- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
317

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Olaf den Helliges Saga. 317
<sap. 1?«.
Griotgards
Fald.
<3ap. t??
Kong Olafe
Sende»
mcrnd.
Tap. 178
Kong OlNfz
Raadssai!,
er Du, Thorer?" «Jeger 18 Aar," svarer han. „Stor ManderDu, Thorer, efter
den Alder, og Du har havt Lykken med Dig." Da tog Kongen om hans hoire Haand og
strog op efter Albuen. Thorer sagde: „tag varligen derpaa, jeg haver en Byld paa Ar
men." Kongen holdt Hcenderne stille og solte, at der var noget haardt derunder. Der
paa sagde han: „ haver Du ikke spurgt, at jeg er Lcege? Lad mig see Bylden." Da Tho
rer saae, det ikke lcengere kunde nytte at skjule, tog han Ringen af sig og lagde den frem.
Kongen spurgte, om det var Kong Knuts Gave? Thorer svarer, at han ikke kunde negte det.
Derpaa lod Kongen Thorer gribe og lcegge i Lcenker. Nu kom Kalf til, bad om Naade
for Thorer og bed Penge for ham, hvilket blev understottet af Mange, der ogsaa tilbode
deres Penge; men Kongen var saa vred, at Ingen kunde saae et Ord frem. Han sagde, at
Thorer stulde saae den Dom, som han havde beredt sig selv. Derpaa lod Kongen Thorer
drcebe. Dette Verk blev meget forhadt baade i Oplandene, og ikke mindre nord i Thrond
hjem, hvor den storste Deel af Thorers Mt var. Kalf tog sig og denne Mands Aflivelse
meget noer; thi Thorer havde vceret hans Fosterssn i Barndommen.
Griotgard Olversson, Thorers Broder og den celdste af Brodrene, var og en meget
gild Mand, der havde en stor Skare af Folk om sig; han opholdt sig ogsaa den Gang paa
Hedemarken. Da han nu spurgte, at Thorer var tågen af Dage, gjorde han Anfald paa
de Steder, hvor Kongens Gods og Mcend var; men derimellem holdt han til i Skovene
eller andre forborgne Steder. Da Kongen kom til Kundffab om denne Ufred, lod han efter»
sporge Griotgards og fik at vide, at han havde tåget Natteherberge ikke langt fra
det Sted, hvor Kongen var. Kong Olaf foer afsted ved Nattetid, kom did mod Dagningen
og stog en Mand-Ring om den Stue, hvori Griotgard var. Griotgard og hans Mand
ffab, som vaagnede ved den Folke-Gny og Vaabenbrag, lob strax til deres Vaaben, og
Griotgard selv sprang ud i Forstuen. Han spurgte, hvo der raadede for Hceren, og det
blev ham svaret, at Kong Olaf var kommen der. Griotgard spurgte om Kongen kunde hore
hans Ord? Kongen, som stod ved Doren, svarer, at Griotgard kunde tale hvad han vilde,
og han kunde hore hans Ord. Griotgard sagde: «ikke mon jeg bede om Naade," og i det
Samme lob han ud, havende Skjoldet over sit Hoved og draget Svcerd i Haanden. Det
var kun lidet lyst, saa han ei kunde see tydelige». Han stak Svcerdet efter Kongen; men
det ramte Arnbjorn Arnesson, og Stikket kom ind under Brynjen og lob op i Maven, hvoraf
Arnbjorn fik sin Bane. Griotgard blev ogsaa strax drcebt med de fleste af sine Folk. Efter
denne Begivenhed vendte Kongen tilbage sor til Viken.
Da nu Kongen kom til Tunsberg, udsendte han Mcend til alle Sysler og udbod Folk
til Leding. Han havde kun lidet Forraad af Skibe, da der ikke var andet end Bondestibe
at faae. Der fra Herrederne i Ncerheden stimlede vel meget Mandskab til ham, men Faa
kom langveis fra, og det fandtes snart, at Landsfolket havde vendt sin Troskab fra Kongen.
Kong Olaf sendte Mandskab til Gotland efter sine Skibe og andet Gods og Varer, som de
havde efterladt der om Hosten, men disse Folks Fcerd gik seent fra Haanden; thi det
var ikke bedre nu end Hosten for at seile gjennem Danmark, eftersom Kong Knut havde
om Vaaren udrustet en Krigsmagt over hele Danavcelde og havde ikke sterre end 120t)
Skibe.
De Tidender spurgtes til Norge, at Kong Knut samlede en umaadelig Krigsmagt
over hele Danmark, og tillige, at han med den Magt agtede sig til Norge, for at lcegge Lan
det under sig. Da nu Sligt spurgtes, blev Folket mindre villig til at hjcelpe Kong Olaf,
saa han siden fik lidet af Bonderne, og hans Folk talede ofte derom sig imellem. Sig
hvat qvad:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free