Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf den Helliges Saga. 295
den i en Bolle, hvorpaa der blev givet Finn og hans Folk Drikke, som var af den bedste
Slags. Nu bod Finn Thorer at udrede Boderne. Thorer gik frem og tilbage paa
Skibet, og talede nu med En, nu med en Anden, og Finn raabte til ham, at han skulde
bcere frem Pengene. Thorer bad ham gaae paa Land og sagde, at han der vilde udrede
Boderne, hvorpaa Finn gik paa Land med sine Mcend. Da kom Thorer og udbetalte
Solv, hvoraf der blev veiet 10 Mcerker af en Pung. Derefter lod Thorer bcere frem
mange tilknyttede Skaut/) og i nogle var der en Mark, i nogle en halv, og i andre nogle
Vrer. „ Dette er Penge, som mine Venner og andre godt Folk have laant mig," siger
han; „thi jeg tcenker, at alle mine Reisepenge ere brugte." Derpaa gik Thorer ud paa
Skibet; men da han kom tilbage, udreder han Solvet, nu lidt og da lidt. Da hceldede
Dagen mod Aften. Saasnart Thinget var stuttet, gik Folk til sine Skibe og gjorde
sig fcerdig til Afreise, og saasnart de vare seilklare, heisede de Seil og saaledes vare de Fle
ste komne under Seil. Saasnart nu Finn saae, at Mandskabet omkring ham tyndedes,
kaldte han paa sine Folk og bod dem gjore sig fcerdige. Endnu var ikke meer end en Tre
diedeel af Boderne betalt. Da sagde Finn: „det gaaer meget seent, Thorer, med Be
talingen; jeg seer at det koster Dig meget at betale Pengene; thi skal jeg nu lade det be
roe dermed for det Forste, og hvad der er tilbage kan Du betale Kongen Selv." Derpaa
stod Finn op og vendte sig om. Thorer siger: „vel synes mig om, Finn, at vi nu stilles
ad; men Villie har jeg til at betale denne Gjceld saa, at baade Du og Kongen stal sige, at
den ei er stet betalt." Derpaa gik Finn til sit Skib og fulgte sin ovrige Flaade. Thorer
blev seent fcerdig for han kom ud af Havnen. Da Seilene vare heiste, styrede han ud
over Vestfjorden, gik derpaa til Soes og sorefter langs med Landet saaledes, at Lietop
pene snart dukkede halvt i Våndet, snart Landet var ganske under Vand. Saaledes lod
han det gaae, indtil han stak ud i Englandshavet og landede i England. Derpaa forfoiede han
sig til Kong Knut, som tog vel imod ham. Da kom det for en Dag, at Thorer havde
en Mcengde los Formue med sig, og deriblandt alle de Penge, som han og Karl havde
tåget i Bjarmeland. Ide store Tonder var der en Bund indenfor den ydre, og der imel
lem var der Drikke; forovrigt var Tonderne fulde af Graaskind, Bcever- og Sobelskind.
Da var Thorer hos Kong Knut. Finn Arnesson foer med sin Hcer til Kong Olaf og fortol
ler ham hvorledes Alt paa Reisen var tilgaaet, og yttrede Mige Formodning om, at Thorer
var faren af Landet og vester til England til Kong Knut den Mcegtige, „og der mener jeg
han vil vcere os til meget liden Gavn." Kongen siger: „det troer jeg, at Thorer monne vcere
vor Uven, og mig tykkes det stedse bedre, at han er mig fjern end ncer."
Aasmund Grankelsson havde den Vinter vceret paa Hålogaland i sit Syssel og var
hjemme hos sin Fader Grankel. Der ligger et Vcer ude i Havet, hvor der baade er
Scelhund- og Fugle-Fangst, Fiskeri og Mgsamling, derfrå gammel Tid havde ligget
den Gaard, som Grankel eiede; men nu gjorde Harek af Thjoto Krav derpaa. Da var
det kommen saa vidt, at han i n»gle Aar ved uretfcerdig Vold havde faaet al Gavn af
dette Vcer; men nu syntes Aasmund og hans Fader, at kunne vente Hjcelp hos Kongen i
alle de Sager, hvori Retten var paa deres Side. Begge, Fader og Son, fore saaledes
om Vaaren til Harek og bragte ham Ord og lertegn fra Kong Olaf, at han skulde lade
1) En Bedekning paa Fruentimmernes Hoved, hvormed de iscrr bedackke Hovedet mod Solen.
<sap. 149. nu Vest-Fjorden, d. e. den brede Fjord, som fra Sydvest treen
ger ind i Hålogaland og adstiller Lofoten fra Salten.
NnAlancisngk, d. e. Havet imellem Norge og England, eller Nordssen saa vide den om
giver dette Lands Kyster.
39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
