaae det Fornodent at opholde sig. Sommesteds opholdt han sig
kortere end bestemt var, hvorfor hans Reise til Våndet (Mjosen), blev kortere, end som
bestemt var. Efterat nu Kongerne havde tåget denne faste Beslutning, sendte de Bud
stikke ud, og lod stevne til sig Lendermend og megtige Bonder fra alle Fylker der
omkring, og da disse kom der, holdt Kongerne med dem et hemmeligt Mode, hvori de
gjore deres Bestutning vitterlig, og såtte en vis Stevndag, nåar Beslutningen skulde fuld
byrdes, hvorhos de gjorde den Aftale, at hver af Kongerne skulde have 300 Mand.
Derpaa sende de Lendermendene tilbage for at samle Folk og mode dem paa det aftalte
Sted. Dette Raad syntes de Fleste vel om, dog gik det og her, som man siger, at En
hver har en Ven blandt Uvenner.
Ved dette Mode var Ketil fra Ringnes. Da han nu kom hjem om Qvelden,
tog han sin Aftensmad, kledte sig paa med sine Huuskarle, foer ned til Våndet, tog et let
Fartoi, som tilhorte ham, og som Kong Olaf havde givet ham, og såtte Skibet paa Vand.
De fandt Alt i Nostet paa rede Haand, såtte sig ved Aarerne og roede ud efter Våndet.
Ketil havde 40 vel bevebnede Mend med sig og kom om Morgenen tidlig ud til Vas
enden. Han foer afsted med 20 Mand; men lod de andre 20 blive tilbage for at see
til Skibet. Kong Olaf var den Tid paa Eid overst paa Raumarige. Did kom Ketil,
just som Kongen gik fra Ottesangen. Han tog venlige» mod Ketil, som sagde, at han i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free