- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
290

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

290 den Helliges Saga
Vap. IHB
Steins
Saga.
og byggede det Land, som nu heder lemteland. Didhen fiygtede og en Mengde af Folk
fra Throndhjem for denne Ufred; thi Kong Eystein lagde Threnderne i Skat, og fatte sin
Hund, ved Navn Saur, til Konge over dem. Thorer Helsing var Ketils Sennesen, og
han bebyggede Helsingeland, som efter ham har sit Navn. Da nu Harald Haarfager un.
dertvang Riget med Magt, fiygtede mange Folk ud af Landet for ham, baade Thrender og
Naumdeler, og da blev atter nye Bygder ester i lemteland, ligesom Nogle fore alt til Hel
singeland, estenfor ved Havet, og bleve Sveakongen underdanige. Medens Håkon Adal
steens-Fostre var over Norge, blev der Fred og Kjebmands-Ferd fra Throndhjem til lem
teland; men fordi Kongen var meget vennesel, segte lemterne estenfra til ham, underkastede
sig ham villigen og betalte ham Skat, hvorimod han såtte dem Lov og Landsret. De vil
de heller beie sig under hans Kongedom, end under Sveakongen, fordi de vare komne fra
Nordmands A3t. Saa gjorde og alle Helsinger, som havde deres A3t fra den nordre
Side af Kjelen. Dette holdt ved lenge efter den Tid, indtil Olaf Digre og Sveakongen
Olaf Svenffe trettede om Landemerket. Da vendte lemterne og Helsingerne tilbage un
der Sveakongen, og da var Eidaffov den ostre Lands-Grendse; men Kjelen den nordre,
alt til Finmarken. Da tog Sveakongen Skat af Helsingeland, og ligesaa af lemteland.
Nu meente vel Norges Konge Olaf, at Skatten af Icemteland, ifelge Forliget mellem ham
og Sveakongen, fkulde ydes andenlund end fra gammel Tid havde veret; men dog havde
det lenge staaet derved, at lemterne havde betalt Skat til Sveakongen, og af ham vare
Sysselmend fatte over Landet. Ikke heller vilde Svearne here andet paa den Tid, end at
det Land, som laa estenfor Kjelen, herte under Sveakongen. Det gik da, som saa ofte
fkeer, at endstjent der var Svogerjkab og Frendskab imellem Kongerne, vilde dog Enhver
af dem beholde det Rige, som han tykkedes at have nogen Ret til. Olaf Konge havde nu
ladet sende Bud om i Icemteland, hvorlunde det var hans Villie, ar lemterne skulde vise
ham Lydighed, ellers truede han dem med haard Behandling; men lemterne bestuttede ikke
destomindre at ville vise Sveakongen Lydighed.
Thorodd Snorressoll og Stein Skaptason vare ilde tilfredse med, at de ikke maatte raa
de sig selv. Stein var en overmaade vakker Mand, fuldkommen i alle Idretter, en stor
Skald, pregtig i Kleder, men meget ergjerrig. Hans Fader Skapte havde digtet et Qvad
om Kong Olaf, som han havde lert Stein i den Agt, at han skulde overbringe Kong Olaf det.
Stein kunde nu ikke bare sig for at gjere Kongen Bebreidelser i Ord og Tale, baade i bun
den og i übunden Stiil. Baade Thorodd og han vare uforsigtige i deres Tale, og sige, at
Kongen vilde blive anseet for verre Mand end de, der paa Tro og Love havde sendt dcrcs
Senner til ham, eftersom han nu behandlede dem som ufrie Mend. Derover blev Kongen
vred. En Dag stod Stein for Kongen og spurgte ham, om han vilde lyde paa det Drapa,
som hans Fader Skapte havde digtet om ham? Kongen svarer: „ferst maa du, Stein, qve
de det, som Du haver digtet om mig." Stein svarer, det var ikke saa, at han havde digtet
Noget om ham. „leg er ikke Skald, Konge," siger han, „og forstod jeg end at digte, da
monne dette, saavelsom Alt Andet mig angaaende, tykkes Dig af liden Verd." Stein gik
derpaa bort og syntes merke, hvad Kongen meente. Thorgeir, en af Kongens Landfogder,
som styrede en af hans Gaarde i Orkadal, var just tilstede og herte paa Kongens og Steins
Samtale, og kort efter foer Thorgeir hjem. En Nat remte Stein bort fra Byen og hans
Skosvend med ham. De fore op om Gul-Aasen og ud til Orkadal. En Aften kom de
til en Kongsgaard, som Thorgeir havde under sine Hender, og Thorgeir tilbed Stein at
blive der om Natten og spurgte hvad denne Reise havde paa sig? Stein bad ham laane sig
Hest og Slede, da han saae, at der just blev aget Korn hjem. Thorgeir svarer: Me vecd

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0324.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free