Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf den Helliges Saga. 227
en Hast maatte tale med Kongen, hvorefter de havde en hemmelig Samtale med hinanden.
Da fortceller Ketil Kongen den Bestutning, som Kongerne havde for Haanden, og den Af
tale, som han var kommen til vis Kundffab om. Da Kongen nu erfarer dette, kalder han
sine Folk til sig, og sender Nogle ud i Bygden for at ffasse sig Rideheste. Andre sender
han ned til Våndet for at samle alle de Roefarteier, som de kunde faae, og bringe dem til ham.
Derpaa gik han til Kirke, lod synge Messe for sig, og gik strår ester til Bords. Da han
havde faaet Mad, gjorde han sig i sterste Hast ferdig og ilede op til Våndet, hvor Ski
bene kom ham i Mede. Selv besteg han det lette Fartei og med ham saa mange Mand,
som det kunde rumme; men Enhver anden as hans Folge tog det Skib, han kunde faae fat
paa, og da det leed ud paa Qvcelden, stak de fra Land i stille og lunt Veir. De roede
op ad Våndet med 400 Mand; med disse kom han op til Ringsager, fer det dagedes, og
Vagtmcendene bleve ikte Hceren våer, fer den var kommen lige ind paa Gaarden. Ketil
og hans Felge vidste grant i hvilket Herberge Kongerne sov, og Kongen lod alle disse Her
berger omringe og passe paa, at Ingen kom bort. Saaledes biede de til Lysningen.
Kongerne havde ikke Folk nok til at gjere Modstand; men bleve Alle tagne til Fange og
ledte for Kongen. Rcerek var en klog, men stivsindet Mand, hvis Troffab Olaf ei turde
stole paa, dersom han end gjorde Forlig med ham; thi lod han begge hans Oine udstinge,
og ferte ham saaledes med sig. Af Gudred Konge lod han Tungen udffjcere; men Ring
og tvende andre lod han svcerge sig en Ed, at de skulde fare bort fra Norge, og aldrig kom
me tilbage. Af de Lendermcend eller Bender, som i Sandhed befandtcs at have tåget
Deel i dette svigefulde Anslag, jog han Nogle ud af Landet, Nogle lod han leMlceste, og
med Andre indgik han Forlig. Derom siger Ottar Svarte:
Dder af Hogmarkens Brand!’)
Onde Kongers fule Raad
Du Alle gjengjeldte.
O Du, som Hceren bessytter!
Hed’markiste Konger Du lod
Hoste maadelig Lon,
Der de svigefuld’ Plan,
Mod Dig, gjoeve Konge, lcegge.
Du stridbare Stridshelt!
Konger af Landet Du jog;
Du, Svcerdenes Farver!
Stcerkere fandtes end de.
Hver flyed’ Dig, Konge,
Bekjendt for Folket det er;
Du hefted’ Ordenes Rsr^
Hos ham, som boer lcengst imod Nord-
Du raader nu ene de Folk,
Fem Konger for raadede dem.
Til Sei’r Du styrkes af Gud;
Og brede lEtlande
Da underlcegges Din Haand
fra Sster til Eyde.
Slynger af Gonduls
Sad aldrig paa stigt Land.
Kong Olaf lagde under sig det Rige, som disse fem Konger have havt; men tog
Gidster af Lendermamd og Bender. Han tog nordenfra Dalene,
saavelsom vide om paa Hedemarken, og vendte derpaa tilbage til Raumarige og saa vester til
Hadaland. Den Vinter dede hans Stiffader, Sigurd Syr, og da vendte han tilbage til
Ringerige, hvor hans Moder Aasta gjorde stort Gjestebud for ham. Da bar Olaf ene
Kongenavn i Norge.
I) Hogmarken eller Hogscedet er Vaanden, Haandens Brand er Guld der bcrres, Guldring paa Fingeren; og
Guldets Oder er en gavmild Mand. 2) Det Ror, hvorigjennem Ordet ligesom gaaer, er Tungen, der af.
ssares paa Gudrod. 3) Gonduls Lue er Svcerdet, og dets Slynger er Krigsmanden. 4) Penge som
Vederlag paa Gjestebud, der stulde gjores ham.
Cap. 74. Ni 6, d. e.den paa Vestsiden af Vormen-Elv liggende Deel af Eidsvolds Prce
itegjVld, ste S. 33.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
