- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
247

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

247
Olaf den Helliges Saga.
spiist." Da sagde Kongen: «siger mig, I gode Hovdinger, hvad det Lov - Sporgsmaal
havde at betyde, som Emund gjorde i Gaar?" De svarede: «I monne Selv have betcenkt,
om der ligger noget Andet deri, end han sagde." Kongen svarede: « med de to cedelbaarne
Mcrnd, som han talede om havde vceret uenige, hvoraf den Ene var mcegtigere end den
Anden, og som gjorde hinanden Skade, dermed meente han os og Olaf Digre." De
svare: «saa er det Herre, som I sige." Kongen: «Vor Sag blev domt paa Upsala-Thing.
Men hvad var hans Mening, da han fortalte, at der blev givet stet Betaling, nemlig en
Gaasunge for en Gaas, en Griis for et gammelt Sviin, og Halvdelen Leer og Muld iste
det for Guld?" Arnvid blinde svarede: «Herre, vel er det rode Guld og Leer hinanden heist
ulig; men dog er der storre Forstjel mellem Konge og Trcel. I lovede Olaf Digre Eders
Datter Ingigerd, som i alle Slcegtsgrene er kongebaaren og af A3t, som er
den fornemste i Nordlandene; thi den nedstammer fra Guderne selv. Men nu haver Olaf
Konge faaet Astrid, og om hun end er et Kongebarn, saa er dog hendes Moder en Tr<el
qvinde, og dertil vendiff. Stor Mon er der mellem disse Konger, nåar den ene tåger
til Takke med Sligt, og det er her, som man kunde vente, at en Nordmand ei kan satttes
ved Siden af Upsala-Kongen. Lader os Alle yde vor Tak for at saa holdes fremdeles; thi
Guderne have lcenge holdt Haand over deres Afkom, endffjont Mange nu forsomme den
Tro." Der var 3 Brodre, Arnvid blinde, som var meget forstandig; men saa svagsynet,
at han neppe var krigsdygtig. Den anden var Thorvid stamme, som ikke kunde tale to Ord
efter hinanden paa engang; men var overmaade djcerv og modig; den tredie var Freyvid
dove, som Horte ilde. Alle disse Brodre vare rige og mwgtige Mcend, wtstore og forstandige,
og Alle Kongen megec kjcere. Da sagde Olaf Konge: «hvad betyder vel det, som Emund
sagde om Åtte den stolte?" Ingen svarer; men den Ene saae paa den Anden. Kongen
sagde: «taler nu frit." Da sagde Thorvid stamme: «Åtte (betyder) krigersk, begjcerlig,
udcediff; dcelst (betyder) taabelig, stolt." Da sagde Kongen: «hvem gjcelde disse Spotte
gloser?" Freyvid dove svarede: «vi ville tale tydeligere, om det ffeer med Eders Forlov."
Kongen: «tal nu frit Freyvid hvad Du vil." Freyvid tog nu Ordet: «Thorvid, Broder
min, som ansees som den forstandigste af os Brodre, holder åtte og begjcerlig, dcelff og
taabelig stolt for Et og det Samme. Saaledes kalder han ham, som kjedes ved Freden,
som higer efter Smaating uden at faae dem, medens han lader store og nyttige Ting gaae
som de kom. Nu er jeg dov; men saa hoit have Mange sagt, at jeg har tunnet stille det,
at alle Mand, baade Mcegtige og Ringe, syntes ilde om, at I, Herre, ikke haver holdt Eders
Lefte til Norges Konge. Men vcerre er dog hiint, at I brod den Alherjar Dom, som
blev afsagt paa Upsala-Thing. I behover ikke at rceddes enten for Norges Konge eller for
Danakongen, eller nogen Anden, saalcenge Sveahceren vil folge Eder; men dersom Landsfol
ket samdrcegtigen vender sig mod Eder, indsee vi, Eders Venner, intet Raad, som sikkert kan
vcere Eder gavnligt." Kongen sporger: «hvo er den Hovedsmand, som tor forraade Land
og Rige fra mig?" Freyvid svarer: «alle Svear ville have gammel Lov og deres fulde
Ret. See nu hid, Herre, hvor mange Hovdinger her sidde i Raadsamling med Eder. Jeg
tcenker, Sandt at sige, at vi ere nu kun sex, som I kalde Eders Raadgivere; alle Andre ere,
saa vidt jeg veed, redne bort og faret ud i Herrederne for at holde Thing med Landsfolket,
og vi kunne ikke fordolge Eder, at Budstikken er sendt over hele Landet for at sammenkalde
1) Svearne, fra Upland.
(sap. 96. Nieser nu Less i Kattegat, som skal have Navn efter Havets Gud, Hler, der
ifslge Edda havde sit Soede paa denne D.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free