- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
256

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

256 Qlaf den Helliges Saga
Cap. 108.
«ruse Jarls
Bortreise.
Eyvind Urarhorn, min Hirdmand, Fcellesmand og kjcere Ven, og denne Deel af Landet
vil jeg bestyre, som mig selv synes. Ogsaa det vil jeg bringe i Orden med Eder, mine
larler, at I, ester min Villie, skulle tåge mod Forlig af Thorkel Aamundsson for Eders
Broder Einars Drab; thi vil jeg, at denne Sag, om I det samtykke, voldgives mig." Det
gik med dette, som med alt det Dvrige, at larlerne samtykkede Alt, hvad Kongen sagde. Da gik
Thorkel frem og voldgav Kongen Sagen, hvorefter dette Thing stuttedes. Kong Olafdomte saa
store Voder for Einar Jarl, som for tre Lendermcend; men fordi Einar selv var Sagvol
der, stulde den tredie Deel af Boden falde bort. Derpaa bad Thorfinn Jarl Kongen om
Lov til at afreise, og saasnart han den fik, gjorde han sig i sterste Hast fcerdig til Reisen.
Da han nu var ganske reisefcerdig, traf det sig en Dag, da Jarlen sad og dråk paa Ski
bet, at Thorkel Aamundsson kom uforvarendes til ham, lagde Hovedet i hans Knce og
bad ham gjore med sig hvad han vilde. Jarlen spurgte, hvi han bar sig saaledes ad:
„vi ere jo nu forligte Mcend efter Kongens Dom, og stat Du op, Thorkel." Saa gjorde
han. Thorkel sagde: „det Forlig, som Kongen gjorde i min og Bruses Sag, vil jeg la
de staae ved Magt; men hvad Forliget med Dig angaaer, da skal Du raade. Endskjont
Kongen haver betinget mig Eiendomme og Lands-Ophold paa Orkenoerne, saa kjender jeg
dog saa vel Dit Sindelag, at der ikke er fcerdendes for mig til uden jeg farer der
hen i Fred med Eder, Jarl; thi vil jeg nu fast love Eder aldrig at komme til Orkenoerne,
hvad saa end Kongen derom monne sige." Jarlen taug, og forst efter et langt Ophold
tog han saalunde til Orde: „vil Du heller, Thorkel, at jeg skal demme os imellem, end
lide paa Kongens Dom, da vcere det Begyndelsen til vort Forlig, at Du ffal fare med
mig til Orkenoerne, vcere hos mig, og aldrig stilles ved mig, uden mit Lov og min Villie;
men vcere pligtig til at vcerge mit Land, og udrette Alt hvad jeg vil lade gjore, saa lcenge
vi baade ere i Live." Thorkel svarer: „det stal vcere i Eders Vold, Jarl, som alt Andet
hvad jeg raader over." Da gik Thorkel frem og stadfcestede denne Aftale. Jarlen sagde,
at han siden vilde tale om Pengeboderne; men tog derpaa Ed af Thorkel. Saaledes
gjorde Thorkel sig strår faerdig til at reise med Jarlen. Jarlen foer afsted, saasnart han
var fcerdig og aldrig siden saaes Kong Olaf og Thorfinn.
Bruse Jarl blev der tilbage, og gav sig god Tid til at giere sig faerdig. Men for
han foer bort, stcevnede Kong Olaf ham til sig, og tiltalede ham saalunde: „saa synes mig,
Jarl, at jeg i Dig har en Mand vestenfor Havet, paa hvis Trostab jeg kan stole; derfor ag
ter jeg at give Dig de to Dele af Landet, som Du tilforn har havt, at raade over; thi jeg vil ikke,
at Du skal vcere mindre mcegtig Mand, efterat Du er gaaet i min Tjeneste, end Du til
forn var; men dermed vil seg sikkre mig Din Troskab, at jeg vil beholde hos mig Din Son
Ragnvald. Da seer jeg nok, at Du, nåar Du haver min Hjcelp, og to Dele af Landet,
kan forsvare, hvad Dit er med Rette, mod Din Broder Thorfinn. Bruse tog med Tak
mod at faae to Trediedele as Landet fremfor een Trediedeel. Endnu opholdt Bruse sig en
kort Stund, for han reiste bort, og kom om Hosten vester til Orkenoerne; men Ragnvald
Bruseson blev efter oster hos Kong Olaf. Ragnvald var den vakkreste Mand man kunde
see; han havde et langt Håar, der var guult som Silke. Tidlig blev han stor og stcerk
og var en dygtig og ypperlig Mand, baade formedelst sin Forstand og artige Vcesen. Lcen
ge var han siden hos Kong Olaf, og derom taler Ottar Svarte i det Digt, som han gjor
de om Kong Olaf:
Hjaltlcendinger erkjendes
Som Dine Undergivne;
Klogt Du gode Kongers
Magt med Agt udsver.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free