Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf den Helliges Saga. 287
«ap. 145
Thoralfs
Drab.
Indhold blev Almuen bekjendt; men de talede og meget mellem sig, som de To alene vidste,
hvoraf Noget siden havde Fremgang, og blev aabenlyst for Enhver. Ved Kongernes Skils
misse Mtede de Gåver med hinanden og skiltes ad som gode Venner. Kong Dnund foer
op til Gotland; men Olaf nord i Viken, siden ud til Agder, og derfrå nordefter langs med
Landet, men laa meget lenge iEikundasund og biede paa Ber. Her spurgte han, at
Erling Skjalgsson og lederboerne med ham laa med en samlet stor Håer. Det var en Dag,
at Kongens Folk talede imellem sig om der var Sonden- eller Sydvest-Vind, eller om de
med denne Vind kunde seile lederen forbi eller ei. De Fleste sagde, at Seiladsen var umu
lig. Da svarer Haldor Brynjolfsson: „det tenker jeg, at vi med denne Vind kunne seile
lederen forover, om Erling Skjalgsson havde gjort Gjestebud for os paa Sole." Da
befalede Kong Olaf at tåge Tellene ned og hale Skibene ud. Saa blev gjort. De seile
de den Dag forbi lederen med den bedste Vind, og lagde om Qvelden til ved Hvitings
oerne. Derpaa foer Kongen nord til Hordaland og lod sig beverte i Gjcestebud.
Samme Sommer var et Skib seilet ud fra Norge til Feroerne, og paa dette Skib
vare Sendemend med de mundtlige Bud fra Kong Olaf, at Een af hans Hirdmend, Leif
Dsursson, eller Gille Lagmand eller Thoralf fra Dimon, skulde komme over til ham fra
Feroerne. Da nu dette Bud kom til Feroerne og blev bragt Vedkommende selv, tale
de de mellem sig om, hvad der vel kunde ligge under denne Ordsending, og de vare samtlige
af den Mening, at Kongen vilde undersoge Sammenhengen med den Begivenhed, som
Nogle sagde for Sandt var skeet paa Oen selv, nemlig det Uheld, som var truffen Kongens
Sendemcend, og de tvende Skibes Forliis, hvorafikke een Mandvar bleven bjerget. Det blev
da aftalt, at Thoralf skulde reise. Han gjor sig reiseferdig og tiltakler et ham tilhorende
Lastskib, som han bemandede med 10 til 12 Mand. Da de vare seilklare og biede paa
Bor, traf det sig paa Astero hos Thrand i Gata, at han en Godveirsdag gik ind i Stuen,
hvor hans tvende Brodersonner, Sigurd og Thord hiin Laage, Sonner af Thorlak, laae paa
Stuebenken. Desuden var Gaut hiin Rode der, som ogsaa var en af deres Frender, og
alle vare Thrands Fostersonner og udmerkede Mend. Sigurd var den «eldste og deres
Formant» i Alt. Thord havde et Kjendings-Navn og blev kaldet Thord hiin Lave, end
skjont han var meget hoi, dog var han i Forhold mere sterk og for. Da sagde Thrand:
„hvor mange Ting kunne forandres i en Mands Levetid! Sjeldent var det, da vi vare unge,
at unge Folk, som vare dygtige til Alt, sadde eller laae stille en Godveirsdag, og neppe skul
de vore Forfedre have troet, at Thoralf fra Dimon skulde blive modigere og raskere end I.
Nu tenker jeg, at det Forselsffib, som jeg har og staaer her i Nostet, bliver saa gammett,
at det raadner under Tjeren. Her er nu alle Husene fulde af Uld, som hverken virkes eller
selges; det skulde ikke gaae saaledes til, om jeg var nogle Vintre yngre." Sigurd sprang
op, kaldte paa Gaut og Thord og sagde, at han ei vilde taale Thrands Spotte-Tale. De
ginge ud til Huuskarlene og skjode Forselsskibet paa Vand. Derpaa lode de Skibsladningen
bringe ned og ladede Skibet. Det manglede dem ikke paa Ladning hjemme, og Skibets
Takkel var i Stand, saa at de om faa Dage bleve seilklare. De vare 10 eller 12 Mand
paa Skibet. Thoralfs Skib og deres havde samme Vind, og de havde hinanden jevnligen
i Sigte paa Havet. De kom i Land ved Herne ved Afdags-Tid, hvor Sigurd med sit
(sap. 144. ViKunllsBun<l, nu Ladepladsen Egersund i Icrderen og Dalernes Fogderi,
see Rogaland S. 65.
Hvidingsserne, see foran Cap. 58.
«tap. 145. Nern», vel rigtigere Nel<!la, nu Herls i Herls Sogn og Mangers Prcestegd. i
Nordhordland, der i 10de Aarhundrede var Kongsgaard (Egils S. C. 59) og senere forekommer
som Scede for betydelige Hsvdinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
