Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf den Helliges Saga. 299
!sap 152.
Kona Olafs
Udbud-
den Mand, som var hende ncermest, rev og sted ham ganste i sonder, og kastede ham paa
Ilden. Da vaagnede de Andre i stor Forfcerdelse og sprang op; men hun sendte En es
ter en Anden til Hel, saa at tun Een blev tilbage i Live. Denne lob op under Loftet og
kalder paa Hjcelp, om der var Nogen paa Loftet, som hjcelpe kunde. Arnljot ratte Haan
den ned, greb ham i Skuldrene og rykkede ham op paa Loftet. Derpaa vendte Troldkonen
sig mod Ilden og gav sig til at spise paa Mcendene, som da vare stegle. Nu stod Arn
ljot op, greb sit Hugspyd og stak det mellem hendes Skuldre saaledes, at Odden lob ud
igjennem Brystet. Hun vred sig hart derved, gav et fcelt Skrig og sprang ud. Arnljot
stap Spydet as Haanden, som hun forte bort med sig. Arnljot gik derpaa ind, ryddede de
dode Mcends Kroppe ud af Huset, såtte Doren og Dorstolpene ind igjen i Skaalen; thi
Alt dette havde hun brudt ned da hun gik ud, hvorpaa de sov den ovrige Deel as Natten.
Da det lysnede af Dag, stode de op og spiste forst deres Davre. Saasnart de havde
faaet sig Mad, sagde Arnljot: „nu monne vi stilles ad her, I stulle fare tilbage paa den ny
brudte Vei, som Kjobmcendene kom hid paa i Gaar. Imidlertid vil jeg lede ester mit
Spyd, og i Lon for mit Arbeide vil jeg beholde saa meget af det Gods, disse Mcend have
havt, som mig tykkes tjenligt." Du, Thorodd, stal bringe Kong Olafmin Hilsen og sige ham,
at han er den Mand, som jeg er mest nysgjerrig efter at trceffe, endstjont min Hilsen vel
synes ham af liden Vcerd." Derpaa tog han Solvdisten, rorrede den af med Dugen og
sagde: „giv Kong Olaf denne Dist og hils ham, at den er fra mig." Siden gjorde de
sig paa begge Sider ferdige til Afreisen og stiltes saaledes ad. Thorodd foer afsted
med sin Kammerat og den Mand som var undsluppen af Kjobmands-Selstabet. Han
foer indtil han traf Kong Olaf i Kjobstaden (Nidaros), fortoller ham sin hele Fcerd,
bragte ham Arnljots Hilsen og overgav ham Solvdisten. Kongen siger, at det var
ilde at ikke Arnljot Selv indfandt sig hos ham: „Det er stor Skade, at en saa modig
Heltog mcerkelig Mand stal lcegge sig efter saa onde Gjerninger." Den ovrige Deel af
Vinteren var Thorodd hos Kongen, og fik Sommeren efter Lov til at fare over til Island,
og han og Kong Olaf stiltes ad som de bedste Venner.
Kong Olaf gjorde sig om Vaaren fcerdig til at forlade Nidaros, og der samlede sig
mange Folk til ham, baade fra Throndhjem og Nord fra Landet; men da han var reise
ferdig, foer han med sit Mandstab forst sor til More, hvor han samlede Ledings-Folk, og
ligesaa fra Raumsdalen. Derpaa foer han til Sondmore. Lcenge laa han i Heroerne
og biede paa sit Mandstab, og ofte holdt han Huusthing der, eftersom der kom ham Mangt
for Årene, hvorom han syntes der kunde behoves at holde Raad. Paa et af disse Huus
thing holdt han en Tale, hvori han talede om den Skade, som han havde lidt af Fcero
boerne. „Den Skat, som de have lovet mig," siger han, „kommer ikke frem, og nu ag
ter jeg at sende Mcend did efter Skatten." Derpaa forestog han forskjellige Mcend, at
de stulde paatage sig denne Fcerd; men Svaret blev, at alle Mand undstoge sig for Fcerden.
Da stod en stor og meget anseelig Mand op paa Thinget; han var ifort en rod Kappe,
havde Hjelm paa Hovedet, Svcerd i Bcelte og et stort Hugspyd i Haanden. Han tog
Ordet saalunde: „Sandt at sige, er her stor Mon paa Folk. I have en god Konge; men
han har stette Tjenere, der sige Nei til den Sendefcerd, som han byder Eder, endstjont I
have faaet mange Vennegaver og Hcederstegn af ham. Jeg derimod har hidtil ingen
Ven vceret af Kongen, ligesom han og haver vceret min Uven, og siger dertil at have
gyldig Grund. Nu vil jeg tilbyde Dig, Konge, at fare denne Fcerd, om Ingen bedre er
forhaanden." Kongen svarer: „hvo er denne modige Mand, som svarer paa min Tale?
Cap. 152. !161-«xiu!> Hers paa Sendmsr, see S. 140.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
