Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286 Qlaf den Helliges Saga.
<sap. IM
Konqerne
Olafs og
Dnunds
Mede.
ligt, ei at dele Byttet for i eget Hjem, og saaledes forlade sig paa Andres Mrlighed. De
talede nogle Ord herom uden at blive enige. Da vendte Thorer sig bort; men han var
ikke kommen langt, forend han vender tilbage, og siger at hans Kammerater skulde bie der.
Derpaa kalder han paa Karl og siger, at han vil tale i Eenrum med ham. Karl gik ham
imode; men da han kom nermere, stak Thorer til ham med Spydet, saa det stod igjennem
ham. Da sagde Thorer: „nu kan Du, Karl, lere at kjende en Bjarkoing; jeg tenkte nok,
at Du skulde fole Asbjorn Selsbanes Spyd." Karl dode strax; men Thorer med sine
Mend ginge tilbage til Skibet. Da Gunstein og det ovrige Mandskab saae Karls Fald, lobe
de strax til, toge hans Liig og bar det ombord i deres Skib, kastede Telte og Brygge af og
stak fra Land. Derpaa heisede de Seil og fore afsted. Da Thorer og hans Mandskab
saae det, toge de og deres Telte ned og gjorde sig ien Fart reiseferdige. Men da de hei
sede Seilet, gik Staet isonder og Seilet faldt ned tverskibs, saa det blev dem til megen
Hinder for de kunde heise Seilene anden Gang. Gunstein var allerede kommen langt for
Thorers Skib var kommen paa Skred, og nu brugte dette baade Seil og Aarer. Det sam
me gjorde Gunstein. Paa begge Sider skjode de en dygtig Fart, Dag og Nat, dog saaledes, at
de ikke hastigen naaede hinanden; thi saasnart de kom til de smale Sunde i Berne, var Gunsteins
Skib lettere til at vende. Dog halede Thorers Skib ind paa dem, saa at, da Gunstein
kom ud for Leingjovik, vendte han mod Land, og lob med sit Mandskab op paa Land
fra Skivene. Lidt senere kom Thorer der med sit Skib, sprang paa Land ester dem og
forfulgte dem. Der var en Kone, som hjalp Gunstein til at skjule sig, og der fortelles, at
hun var meget troldkyndig. Thorer og hans Mandskab vendte derpaa tilbage til Skibet
og toge alt det Gods, som var paa Gunsteins Skib: men bare Stene i Stedet. Derpaa
halede de Skibet ud paa Fjorden, huggede Hul i det og senkede det i Grund. Derefter foer
Thorer med sit Mandskab hjem til Bjarko. Gunstein og hans Folk fore i Forstningen
ganske hemmelige» paa smaa Baade om Natten; men laae stille om Dagen, alt indtil de
kom forbi Bjarko og ud af Thorers Syssel. Gunstein forfoiede sig forst hjem til Lango,
hvor han opholdt sig en kort Stund, og foer strax derpaa sorefter, uden at standse for han
traf Kong Olaf, som han fortoller Alt hvad der paa Bjarmelands-Ferden havde tildra
get sig. Kongen var ilde tilfreds med Reisen; men bod Gunstein at blive hos sig, og lo
ver at hjelpe paa hans Sag nåar Leilighed gaves. Gunstein tog med Tak mod Tilbu
det og forblev hos Kong Olaf.
Kong Olaf var, som for sagt, den Vinter oster i Sarpsborg, da Knut den Megtige
sad i Danmark. Svea-Kongen Onund red samme Vinter over Vester-Gotland og hav
de mer end 3000 Mand med sig. Da fore Mend og Ordsendinger mellem ham og Kong
Olaf, og de fatte hinanden Stevne at mode om Vaaren ved Konghelle. Af den Aarsag
udsatte de Modet, at de vilde vide, forend de kom sammen, hvad Kong Knut vilde tåge sig
for. Da det nu led ud paa Vinteren, gjorde Kong Knut sig ferdig til med sin Krigsmagt
at fare vester til England, og såtte sin Son Hordaknut efter sig i Danmark, og med ham
Ulf Jarl, en Son af Thorkel Sprakalegg. Ulf var gift med Astrid, Kong Svends Datter,
og Soster af Knut den Megtige. Deres Son, Svend, blev siden Konge i Danmark.
Ulf Jarl var en serdeles udmerket Mand. Da Kongerne Olaf og Bnund spurgte, at
Knut den Megtige foer vester til England, ilede de til det aftalte Stevne, og modtes i Kong
helle ved Elvens havde et glad Mode, og de holdt mange Venne-Samtaler, hvis
I) Got-Elven.
nu Lenviken ved Malanger-Fjorden, nordligst i Senjen, cfr. S. 24.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
