Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322 Olaf den Helliges Saga.
<sap. 186.
Om Erling
Ekialassons
Fald.
Da lod han raabe fra Skib til Skib, at de skulde lade Seilene sagteligen sige og tåge
Seilstwngerne bort, og saa blev gjort. Da Erling feer dette, raaber han til sine Folk
og befaler dem, at give stcerkere paa at seile. „Seer I," siger han, „at deres Seil nu
staae lavere og at de drage os undaf. Derpaa tog han Revet af Seilene paa sit Skib
og halede i en Hast fra de andre Skibe; thi Erling var meget hidsig paa at forfolge Olaf.
Kong Olaf styrede derpaa ind til Bokn, hvorved de kom hverandre af Sigte. Der
paa befalede Kongen sine Folk at stryge Seilene og roe frem i et snevert Sund, som der
var, hvor alle Skibene lagde sig samlede indenfor en Fjeld-Odde. Da vare alle Kongens
Mcend vaabenklcedte. Erling seilede ind i Sundet og mcerkede ikke til Noget, fsrend den
hele Flaade laae lige for dem og de saae Kongens Mcend roe imod dem med alle Skibe
ne paa engang. Erling og hans Skibsfolge lode Seilene falde og grebe til deres Vaaben;
men Kongens Flaade omringede hans Skib paa alle Kanter. Da begyndte Slaget, og
det var det starpeste; men blandt Erlings Folk blev snart det storste Nederlag. Erling
stod paa Skandsen af sit Skib; han havde Hjelm paa Hovedet, et Skiold for sig og
et Svcerd i Haanden. Sighvat Skald var bleven tilbage i Viken og spurgte denn<i Ti
dende. Han var Erlings store Ven, der havde modtaget Gåver af ham og havde vceret
hos ham. Sighvat digtede en Vise om Erlings Fald, hvori dette Vers forekommer:
Erling, som blodfarver
Den blege Drnefod,
(Sandt det er) mod Kongen
At klods ved Kongens Bord^)
I store Hcer det fvajed’.
Rafft svinged’ Stridsmcend Svcrrdet.
Da begyndte Erlings Folk at falde, og i samme Vieblik entredes Skibet og hver
faldt i sit Rum. Kongen selv gik hart frem. Saa siger Sighvat:
Tappre Konge Stridsmcend siog,
Vred han gik omborde;
Liig ved Liig paa Tillie laae.
Tung var Strid ved Tunge.">
Bragahelten nord for Iced’ren
Blodfarved’ brede
Varmt Blod faldt paa viden Hav,
Klingen gjceve Konge svinged^.
Saa aldeles faldt Erlings Folk, at ingen Mand stod tilbage paa Skibet uden han
alene; thi baade var der Ingen som bad om Naade, og Ingen som fik den, nåar han bad
derom. Ikke heller var der Anledning til Flugt; thi der laae Skibe rundt om Erlings
Skib paa alle Kanter, og det er og sagt for Sandt, at ingen Mand forsogte at sty. End
siger Sighvat:
Stridsmcrnd paa Erlings Skib
Faldt alle Mand ved Bokens Strand:
Ung Skjoldung nord om Tunge
Overvandt ede Skib.
I) Sttbsbord. 2) Stedels Navn, hvor Slaget stod. 3) Havet.
Cap. MZ. Lo Kn (NuKn), nn Den Buken, store og lille, i Skudesncrs Prgd. i Ryfylke, cfr. S. Bt.
Egekjel paa Havet stjod.
Saa siden laae hans Skib,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
