- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
266

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

266 Olaf den Helliges Saga.
til ham og bad om at vorde antagen iblandt hans Mcend. Vinteren for var Sveakongen
Olaf dod, og Onund Olafsson blev da Enekonge over hele Svithjod. Kong Olaf vendte
langt ud paa Vinteren tilbage til Raumarige. Der sammenkaldte Kong Olaf et talrigt
Thing paa det Sted, hvor Thing siden haver vceret. Han fatte i Loven, at
Oplamdingerne skulde sege dette Thing, og at Eidscevis-Loven skulde gjoelde for alle Fylker i
Oplandene og vide omkring andensteds, hvilket og siden har sundet Sted. Da det nu vaa
redes, begav han sig ud til Soen, lod sine Skibe tiltakle og foer om Vaaren til Tunsberg.
Der sad han om Vaaren og den Tid, da der var mest folksomt, og der blev fort Varer til
Byen fra andre Lande. Da var der god Tid over hele Viken, og nogenlunde lige til
Stat; men der var meget dyr Tid overalt nordenfor.
Ko" Olafs Kong Olaf sendte om Vaaren Bud vester til Agder og heelt nord til Rogaland og
TambVel. Hordaland, og forbod at udfore derfrå eller scelge hverken Korn, Malt eller Meel, og til.
vers Forl.g. han som sedvanlige vilde komme did med sine Folk til Gjcestebuds. Dette
Bud foer om i alle Fylker; men Kongen opholdt sig i Viken om Sommeren, og foer alt
oster til Lands-Ende. Einar Tambarskelver havde vceret hos Sveakongen Olaf, siden hans
Svoger Svend Jarl dode, og havde som Kongens Mand af ham faaet store Forlehnin
ger. Da nu Kongen var dod, paakom Einar en stor Lyst til at komme til et fredelige
Forlig med Olaf Digre, og derom fore samme Våar Ordsendinger imellem dem. Me
dens nu Kong Olaf laa i Elven, kom Einar Tambarskelver der med nogle Mcend, og ef
terat de havde handlet om Forlig, bleve de enige om, at Einar skulde fare nord til Thrond
hjem, og der tåge alle de Jorder og Eiendomme i Besiddelse, som Bergljot havde faaet
i Medgift. Derpaa foer Einar sin Vei nordefter; men Kongen blev tilbage i Viken
og blev lcenge i Sarpsborg om Hosten og den forste Deel af Vinteren.
såp. 122. Erling Skjalgsson beholde sit Rige saaledes, at heelt Nord fra Sognso og oster
Erling til Lidandisnces stode alle Bender under ham; men han havde dog langt mindre konge-
Forlis. lia.? Forlehninger end tilforn. Dog stod der saa stor Skrået af ham, at Ingen turde gjo-
re ham Noget til Tyngsel; thi syntes Kongen, at hans Magt gik for vidt. Der var en
Mand, som hedte Aslak Fitjaffalle, som var cetstor og mcegtig. Erlings Fader Skjalg
og Aslaks Fader Askel vare Brodersonner. Aslak var en stor Ven af Kong Olaf, og
Kongen bosatte ham paa Sondhordaland, hvor han gav ham et stort Lehn og store Ind
tcegter, og befalede ham ei i nogen Deel at vige for Erling. Men dette blev ikke Noget
af, saasnart Kongen ikke var i Ncerheden; thi da vilde Erling raade, som han ellers pleie
de, og han blev ingenlunde mere myg, fordi Aslak vilde trcenge sig frem ved hans Side.
Tilsidst gik deres Strid saa vidt, at Aslak ikke kunde beholde sit Syssel; men ilede til
Kong Olaf og fortceller ham Forhandlingerne mellem ham og Erling. Kongen bod Aslak
blive hos sig, indtil han kunde treffe Erling. Nu sendte Kongen Bud til Erling, at han
om Vaaren skulde indfinde sig i Tunsberg hos ham. Da de traf hinanden holde de et
Stcevnemode, og Kongen sagde til ham: „Saa er mig sagt om Din Myndighed, Erling, at der
er ingen Mand nord fra Sognso til Lidandisnces som kan have sin Frihed for Dig, end
skjont der ere mange Maend, som formene sig odelsbaarne at vcere, og have sin Ret at
i) Dette Sted ansees for at have vcrret Eidsvold, som ligger ved Mundingen af Mjosen. Det dertil
grcendsende Sted synes at have hedt Eid-Sa?r.
NillsNvls- eller Villsiva-Thing paa Romerige, see S. 78, 90.
Cap. 121. Nlfl-, d. e. Gsta-Elven, see S. 2 og 63.
<sap. 122. OoLnsNr, Sogn-Ssen, see S. 153.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free