Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
Olaf den Helliges Saga.
<sap. 133.
Om Kong
Olaf og
Onund.
en stor Flaade; men kunde ikte med Sandhed faae at vide, hvorhen han ffulde staevne for
at tr<effe Kong Knut, og hans Folk Mige vare ilde tilfredse med at ligge stille paa eet Sted
med en saa stor Hoer, besluttede han at seile med sin Flaade for til Danmark, og tog med
sig alt det Mandffab, som var mest stridbart og bedst udrustet; men de andre gav han
Hjemlov, som der staaer i Visen;
Ordsnild Olaf Voffel-Skibo
Fra Nord med Aare driver;
End fra Syd en Konge bryder
med Dragekjol.
> Nu foer det Mandffab hjem, som ham syntes at v<ere liden Hjcelp i, saa at Kong
Olaf havde meget og vakkert Folk, og deriblandt de fleste Lendermcend fra Norge, de und«
tagne, der, som for fortalt, havde romt Landet eller fad efter hjemme.
Da Kong Olafseilede til Danmark, såtte han Kaasen til Sjaeland; men da han kom
der, gjorde han Landgang og begyndte at hwrje. Da blev Landsfolket haardt lVNgstet;
Nogle bleve drwbte, Nogle fangne og bundne fort til Skibene. Men Alle, som kunde
komme til dermed, stygtede uden at gjore Modstand. Der gjorde Kong Olaf det storste
Hcerverk. Medens nu Olaf var i Sjceland, spurgte han den Tidende, at Kong Anund
Olafsson havde paabudet Ledingsfcerd og drog ostenfra til Skaane, hvor han hcerjede. Da
blev den Raadstutning bekjendt, som begge Konger havde tåget ved Get-Elven, hvor de
havde stuttet Forening og Venskab, og begge forbundet sig til at gjore Kong Knut Mod
stand. Kong Anund fortsatte sin Fcerd indtil han traf sin Svoger Kong Olaf. Da de
modtes, gjore de vitterligt baade for sine egne Folk og for Landsfolket, at de agtede at lcegge
Danmark under sig, og bade Landsfolket om deres Bistand dertil. Og da skede det, som
vide omkring sindes Erempel paa, at, nåar der paafores Landsfolket Feide, uden at det er
sicerkt nok til Modstand, da underkaste de Fleste sig de Paalceg, hvormed Fred kunde kjo
bes. Saaledes stede det, at mange Mcend ginge i Kongernes Tjeneste og samtykkede i
at adlyde dem. Hvor de droge frem, lagde de vide omkring Landsfolket under sig, i andet
Fald odelagde de Alt med Ild og Svcerd. Om denne Feide taler Sighvat i det Drapa,
han digtede om Kong Knut den Mcegtige:
i) Olaf den Helliges Skil, hedte, som ovenfor sagt, Boffel (Visund). 2) Havet. 3) Efter andre Fortolkere er
det forste Vers indssudt, og maa udsyldes af et folgende, og overscettes: Knut var gjcevest Konge under
Himlen. 4) Fissens Vei, d. e. Havet. 5) Ncesessjcermen er Hjelmen, som bestytter Ncesen og med den
Hovedet. 6) Krigens skarpe Torn er et Billede paa Krigshelt, her er det Olaf, som Digteren tiltaler.
7) Havets Ski, som forhen bemcrrket, Skibet.
Det Rygte spurgtes da: End med anden
Ude var Kong Knut.-0 Hcer af Svear
Vist kjcek i Strid Foer Kong Onund, for
Er Haralds Hoer. Mod Daner siaaes.
Aarscel Olaf
Foer med Hcer fra Nord
Paa Steenbiders
Mod Syd fra Nid.
Mange Skibe Kongen lod
Med ncesestjcrrmed"’) Folk
Ved Havets Seng ved Land
Tilsammen binde.
Saa gik det Ord, Hvor graadig Volge fraaded
At svale Kjsl Om Tillien gråa,
Til Sjslunds Mark Krigstorn!6) Paa Soen
Fra Norden foer. Driver Havets Ski.)?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
