Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf dett Helliges Saga. 263
strsmmede meget Folk til dem, som var fiygtet fra Lessja, Loar og Vaage, fordi de ei vilde
antage Christendommen. Nu indsatte Kong Olaf og Bisikop Sigurd Laerere i Loar og i Vaa
ge. Derpaa fore de om Urgors st og kom ned til U sa, hvor de bleve om Natten og spurgte
den Tidende, at der var samlet meget Mandskab imod dem. Benderne, som vare i Vreiden,
spurgte ogsaa Kongens Ankomst og beredte sig til at staaes med ham. Saasnart Kongen
var staaet op, iferte han sig sine Vaaben og foer serefter over Suvoldene, og holdt ikke op
at fare, for han kom til Vreiden, hvor han ster en stor Hcer ferdig til Slag. Derpaa op
siillede Kongen sin Hoer, red Selv i Spidsen og begyndte en Tale til Benderne, hvori han
bed dem antage Christendommen. De svarede: „Du stal faae Andet at gjore i Dag end
at spotte os." Hvorpaa de reiste et Hcerskrig og floge paa deres Skjolde med deres Vaa
ben. Da lob Kongens Momd frem og afjkjede deres Spyd; men Bonderne vendte sig
strår om og fiygtede, saa at kun faa Mcend bleve tilbage. Da blev Gudbrands Sen fan
gen ; men Kongen ffjcenkede ham Livet og tog ham med sig. Der var Kongen i fire Dage.
Da sagde Kongen til Gudbrands Sen: „ far nu tilbage til Din Fader og sig ham, at nu do
ver jeg snart at komme til ham." Derefter foer han hjem, og fortalte sin Fader den Ti
dende, at de havde trussel Kongen og holdt Slag med ham; men at hele Hceren strår i
Ferstningen havde tåget Flugten. „leg blev fangen," siger han, „men Kongen ffjcenkede
mig Fred og Liv, og bad mig sige Dig, at han snart kommer hid, og nu have vi ikke meer
end 200 Mand af den Hoer, som vi opstillede mod ham; thi raader jeg Dig, Fader, ikke at
slaaes med denne Mand." «Det kan godt heres," siger Gudbrand, „at alt Mod har
forladt Dig, og ien ulykkelig Stund foer Du hjemme fra. Lcenge vil denne Din Fcerd
vaere i Folkets Minde, da Du strår ftester Tro til den Galffab, som den Mand sarer med,
der har gjort Dig og Dit Mandffab saa ilde en Skam." Men Natten efter dremte Gud
brand, at der kom en Mand omgiven af et Skin til ham, som ferce stor Rcedsel med sig, og
sagde til ham: „Sonnen Din gjorde ikke nogen Hceders-Foerd imod Kong Olaf; men me
get mindre A3re vil Du indlcegge Dig, dersom Du agter at holde Slag med ham. Du
Selv og alt Dit Mandskab monne falde, Ulvene ville stcebe Dig med alle Dine bort, og
Ravnene siide Eder." Ved dette fcele Syn blev han meget rced, og fortoller Thord Ister
mage det, som var Hevding over Dalene. Han svarer: „det samme Syn bares for mig."
Om Morgenen lode de bloese til Things og sagde, hvorlunde det syntes dem raadeligt at
holde Thing med den Mand, som kom nordenfra med nye Bud, for at erfare om han foer
med Sandhed. Derpaa sagde Gudbrand til sin Sen: „Nu stal Du, og 12 Mand med
Dig, indfinde Dig hos den Konge, som gav Dig Naade," og saa blev gjort. Han foer
sirar afsted og kom Kongen imede paa en Gaard, som heder Lidsst ad. Da de kom til Kon
gen frembragte de deres Mrende, at Benderne vilde holde Thing med ham og stifte Fred
mellem dem og ham. Kongen var tilfreds, og de forbandt sig paa Tro og Love indbyrdes til
at holde Fred, saalcenge Thinget varede. Efter at dette var bragt i Stand, fore de tilbage
og fortalte Gudbrand og Thord, at der var gjort en fast Aftale om Fred. Efter Slaget
med Kongen var Gudbrand faren til Lidsstad, hvor han var i 5 Dage, og derefter foer Kon
gen Benderne imede og holdt Thing med dem. Paa den Dag faldt en stcerk Regn. Da
Hi’x«r»3t maa vcere den sncevre Dalstrcrkning langs Elven igjennem hvilken Veien gaaer
til Sel, som nu kaldes Rusten; er da det nuvcerende Ulsvold (Usvold?), den fsrste Gaard
man kommer frem til.
8 uvel lir, formodentlig en feilagtig Lcrsemaade for Bi’lvellir, d. e. Selsvoldene, eller de
ved Laugen liggende flade Marker i Selsbygden.
I.illBBtll<l,i-, nu Listad, beliggende 5—600 Skridt nordenfor Froens Kirke, der lige til
1787 stod paa denne Gaard, og hvilken synes at have vceret Fylkeskirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
