- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
239

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Olaf den Helliges Saga. 239
paa om, og hilsede ham. Han hilsede hende igjen leende, bar sirar Fuglene frem og fortol
ler om sin lagt. Du nogen Konge," siger han, «som i saa kort en Stund har
gjort saa stor en Fangst?" Hun svarer: «en god Morgenjagt er dette, Herre, da I haver
opstevet 5 Aarfugle; men mere var det, da Olaf, Norges Konge, tog i en Morgenstund 5
Konger, og underlagde sig alle deres Riger." Da han Horte dette, sprang han af Hesten,
vendte sig mod Ingigerd, og sagde: „det maa Du vide, Ingigerd, at saa stor Kjorlighed
Du end haver lagt til den digre Mand, da stal Du aldrig faae ham, og han aldrig Dig.
leg stal gifte Dig med en saadan Hevding, som jeg kan holde Venstab med. Men aldrig
kan jeg blive Ven af den Mand, som haver revet mit Rige og gjort mig stor Skade baade
ved Ran og Manddrab." Dermed afbredes Samtalen, og Enhver af dem gik sin Vei.
Kongedatteren Ingigerd havde nu faaet fuld Vished om Kong Olafs Hensigt og 91.
sendte strår Mond til Vestergetland til Ragnvald Jarl, og lod ham sige, hvorlunde det havde szsHngts
sig med Sveakongen, at det med Norges Konge gjorte Forlig var brudt, og bad Jarlen med
de andre Vestgeter vogte sig, da der for dem ingen Fred var at vente af Norges Mond.
Da Jarlen fik denne Tidende, sendte han Bud over hele sit Rige og bad Folket vogte sig, om
Norges Konge vilde paafere dem Krig og Feide. Jarlen sendte og Mond til Kong Olaf
Digre, og lod ham sige det Budstab han havde faaet, og tillige at han vilde holde Forlig
og Venstab med Kong Olaf, hvorfor han bad ham ikke at horje paa sit Rige. Da dette
Budstab kom til Kong Olaf, blev han meget vred og sindssyg, og det var nogle Dage, at
ingen Mand fik et Ord af ham. Derefter holdt han et Huusthing med sit Mandstab, og
der reiste Bjern sig for at tåge Ordet. Han begyndte sin Tale dermed, at han den forrige
Vinter var faren ester for at stifte Fred, og siger hvor venligen Ragnvald Jarl havde mod
taget ham; men derimod hvor tvort og tungt Sveakongen i Ferstningen havde modtaget
dette Forslag; «men det Forlig, som kom i Stand," siger han, «stede mere formedelst Fol
kemongdens Styrke, Thorgnyrs Magt, og Ragnvald Jarls Hjolp, end af Sveakongens
gode Villie. Af denne Grund tykkes vi at vide, at Kongen haver forvoldt Forligets Brud;
thi ber vi ingenlunde lade Jarlen det undgjolde, der prevedes at vore Kong Olafs sande
Ven." Nu vil Kongen vide af Hevdinger og andre sine Krigsmond, hvad Raad han nu
stal gribe til, «om vi stulle gange mod Getland og horje det med det Mandstab vi nu have
her, eller om noget Andet synes Eder mere Raadeligt." Han talede baade longe og snildt.
Derefter talede mange mogtige Mond, og Alle vare tilsidst enige i, at fraraade Feiden. De
sagde som saa: «endstjent vi have stort Mandstab, saa er det dog kun gjove og mogtige
Mond, som her ere forsamlede; men til Horford ere unge Mond, som jage efter Formue
og Anseelse, ligesaa stikkede. Det er ogsaa mcegtige Folks Sodvane, nåar de fare i Slag
eller Strid, at de have mange Folk med sig, som de kunne sende forud til deres Forsvar;
men ikke slaaes de Mond vorre, som have liden Formue, end de som i Rigdom ere opfedte."
Ester disse Tilstyndelser besiuttede Kongen at oplese den til Leding bestemte Hor, og gav
hver Mand Lov til at reise hjem; men lyste derhos til, at han en anden Sommer vilde ud
byde Folket til Leding over hele Landet, for da strår at drage mod Sveakongen, og hevne
sig for denne Troleshed. Derom syntes Alle vel. Derpaa foer Kong Olaf nord i Viken,
og tog sit Sode paa Sarpsborg om Hesten, hvor han lod samle Alt hvad til Vinterkost
behevedes, og sad der om Vinteren med en stor Mongde Folk.
Folk talede Forstjelligt om Ragnvald Jarl. Somme sagde, at han var Kong Olafs
sande Ven; men Andre ansaae dette ikke for troligt, og meente, at det vel havde staaet i AU^
hans Magt at formaae Sveakongen til at holde Ord og det Forlig, som mellem ham og
Kong Olaf var stuttet. Sighvat Skald yttrede sig ofte i sin Tale som Ragnvald Jarls store
32

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free