Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf den Helliges Saga. 233
<sap, 83,
Om Finn
Lille.
ham. Da stiftede Kongen hans Tjenestemcend; men det blev som for, at ingen Tjener kun
de holde ud hos Kong Rcerek. Da såtte Kong Olaf til at fslge og opvarte Kong Rcerek
en Mand, som hedte Sven, der var Rcereks Frcende og forhen havde vceret hans Mand;
men Rcerek holdt paa sin Vane med Hensyn til sit Stivsind og sin eensomme Vandring;
nåar han og Sven derimod var alene sammen, da var Rcerek lystig og snaksom. Da
bragte han mange Ting paa Bane, som for i hans Dage vare indtrufne, medens han var
Konge. Han mindedes og den Mand, som i hans forrige Levetid havde skilt ham ved Rige
og Lykke og gjort ham til Almisselem. „Men tungest af Alt," siger han, „er at Du og
mine andre Frcender, som synes at vcere mandhaftige Mcend, ere nu saa vanslcegtede, at I
ikke ville hevne den Skam og Skjcendsel, som er tilfoiet vor Mt." Slig Harm-Tale forte
han ofte. Sven sagde: at de havde med for stor Overmagt at gjore, medens de kun hav
de smaa Midler. Rcerek sagde: „hvorfor stulle vi leve lcengere med Skam, som lemlcestet
Mand? Ligesaavel kan jeg, blinde Mand, seire over dem, som de seirede over mig, da jeg
sov. Velan, lad os drcebe Olaf Digre. Nu frygter han ei for sig. Jeg stal lcegge
Planen, og ikke vilde jeg spare mine Hcender, om jeg kunde bruge dem; men det kan jeg
ikke formedelst min Blindhed; derfor stal Du bcere Vaaben paa ham, og saasnart Olaf er
drcebt, da spaaer jeg forud, at Riget kommer tilbage under hans Uvenner. Saa kan det
vel vcere, at jeg vorder Konge, og da stal Du vorde min Jarl." Saa mange Overtalel
ser brugte han, at Sven omsider samtykkede iat underskotte denne Udaad. Planen blev
saatedes lagt, at da Kongen var fcerdig til at gaae i Aftensang, stod Sven ude i Svalen, og
havde en udtrukken Dolk under sin Kappe. Da nu Kongen gik ud af Stuen, gik han ra
stere til, end Sven ventede, og da han saae Kongen i Ansigtet blegnede han, og blev hvid
som et Liig, og han lod Hcenderne falde. Kongen mcerkede hans store Rcedsel og sagde:
„hvad er nu paa Fcerde, Sven, vil Du svige mig?" Sven kastede Kappen og Dolken fra
sig, faldt for Kongens Fodder og sagde: „Alt i Guds og Eders Vold, Konge." Kongen
bod sine Mcend at gribe Sven, og han blev sat i Icern. Da lod Kongen Rcereks Scede
flotte til en anden Bcenk. Sven stjcenkede han Liv og Fred og han foer bort af Landet.
Kongen gav Rcerek et andet Herberge at sove i, end det, hvori han Selv sov, og deri sov
mange Hirdmcend. Han såtte to Hirdmcend, som lcenge havde vceret hos Kong Olaf, og
hvis Trostab han havde provet, til at folge Rcerek Nat og Dag; men der meldes ikke
om, at de vare cetstore Mcend. Kong Rcereks Vcesen var forstjelligt. Mange Dage
taug han ganste stille, saa at ingen Mand fik et Ord af ham, stundom var han saa lystig
og glad, at Folk tykkedes at finde Gammen i hvert Ord han talede. Stundom vare de
Ord han sagde onde og bittre. Stundom var han saa tilsinds, at han dråk hver En under
Bcenken, og gjorde alle sine Naboer overfulde; men som oftest dråk han lidet. Kong Olaf
gav ham rundelige» Haandpenge. Naar han gik til Herberge lod han ofte, for han lagde
sig til Sengs, bcere ind nogle Botter Mjod, som han gav alle Mcend i Herberget at drikke,
og derfor var han meget afholdt.
Der var en oplandst Mand, som hedte Finn Lille, og Nogle sige om ham, at han
var af finst A3t. Han var en overmaade liden Mand; men saa fodrap, at ingen Hest
tog ham i Lobet. Han var en scerdeles ovet Skilober og Buestytter. Finn havde lcen
ge vceret Kong Rcereks Tjenestemand, og ofte udfort Mrender, hvortil behovedes Trostab.
Han kjendte Veiene i alle Oplandene, og var vel bekjendt med alle Stormcend. Da nu
Kong Rcerek var sat under Opsyn paa Reisen, slog Finn sig ofte i Folge med Opsyns
mcendene, og foer som oftest i Folge med Drengene og Tjenestemcendene; men saa ofte han
kunde, gjorde han Tjeneste hos Rcerek, og indlod sig tidt i Samtale med ham. Dog vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
