Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298 Olaf den Helliges Saga.
andet var der ogsaa nogle Reensdyrshuder, som de star Kloverne af og bandt baglcends un
der deres Fsdder; men fsrend de fore afsted, stak de Ild paa en stor Kornlade, som der var
og lob bort i Boelmorke. Laden brcendte tilligemed mange andre Huse i Torpen. Thorodd
og hans Kammerat fore hele Natten indtil de kom til en ode Skov, hvor de gjemte sig om
Dagen. Morgenen efter savnedes de. Da blev der ledt efter dem med Sporhunde
paa alle Kanter afGaarden; men Sporene drev Hunden tilbage til Gaardene; thi de havde
Lugten af Reensdyr-Klovene og fulgte Sporene den Vei Klovene vendte, og kunde derfor
ikke finde de rette. Thorodd og hans Kammerat foer lamge omkring i den ode Skov og kom
en Qvceld til et lidet Huus, hvor de gik ind. Der sad en Mand og en Kone ved Ilden.
Manden kaldte sig Thorer og sagde, at det var hans Kone, som der sad, og at denne Hytte
Horte dem til. Bonden bod dem at blive der, hvilket de toge imod. Han sagde dem, at
han var kommen did, fordi han var stygtec ud af Bygden for et Mords Skyld. Thorodd
og hans Kammerat bleve der vel modtagne, og Alle fik de Mad ved Ilden. Derpaa blev der
redt op for dem paa Bcenken og de lagde sig til at sove; men Ilden brcrndte endnu i lys Lue.
Da saae Thorodd, at der kom en Mand fra et andet Huus, og aldrig havde han seet nogen
Mand saa stor. Denne Mand var ifort en Skarlagens Kappe, besat med Guldfronser,
og var af et saare deiligt Udseende. Thorodd Horte, at han irettesatte dem fordi de toge
imod Gjester, som Selv neppe havde Madbjcerge. Huusfruen siger: ~vcer Du ikke vred
Broder, sjeldent trceffer Sligt; gjor Du dem heller Noget til Gavn; thi Du har bedre Lei
lighed dertil end vi. Thorodd Horte da den store Mand ncevnes ved Navn Arnljot Gellina
og tillige, at Huusfruen var hans Soster. Thorodd havde hort Tale om Arnljot, og Mi
ge, at han var den storste Stimand og Ugjerningsmand. Om Natten sov Thorodd og
hans Kammerat; thi de vare modige af deres Gang. Da der endnu var en Trediedeel af
Natten tilbage, kom Arnljot til dem, bod dem stande op og gjore sig fcerdige til Afreise. Strår
stode de op, klcedte sig paa og dem blev givet Davre, hvorpaa han gav dem hver et Par
Skier. Arnliot gjorde sig fcerdig til at folge med dem og steeg paa sine Skier, der vare baa
de brede og lange; men neppe havde han svinget sin Skistav, for han var langt fra dem.
Nu biede han dem og sagde, at de paa den Maade ingen Vei kunde komme; men bod dem.
stige op paa Skiene hos sig. De gjorde saa. Thorodd stod ham ncermest, og holdt sig
under Arnljots Bcelte, men Thorodds Kammerat holdt i ham. Arnljot skred saa fort med
dem begge, som om han foer los og ledig. Den folgende Dag kom de ud paa Natten til
et Herberge for Reisende, floge Ild der og lavede Mad; men Arnljot bod dem Intet at
bortkaste af Maden medens de spiste, hverken Been eller Smuler. Da tog Arnljot en
Solvdisk op af sin Kappelomme og spiste af den. Da de vare mattte, gjemte Arn
ljot Levningerne, hvorefter de lavede sig til at gaae til Sengs. I den anden Ende af
Huset var der et Loft paa Tvoerbjcelkerne, hvor Arnljot og de Andre gik op og lagde
sig til at sove. Arnljot havde et stort Hugspyd, hvis overste Deel var guldbestaget og Skaf
tet saa langt, at han med udstrakt Haand netop naaede Spidsen, og han var omgjer
det med Svcerd. De havde baade deres Vaaben og deres Klceder oppe paa Loftet hos
sig. Arnljot, som laae yderst paa Loftet, bod dem vcere ganste stille. Kort efter kom
12 Mand til Huset, som vare Kjobmwnd, der fore med deres Varer til Icemteland, og
da de kom ind i Huset, gjorde de megen Stoi, vare lystige og gjorde en stor Ild for sig;
men da de fik sig Mad, kastede de alle Venene fra sig. Derpaa lavede de sig til at gaae
i Seng og lagde sig ned paa Bcenken ved Ilden. Da de havde sovet en kort Stund,
kom en stor Troldkone til Huset, og da hun kom ind, sopede hun omhyggelige» Alt sam
men, tog Venene og Alt hvad spisendes var og kastede i sin Mund. Derpaa greb hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
