Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf den Helliges Saga. 325
mttnd og Mige alle Arnesennerne. Derom taler Bjorn Guldbraa-Skald i det Qvad,
som han digtede om Kalf Arnesson:
Kalf! ost ved Bokn selv Du var. Folk Qvide leed ved Strid,
Hvor vaabendjcerve Haralds Son
Bod Sine mandig stride.
Dit Mod blev vitterlig!
Du giver Gridurs
Til lulen herlig Suul.^)
Den Forreste Du var, hvor stjodes
Med flakte Steen og Spyd.
Da Erling blev der fangen;
Nord for Ulstein vcrdes
Morke Dcrk med Blodets Stcrnk.
Det proves aabenbart.
At Riget Kongen sviges.
Land underlagdes Agder;
Storre sporges deres Magt.
Kong Olaf fortsatte sin Fcerd indtil han kom nord om Stadt og lagde til ved Her
serne. Der spurgte han den Tidende, at Håkon Jarl havde en stor Krigsmagt i Thrond
tzjem, og derefter holdt Kongen Raad med sit Folk. Kalf Arnesson styndede meget til
at fare til Throndhjem og slaaes med Håkon Jarl, endffjont der var stor Folkemon. Man
ge Andre understottede dette Raad, men Nogle fraraadede det, og Sagen henffjodes un
der Kongens Afgjorelse.
Siden lagde Kongen ind til Steenvaag og blev der om Natten; men Aslak <sap. i«8.
Fitjastalle lob ind til Borgund, hvor han forblev om Natten, og hvor Vigleik Arnes-stMesDN
son var for ham. Da nu Aslak om Morgenen vilde gaae ombord, anfaldt Vigleik ham
og vilde hevne Erling. Der faldt Aslak. Da kom nogle af Kongens Hirdmcend, som hav
de siddet hjemme om Sommeren, nord fra Freko-Sund og bragte Kongen den Tidende,
at Håkon Jarl og mange Lendermamd med ham, vare komne om Qvcelden til Frceko-Sund
med et stort Mandffab, „og de ville tåge Dig og Dit Folk af Live, Konge, om de have
Magt dertil." Nu sendte Kongen sine Mcend op paa et Fjeld der i Ncerheden, og da
de kom derop og saae nordover til Bjarne, bleve de våer, at en stor Krigsmagt med
mange Skibe kom nordenfra, hvorpaa de ilede tilbage til Kongen med denne Efterretning.
Kongen, som laa der kun med 12 Skibe, lod nu blcese i Krigsluren, Tettene bleve tagne
ned paa hans Skibe og de toge til Aarerne. Da de vare ganske fcerdige og lagde ud
asHavnen, seilcde Bondehceren nord omkring Thjotand med 25 Skibe. Kongen sty
rcde da indenfor Nyrfe og ind om Hundsvcer. Da nu Kong Olaf kom lige ud for
Borgund, kom det Skib, som Aslak havde havt, ham i Mode, og da de traf Kongen,
l) Gridr var en Icrtteqvinde, som brugte Ulve til Forspand. Gridurs Sot eller Gridurs Hest er altsaa
Ulv. 2) Slaget holdtes, som for fortalt, ved Juletid.
Ilersxjllr, Hero, see S. 140.
Cap. 188. Bt6in»vaAi-, nu Steenvaag imellem Heso og Aspo i Borgunds Sogn og Prce
stegd. paa Ssndmor.
paa en liden ncesten omftydt Halvo i Sognet af samme Navn, var i Mid
delalderens sidste Aarhundreder en Kjobstad, der havde disse Kirker: Christ-Kirken, St.
Peters-K., Matthice-K. og maassee endnu ftere, see Stroms Veffr. over Sondmor2Bind
S. 68 ff. og Urda 1 V. S. 373. Navnet Borgund har man troet at kunne udlede af en Borg,
der skal have staaet paa dette Sted; men vistnok uden Grund, da man foruden Borgund paa Sond
mor, ogsaa har en O af dette Navn i Sondhordland (see S. 50), samt Borgund i Sogn (S. 43).
o. s. v. Med mere Rimelighed lader det sig maastee udlede af bjaixu, bjcerge, og kunde da be
mcerke et Sted, hvor man har det Fornodne til Livets Ophold, see Sondmor S. 57.
3iBun<l er Sundet imellem Frceko og Fastlandet i Huusstads Sogu i Romsdalen.
nu Vjoruo i Borgunds Sogn.
DManlli, d. e. det sydvestlige Nces af Fastlandet nordenfor Grytte-Fjord i samme Sogn.
nu Norvo ved Aalesund, see S. 57.
llunlisvlvi-, nogle smaa Der strax vestenfor Borgund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
