- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
300

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

300 Olaf den Helliges Saga.
Karl Msr
sles Saga.
Du viser Dig andenlund end andre Mcend, som her ere tilstede, da Du tilbyder Dig til
den Fcerd, som de undstaae sig for, endskjont jeg t<enkte, at de gjerne havde paataget sig
den; men jeg kjender ikke det Mindste til Dig og veed ikke Dit Navn." Han svarer:
„mit Navn, Konge, er ei vanskelige at kjende, og jeg tcenker, Du fer monne have hort
mig ncevne; jeg heder Karl Morske." - Kongen: „saa er det Karl; hort haver jeg Dig
ncevne for, og Sandt at sige, var der en Tid, da vorr Mode monne vcere bleven saa, om
jeg havde raadet, at Du ikke kunde sige Tidende derom; men nu vil jeg ikke vise mig
slettere end Du, men lcegge Tak og Velvillie ved Siden af den Hjcelp Du byder mig.
Nu skal Du komme til mig, Karl, og vcere min Gjcest i Dag, og da skulle vi holde Raad
om denne Sag." Karl sagde: „saa skulde vcere."
Karl Morske havde vceret Viking og en stor Ransmand; ofte havde Kongen sendt
Mcend imod ham, og vilde tåge ham af Dage; men Karl var cetstor Mand, flink i sin
Gjerning, derhos en Idrcetsmand og vel ovet i alskens Fcerdigheder. Da nu Karl hav
de bestemt sig til denne Fcerd, forligte Kongen sig med ham, gav ham sit Venskab og
lod ham paa det Bedste udstyre til Fcerden. De vare ncer 20 Mand paa Skibet og
Kongen gjorde Ordsendinger til sine Venner paa Fceroerne, ligesom han anbefalede Kart
til Leif Bsurssons og Gille Lagmands Forsvar og Hjcelp, til hvilken Ende han sorsynede
ham med Fuldmagts-Beviser. Karl foer saasnart han var fcerdig, og da de fik god Bor,
kom de til Fceroerne og landede i Thorshavn paa Stromso. Siden blev et Thing
sammenkaldt, hvortil der kom en Mcengde Folk. Der kom Thrand af Gata med en stor
Flok, og der kom ogsaa Leif og Gille med Mange i deres Folge. Efterat de havde op
slaaet sine Telte og gjort sig i Stand, ginge de til Karl Morske og de hilsede hinanden
venligen paa begge Sider. Siden frembar Karl Kong Olafs Ord, lertegn og Venne
bud til Gille og Leif, som venligen toge derimod, indbode Karl til sig og lovede ham, at un
derstotte hans Mrende og yde ham siig Hjcelp, som stod i deres Magt, hvilket han tak
nemmeligen tog imod. Kort efter kom Thrand as Gata til, som ogsaa tåger venligen
imod Karl og siger: „jeg er glad over, at en saa dygtig Mand er kommen hid til vort
Land med vor Konges Mrende, som vi Alle ere pligtige at lyde. Jeg vil nu ikke An
det, Karl, end at Du tåger Vinter-Herberge hos mig med alle dem af Dine Folk, hvor
ved Du troer Din A3re forfremmet." Karl svarer, at han allerede havde bestemt sig til
at tåge ind til Leif, „ellers vilde jeg med stor Lyst have modtaget Dit Tilbud."
„Da er der Leif," siger Thrand, „afSkjcebnen bestikket storre A3re heraf; men er der
nogen anden Deel, som jeg kan gjore Eder til Hjcelp?" Karl svarer: at han vilde gjore
ham en stor Tjeneste ved at samle Skatten af Oster-V og fra alle Nord-Berne. Thrand
svarer, at det var baade hans Pligt og Fordeel at hjcelpe ham til at udfore Kongens
Wrende, og derpaa gik Thrand tilbage til sit Telt; men paa dette Thing skede intet vide
re, som er vcerd at fortcelle. Karl tog derpaa Herberge hos Leif Vsursson og var der
om Vinteren. Leif samlede Skatten sammen paa Strom-V og alle Ber sondenfor. Vaa
ren efter blev Thrand i Gata syg og fik Bienvcerk foruden andre Krymper; dog beredte
han sig til at fare til Things, som hans Vane var. Da han nu kom paa Thinget og
hans Bod var teltet, lod han opstaae et sort Telt indenfor det andet, for at Lyset ei skul
de trcenge ind. Da der var gaaet nogle Dage af Thinget, ginge Leif og Karl til Thrands
Telt med en stor Skare af Folk; men da de kom til Teltet, stode nogle Mcend udenfor.
<sap. 153. HorsKofn paa Ktraums»?, nu Thorshavn, hvor Fsrsernes Thing holdtes,
cfr. S. 68.
og Ror6rsxi»l) see sammest.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free