- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
319

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Qlaf den Helliges Saga. 319
ling, at han skulde faae hele Landet imellem Stadt og Rygjarbit at raade over. Derpaa
foerKong Knut sin Vei og, kort at fortcrlle, standsede ikte for han kom nord til Throndhjem og
landede ved Nidaros. I Throndhjem sammenkaldte han et Thing for 8 Fylker, hvor
Kong Knut blev udvalgt til Konge over hele Norge. Thorer Hund, som havde fulgt med
Kong Knut fra Danmark, var der, ligesom og Harek af Thjote var da kommen did.
Harek og Thorer bleve da gjorte til Kongens Lendermcend og svore ham Troffabs Ed. Kong
Knut gav dem store Forlehninger og Ret til Finne-Handel, hvortil han desuden fsiede
store Gåver. Alle Mcend, som vilde holde sig til ham i Venffab, berigede han baade med
Forlehninger og Penge, og gav dem alle sterre Magt, end de tilforn havde havt.
Da Kong Knut havde underlagt sig hele Norge, sammenkaldte han et talrigt Thing,
baade af hans egne Folk og af Landsfolket, og paa dette gjorde han vitterligt, at han vilde
give sin Framde Håkon Jarl Overbestyrelsen over alt det Land i Norge, som han paa denne
Fcvrd havde vundet. Iligemaade ledte han sin Sen Herde-Knut i Heiscedet ved sin Side
og gav ham Kongenavn tilligemed hele Danavcelde. Kong Knut tog som Gidsier af alle
Lendermcend og Storbender i Norge enten deres Senner, Bredre eller andre Noerbeslceg
tede, eller de Mcrnd, som vare dem kjcerest og ham dertil syntes bcdst ffikkede, hvorved
han, som sagt, befcestede deres Troskab mod sig. Saasnart Håkon Jarl var kommen til
denne Magt i Norge, gjorde hans Svoger Einar Tambarskelver et Forbund med ham, og
sik alle de Forlehninger igjen, som han fer havde havt, imedens larlerne raadede i Lan
det. Kong Knut gav Einar store Gåver og bandt ham til sig i megen Kjwrlighed, derhos
lovede han ham, at Einar skulde vcere den sterste og gjceveste Mand i Norge blandt dem,
som ikke havde den heieste Vwrdighed, saalcenge hans Vcrlde stod over Landet. Dertil
feiede han, at Einar syntes ham bedst skikket til at bcere det heieste Hceders-Navn i Norge,
nåar ingen Jarl var forhaanden, og ligesaa hans Sen Endrid for sin heie Byrds Skyld.
Einar såtte megen Priis paa disse Lester og lovede han derimod sin Troskab. Da begyndte
Einars Hovdingskab paa ny.
Der var en Mand, ved Navn Thorarin Loftunge, som var Islcender af Her-
komst og en stor Skald, der havde voeret meget hos Konger eller andre Hepdinger. Nu rmLoftunge
var han hos Kong Knut den Moegtige og havde digtet en Flok om ham? Da Kongen fik
dette at vide, blev han meget og befalede ham Dagen ester, at bringe sig et Drapa
nåar han sad over Bordet. Gjorde han ikke dette, da siger Kongen, at Thorarin skulde
hcenges for sin Djcervhed, at have forfattet et saa ringe Digt om Kong Knut. Thorarin
digtede da et som han indfkjed i Qvcedet, og foregede det med nogle andre Stro
pher eller Viser. Dette er Omqvcedet:
Saa vcerger Knut for Jorden,
Som Hunlen Vogter.
1) Kongen havde ventet et langt Digt i ftere Afdelinger, et Drapa, og fik kun et sortere i faa Stropher,
en Flok. 2) Omqvcrde. 3) Det forste Christendommens Lys kom til Norden fra Greekenland; derfor er
Grcrkers Vogter de Christnes Gud.
d. c. det sydlige Grcendsepunkt imellem Agder og Viken, eller omtrent det nu
vcrrende Gjcernces-Tangen imellem Sster-Riisser og Kragero, see S. 34, cfr. Saml, t. d. N. F.
og Hist. 1 V. S. 294.
I?innf<3!-, Finfcrrd. Saa lcenge Finmarken i den S. 67 angivne Udstrcekning var Norges
Skatland, overdroges det gjerne til en af Hevdingerne eller Kongens Lendermcend i Hålogaland,
imod Erlceggelsen af en ris aarlig Pengesum til Kongen, at indkrceve Skatten i disse Landsfader,
imedens han forevrigt i Handel med Finnerne lunde gjere sig dette Hverv saa for
declagtigt som muligt hvilket kaldtes at have I’inufttr eller XonunA88)8l» u Mor
liiime, cfr. Saml. l. c. I. 114 f.
42

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free