Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Qlaf den Helliges Saga.
306
Feiden i
Staane
Landet mod Kongerne. Den hele Skibsstaade samlede de i Limfjorden og biede saaledes
Kong Knut. Da de nu spurgte, at Kong Knut var kommen vestenfra til Limfjorden, sende
de Mcend til ham og Dronning Emma, og bade hende undersoge, om Kongen var dem vred eller
ikte og lade dem det vide. Dronningen omtalede denne Sag med ham og siger, at de
res Son Horde-Knut vilde give den fulde Bod, Kongen foreskrev, om han havde gjort det
som syntes at voere Kongen imod. Han svarer, at Horde-Knut ikke havde gjort det ester
eget Raad; „derfor," siger han, „er det gaaet, som det kunde ventes, at, da han som Barn
og uforstandig vilde hede Konge, maatte Landet, nåar nogen Våande paakom, og det blev
overfaldet med Feide, vorde underlagt udenlandj?e Hovdinger, dersom ei vor Styrke var
kommen til. Vil han nu gjore noget Forlig med mig, da komme han til mig og ncdlcegge
det Spottenavn af Konge, som han haver givet sig." Disse samme Ord sendte Dron
ningen siden til Horde-Knut, og tillige bad hun ham ei at undstaae sig for denne Fcerd og
sagde som Sandt var, at han ikke havde Styrke nok til at stande mod sin Fader. Da
denne Ordsending kom til Horde-Knut, sogte han Raad hos Jarlen og andre Hovdinger, som
vare hos ham; men det fandtes snart, at da Landsfolket spurgte at Kong Knut den Gamle
var kommen, stimlede hele Land-Almuen til ham og syntes alene i ham at have sin Trost.
Da indsaae Ulf Jarl og hans Fceller, at kun to Vilkaar vare forhaanden, enten at fare til
Kongen og lcegge Alt i hans Vold, eller romme strår bort af Landet. Men alle tWyndede
Horde-Knut at fare til sin Fader, hvilket Raad han og fulgte. Da de nu modtes, faldt han
for sin Faders Fodder, og lagde Seglet, som fulgte med Kongenavnet, paa hans Kna?.
Kong Knut tog Horde-Knut ved Haanden og såtte ham saa hoit i Scede, som han for hav
de siddet. Ulf Jarl sendte sin Son Svend, som var en Sosterson af Kong Knut og jcevn
aldrende med Horde-Knut, til Kongen. Han bad om Naade og Forlig for sin Fader af
Kongen, og tilbod sig som Gidsel paa Jarlens Vegne. Kong Knut befalede at sige Jar
len de Ord, at han skulde samle sin Håer og sine Skibe og derpaa indfinde sig hos ham,
da skulde de tale om Forlig. Saa gjorde Jarlen.
Da nu Kong Olaf og Kong Onund spurgte, at Kong Knut var kommen vestenfra,
og tillige, at han havde en ustyrtelig Hwr, seile de ester til Skaane og tåge sig til at skjcende
og brcende i Hcerrederne, og soge derpaa ester langs med Landet til Groendsen af Sveakon
gens Rige. Saasnart nu Landsfolket spurgte, at Kong Knut var kommen vestenfra, da
blev der Intet af, at Nogen gik i Kongernes Tjeneste. Derom taler Sighvat Skald:
Det ei lykkes
Begge Drotter
Dannemark at tvinge
For den snare
Daners Drabsmand
Lod i en Fart
Hcerje Skaanes Land.
Kongen gjaevest er."^)
Nu seilede Kongerne ester langs med Landet og lagde md ved en Elv, som heder
Helge-Aa, hvor de tovede en Stund. Da de nu sporge, at Kong Knut foer med sin
Hoer ester ester dem, holdt de Raad, hvis Udfald blev, at Kong Olaf med sit Folk gik op
1) Formedelst Knuts hurtige Nnkomst lykkedes det ei den svenske og norste Kong at odelcrgge Danmark.
2) Hermed menes vel Kong Knut, som hmdrede Fiendens Fremgang.
Cap. l5l). .4. in Kei x», nu Helge-Aa i Villands-Herred i det ostlige Skaane,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
