Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf den Helliges Saga.
228
<sap. 73.
Om Kong
Olafs Bre
dre.
<sap. 76
Om Landets
Deling og
Love i Svi
tt jod.
Der fortcelles, at, da Kong Olaf var til Gjcestebuds hos sin Moder Aasta, frem
ledte hun sine Born og synte ham dem. Kongen såtte sin Broder Guttorm paa
det ene Knce; men sin Broder Halfdan paa det andet. Kongen saae paa Guttorm,
såtte et bistert Ansigt op, og teede sig vredagtigen imod dem, hvorover de bleve bange.
Da bar Aasta sin yngste Sen, som hedte Harald og var 3 Aar gammel, til ham.
Kongen saae ogsaa bistert paa ham; men han saae Kongen lige i Ansigtet. Da tog
Kongen Gutten i Haaret og ruffede ham; men han tog fat i Kongens Fipffjceg og
rykkede i det. Da sagde Kongen: «hevngjcrrrig vorder Du i Din Tid, Framde."
Den nceste Dag drev Kongen med sin Moder omkring paa Gaarden, og kom til et
Kjsn/) Aastas Sonner Guttorm og Halfdan legede. Der var bygget store
Gaarde og Kornlader, hvori der vare mange Nod og Souver; det var deres Leeg.
Kort derfrå, ved Kjonnet i en Leerbugt, var Harald, og havde mange Trefliser, som
fiode ved Landet. Kongen spurgte ham, hvad det skulde betyde? og han svarede, at
det var hans Krigsffibe. Kongen loe deraf og sagde: «det kan vcere, Frcende, at
den Tid kommer, da Du raader for Skibe." Derpaa kaldte Kongen Halfdan og
Guttorm til sig, og forst spurgte han Guttorm: «hvad vil Du have meest af, Frcen
de?« «Ågre," svarer han. „Hvor store Ågre vil Du da have?" «jeg
vilde, at Nwsset, som gaaer ud i Våndet, hver Sommer blev heelt tilsaaet."
Paa dette Noes stod 10 Gaarde. Kongen svarer: «meget Korn monne stande
derpaa." Siden spurgte Kongen Halfdan, hvad han vilde have meest af?
«Kjor," svarer han «Hvor mange Kjor vil Du da have?" «nåar de gan
ge til Vands for at vandes, ffulde de stande saa toet om Våndet, som de kun
ne." «I ville have stor Huusholdning," svarer Kongen, «og deri ligne I Eders
Fader." Derpaa sporger Kongen Harald: «hvad vil Du have meest af?" Han
svarer: «Huuskarle." „Hvor mange vil Du have?" „Saa Mange vilde jeg
have, at de i et Maal kunde opcede min Broder Halfdans Kjor." Kongen loe og
sagde til Aasta: «Her monne Du opfode en Konge, Moder." og ei fortcelles stere
Ord af dem.
I Svithjod var den gamle Skik, saalcenge Hedenffabet var der, at Hoved-
Offringen ffulde vcere i Upsal i Goe Maaned.2) Der ffulde offres til Fred og Seier
for Kongen, og did ffulde Folket fra hele Sveavceldet soge. Der ffulde og holdes alle
Svearnes Thing, saavelsom Marked og Kjobstcevne, hvilket stod en Uge. Men ef
terat Christendommen var indfort i Svithjod, holdtes der dog Lagthing og Marked
fremdeles. Siden da Christendommen var bleven rodfcestet overalt i Landet, og
Kongerne ikte lamgere vilde have deres Tcede i Upsal, blev Markedstiden styttet til
Kyndelmesse, hvorved det siden er blevet, og holdes det nu ei lcengere end i tre Dage.
Der er Svearnes Thing, og did soger Folk fra hele Landet. Sveavcrlde er deelt
i mange Dele. En Deel er Vestergotland, Vcermeland og Markerne med hvad der
I) Maaskee rettere som i Texten 2) Den sidste Deel af Februar og forste Deel af Marts, kald
tes Goe-Maaurd. Februar Maaned kaldes »g egentligen Goe, fordi i den i Sverige Offring foretoges
til Disa-Gudinden Goe. Thorres Datter, hrilken Fest og kaldtes Disathing.
75. (NoniKene»), nu Gaarden Vsnsnws ved den Deel af Tyri-Fjor
den, som kaldes Hols-Fjorden i de Gamles K«M (nu Rose- eller Hole-Bygden paa Ringerige),
see S. 45. Foruden at Sagnet deretter, at en Konge stal have havt sit Scede paa denne Gaard,
passer dens Beliggenhed saa fuldkommen til den Veffrivelse, der lader sig uddrage af ovenstaaen
de Fortolling, at man neppe kan tvivle paa, at det var her K. Sigurd Syr boede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
