- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
252

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

252 Olaf den Helliges Saga.
larlernes
Forlig.
Cap. 103.
Eyvind Ur
arhorns
Drab.
kom tilbage om Hosten. Vaaren ester gjorde Jarlen det samme Udbud som sedvanlig,
og holdt Thing med Bonderne. Da holdt Thorkel atter en Tale, hvori han bad Jar
len Mane Bonderne. Nu blev Jarlen vred og sagde, at Bondernes Lod skulle forvoer
res formedelst hans Forbon, og gjorde sig saa rasende vred, at han paastod, de nceste
Våar begge ikke stulde komme heelstindede paa Thinget. Derefter sluttedes Thinget.
Da Aamund fik at vide, hvad Jarlen og Thorkel havde talet sammen, bod han Thorkel
fare ud as Landet, hvorpaa han foer over til Katances til Thorfinn Jarl. Thorkel var
siden lamge der, opfostrede Jarlen i hans Ungdom, og blev siden kaldet Thorkel-Fostre,
og blev en meget beromt Mand.
Der vare fiere mcegtige Mcend, som stygtede fra sine Odels-Eiendomme paa Or
kenoerne for Einar Jarls Magt, og de Fleste stygtede over til Katances til Thorfinn Jarl.
Somme stygtede fra Orkenoerne til Norge, Somme til andre Lande. Da Thorfinn Jarl
blev voren, sendte han Bud til sin Broder Einar, og begjcerede den Deel as Riget, som
han tykkedes eie paa Orkenoerne, nemlig den tredie Deel as Oerne. Einar var seen til
at ville formindffe sit Rige. Da nu Thorfinn spurgte dette, samlede han en Krigsmagt
fra Katanoes og farer ud til Verne. Aldrig saasnart sik Einar Jarl Vished herom, for
han samler Mandffab, og agter at vcerge Landet. Bruse Jarl samler og Mandffab,
brager dem i Mode, og bsrer Forligs-Ord imellem dem. Der blev da stuttet det Forlig
imellem dem, at Thorfinn skulde have en Trediedeel as Orkenoerne, som med Rette
tilkom ham; Bruse og Einar derimod lagde deres Lod sammen, som Einar ene skulde
have Raadighed over; men om den Ene dode forend den Anden, sikulde den Lcengstle
vende tåge Landet efter ham. Denne Forening syntes at vcere billig; thi Bruse hav
de en Son, som hedte Ragnvald; men Einar var sonlos. Da såtte Thorfinn Jarl Mcend
til at bestyre det Rige, som han havde i Orkenoerne; men Selv var han som oftest paa Kå
tandes. Einar Jarl var som tiest i Vikingefcerd om Sommeren til Irland, Skotland
og Breiland.
En Sommer, da Einar Jarl feidede i Irland, sloges han i Ulfreksfjord med Ire
kongen Konofogor, og det er for bleven fortalt, at Einar Jarl der led et stort Nederlag
og Tab paa Mandstab. Sommeren efter foer Eyvind Urarhorn vestenfra Irland og ag
tede sig til Norge; men da Veiret var hvast og Strommen strid imod, dreier Eyvind af
til Aasmundsvaag og laae der veirfast nogen Tid. Da Einar Jarl spurgte det, for
foiede han sig didhen med mange Folk, tog Eyvind fangen, og lod ham drcebe; men lod
de Fleste af hans Folk beholde Livet. Disse fore om Hosten til Norge til Kong Olaf
og fortalte ham, at Eyvind var tågen af Dage. Kongen svarer lidet dertil; men dog
mcerkedes det paa ham, at han ansaae det for et stort og harmeligt Tab for sig; thi han
udlod sig ikke meget, nåar Noget gik hans Sind imod. Thorfinn Jarl sendte Thorkel-
Fostre ud i Oerne, for at indkrceve sine Skatter. Da nu Einar gav Thorkel den storste
Skyld for den Feide, hvori Thorfinn havde gjort Paastand paa Verne, foer Thorkel skyn
deligen fra Orkenoerne til Katanaes, og fortwller Thorfinn Jarl, hvorlunde han havde er
faret, at Einar Jarl vilde have drcebt ham, dersom ikke hans Frcender og Venner i Tide
havde advaret ham. Nu siger han: „er det kommen saa vidt med Jarlen og mig, at der
maa <?ee en Forandring imellem os nåar vi modes, eller og maa jeg fare saa langt bort,
Cap. Itt2. «rellunti, see S. 76.
(sap. IN3. nu Osmondwall, paa VnKalancl, den sydlige Deel af II»sy,
nu Sen Hoy i Orkenoerne, cfr. S. 68.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0286.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free