Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf den Helliges Saga. 315
«ap. 17 z.
Om Rauds
Srnncr.
<sap. l?.>.
Om Biorn
Togcd.
om Hosten; thi der havde vceret Leding om Sommeren, og til at bestride denne Omkostning
havde Kongen anvendt alle de Midler, han kunde overkomme; ikke heller var der nogle
Skive, hvorpaa han kunde fare med sine Folk nord i Landet. Tillige spurgte han og kun
de Tidender fra Norden, hvoraf han spaaede sig liden Sikkerhed, om han ikke foer med man
ge Folk. Af den Aarsag bestuttede Kongen at reise gjennem Oplandene, endskMt det ikke
var saa lcenge siden, at han var faret derom i Gjcestebuder, som Loven tilsagde eller Kon
gernes Vane havde vceret. Men da han kom til Ovlandene, indbode Lendermoend og mceg
tige Bender ham til sig, hvorved saaledes hans Omkostninger lettedes.
Der var en Mand ved Navn Bjorn, som var af gotisk Herkomst, og en Ven og
Bekjendt af Dronning Astrid, samt noget besioegtet med hende. Hun havde givet ham
Gaards-Bestyrelse og Syssel paa den overste Deel af Hedemarken, ligesom han og havde
Bestyrelsen over Bsrerdalene. Bjsrn var ikke Kongen kjcer; ikke heller var han yndet af
Bonderne. Det var indtruffet i den Bygd, som Bjorn raadede over, at der var bleven
mange Sviin og Nod borte, hvorsor Bjorn lod sammenkalde et Thing for at efterssge det
Bortkomne. Slige Skarnstykker tiltroede han mest de Folk, som sadde i Skovbygderne,
langt fra andre Mcend, hvorved han sigtede mest til dem, som boede i Bsterdalene; thi den
Bygd var meget tyndt beboet og fuld af Vande og Rydninger i Skovene, og faa Steder
vare store Bygder samlede.
Der var en Mand som hedte Raud, der boede i Vsterdalene; Ragnhild hedte hans
Kone, og Dag og Sigurd hans Sonner, som vare Mamd af store Evner. Disse vare til<
stede paa Thinget, gave Tilsvar paa Bsterdolernes Vegne og skjode Beskyldningen fra
dem. Bjorn syntes, at de vare for kjephoie i deres Svar og storagtige i Klceder og Vaa»
ben, derfor dreiede han Talen hen paa disse Brodre og sagde, at det var ingenlunde urime
ligt, at de havde gjort Sligt; men de benegtede det og dermed sluttedes Thinget. Kort
efter kom Olaf Konge med sit Folge til Gjcestebuds hos Bjorn Foged. Den Sag, som for
var behandlet paa Thinge, blev da klaget for Kongen, og Bjorn sagde, at Rauds Sonner
syntes ham ligest til at have udovet slig Udaad. Der blev da sendt Bud efter Rauds Son
ner; men da de indfandt sig hos Kongen, sagde han, at de ikke havde Udseende af Tyve og
frikjendte dem. Derpaa indbyde de Kongen med alt hans Folk til deres Fader til et tre
Dages Gjestebud, og endsikjondt Bjorn fraraadede Reisen, foer Kongen ikke destomindre.
Hos Raud var et meget pynteligt Gjestebud. Da spurgte Kongen Raud, hvad for Folk
han og hans Kone vare? Han svarede, at han var svensk Mand, riig og hoibyrdig; „men
jeg lob derfrå med den Kone, som jeg siden haver havt, og hun er en Soster til Kong Ring
Dagsson." Da erindrede Kongen sig begge dercs Mt. Han fandt, at Fader og Sonner
Cap. 173.
dalene, som fordum kun bestod af tre Prcestegjcrlde, nemlig Elverum, Aamot og Tyldalen. 1, El
verums Prcestegjceld indbefattede (Elverum), (Tryssild) samt de tvende
Sogne Idre og Serna, som forst i Aaret 1649 kom under Sverige (cfr. Saml. t. d. N. Folks
Sprog etc. 11. 526, 111. 258); 2, Aamots Prcestegjceld indbefattede Sognene NIf«l!3lr
vir» (nu Store Elvedalen), Neiuclalr vtra og Nelulllllr skia (nedre- og ovre-Reendalen),;
3, Tyldals Prcestegjceld indbefattede Sognene (nu Annexsogn til Tonscets Prcestgd.),
’lunsNtr eller Kviknar (jvilcuom, nu Qvikne) og (nu Vingeln).
Osen, Lille-Elvedals, Nedre-Foldals, Tolgens, Dalsbygdens og Indscets Kirker strive sig alle fra
senere Tider. Dsterdalene vare, som vi see, i Olaf den Helliges Tid yderst svagt befolkede Skov
egne, hvilket endnu maa have vceret Tilfceldet i Slutningen af 13de Aarhundrede, som kan ffje>n
nes deraf, at de i Henseende til Ledings-Udbud, scrttes i Forhold til Gudbrandsdalen som 5 til
16 (Hirdskr. 35 Cap.); ikke destomindre udgjorde dog Dsterdalene et scerstilt Syssel, som var deelt i Sster
dalene nordenfor og ostenfor Aamot fvlir nor<z»n akfvrn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
