Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Qlaf den Helliges Saga. 231
Vap. 80
Om Upsala
Thing.
Vap. 84.
Tboranyrs
Tale.
at vaere mindre hcederligt, at voere i Bondekallet, at have sit Ord frelst, og sige hvad man
vil, om end Kongen var tilstede. Dog monne jeg nu komme til Upsala-Thing og yde
Dig Hjcelp, saa at Du uden Rcedsel kan tale for Kongen hvad Du sinder for Godt." Jar
len takkede ham for dette Lofte, blev hos Thorgny og reed med ham til Upsala-Thing. Der
var en stor Thing-Almue, og Kong Olaf var der med sin Hird.
Den forste Dag, da Thinget var sat, sad Kong Olaf paa en Stol, og hans Hird
stod ien Kreds omkring ham. Lige over for ham sadde Ragnvald Jarl og Thorgnyr paa
Thinget paa en Stol, og foran dem Jarlens Hird og Thorgnyrs Huusfolk. Bagenfor
deres Stol stod Bonde-Almuen, Alle ien Kreds omkring dem. Somme stode paa Hoie
og Bakker for derfrå at kunne hore til. Da nu de Kongens Mrender, som swdvanligen
forhandledes paa Thinge, vare fremforte og tilendebragte, reiste Bjorn Stallar sig op ved
Jarlens Stol, og sagde hoit:" Kong Olaf sender mig hid i det Mrende at han vil til
byde Sveakongen Forlig, og den Landgramdse, som fra gammel Tid haver vceret imellem
Norge og Svithjod." Saa hoit talede han, at Sveakongen kunde tydeligen hore det;
men det Forste han Horte ncevne Kong Olafs Navn, tcenkte han, at Tateren havde noget
Mrende for ham Selv at rygte; men da han Horte tale om Forlig og Landgramdse mel
lem Svithjod og Norge, da ffjaelnede han fra hvilken Rod det kom, sprang op og raabte
hoit, at denne Mand ffulde tie; og at stig Tale ei kunde nytte. Derpaa fatte Bjorn sig
ned; men da Larmen derefter havde sat sig, stod Ragnvald Jarl op, og holdt en Tale. Han
talede om Olaf Digres Ordfending og Forligsbud til Olaf Sveakonge, og derom at alle
Vestgoterne sendte Olaf det Bud, at han ffulde gjore Forlig med Norges Konge. Han
opregnede hvilken Skade Vestgoterne lede derved, at de maatte savne alle de Dele fra
Norge, som kunde tjene dem til Underholdning, og derimod paa den anden Side vcere
udsatte for deres Anfald og Feide, nåar Norges Konge samlede en Hcer og bekrigede dem.
Dertil foiede Jarlen, at Olaf, Norges Konge, havde sendt Mcend did i det Mrende, at han
vilde beile til Ingigerd, hans Datter. Da nu Jarlen havde ophort at tale, stod Olaf Svea
konge op, og svarer tvcert paa Forslaget om Forlig; men gjorde Jarlen tunge og store Be
breidelser for hans Djwrvhed, der han havde indgaaet fredeligt Forbund med den tykke Mand,
og stuttet Venskab med ham, hvilket han i al Sandhed regnede som et Forræderi mod
sig. Han tilfoiede, at det var vel fortjent, om Ragnvald Jarl blev jaget ud af Riget. Sligt
meente han, at Jarlen havde sin Kone Ingeborgs Opeggen at takke for, og at det havde vceret
det uklogeste Indfald, han kunde falde paa, at fange Lyst til stig Kone. Han- talede lamge
og haardt, og vendte stedse sin Tale mod Olaf Digre. Da han derpaa fatte sig, hortes i
Fsrstningen ikke en Lyd.
Da stod Thorgnyr op; men da han reiste sig, stode alle de Bonder op, som forhen
havde siddet, og stormede til fra alle Kanter for at lyde paa, hvad Thorgnyr Lagmand sagde.
I Forstningen var der en stor Gny af Folkemcengden og af Vaaben; men da der var staaet
til Lyd, holdt Thorgnyr denne Tale: „Andenlund er nu Sveakongens Sindelag, end det for
hen har vwret. Thorgnyr, Farfader min, kunde vel mindes Upsala-Kongen Erik Eymunds
son og sagde om ham, at, medens han var i sin bedste Alder, drog han hver Sommer i
Leding til forskjellige Lande, og underlagde sig Finland, Kirjaleland, Kurland, Estland og
Vsterlandene vide omkring, og endnu kunne de lordborge og andet Storverk sees, som han
gjorde. Men derhos var han ei saa stolt, at han ikke vilde hore nogen Mand, som kunde
(sap. 81. Kul!an<i De gamle Nordboer synes ved denne Bencevnelse at have
betegnet ei alene det nuvcrrende og egentlige Kurland, men den hele Landstrcekning fra Grcend
serne af Lifiand lige til Floden Memel. Indhyggerne kaldtes Xuril; cfr. S. 26.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
