- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
335

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Olaf den Helliges Saga. 335
at han sad i andre Tanter. «Det er Måndag i Morgen, Herre," siger han. Kongen
saae paa ham, da han Horte dette, og kom da iHu hvad han havde gjort. Siden bod Kon
gen at hente sig et tendt Lys, sopede derpaa sammen med Haanden alle Fliserne, som han
havde telget, stak dem i Luen og lod dem brende i sin fiade Haand, og deraf merkedes si
den, at han vilde holde fast ved Guds Lov og Bud, og ikke overtrede hvad han vidste
rettest var.
Da Kong Olaf havde bestemt sig til Hjemferd, gjorde han dette bekjendt for Kong
larisleif og Dronning Ingigerd. De fraraadede ham denne Ferd og sagde, at han ffulde
faae det Velde i deres Rige, som ham syntes sommeligt; men bade ham ikke fare i sine Fi
enders Vold med saa lidet Mandffab, som han der havde. Da fortalte Kong Olaf dem
sin Drem og tilfoiede, at det efter hans Tanter var Guds Villie og Forsyn, at saa ffulde
ffee. Da de nu fandt, at han havde fast bestuttet at fare til Norge, tilbode de ham al den
Hjelp til Reisen, som han vilde modtage af dem. Kongen takter dem med fagre Ord
for deres gode Villie og siger, at han meer end gjerne modtog af dem, hvad han til sin
Reise behovede.
Strår efter Juul gjor Kong Olaf sig reiseferdig og havde noer 200 af sine Mend
med sig. Kong larisleif gav ham alle de Heste og Andet hvad de til denne Ferd beho- A"rd«-
vede, og da han var reiseferdig, foer han. Kong larisleif og Dronning Ingigerd skilte
sig hederligen fra ham; men sin Son Magnus lod han blive tilbage hos Kongen. Den
forste Deel af sin Reise ud til Soen gjorde Kong Olaf paa lisfore; men da Vaaren kom
og Isen losnede, taklede de deres Skibe til, og da de vare seilferdige og fik Bor, gik de til
Soes og havde en lykkelig Reise. Da Olaf kom til Gotland med sine Skibe, spurgte
han den Tidende, som var bleven for sand fortalt, baade i Sveavelde, Danmark og heelt
i Norge, at Håkon Jarl var bleven borte og Norge var hovdinglost. Dette gav Kongen
og hans Mend et godt Haab om deres Reise. Derfrå seilede de, da Vinden blev foielig, til
Svithjod og bar af ind i Melaren, hvor de lagde til ved Ar os, sendte Mend til Svea
kongen Dnund og såtte ham Stevne. Kong Vnund tog venlige» mod sin Svogers
Ordsending og indfandt sig hos ham efter hans Bud. Der kom og Astrid med de
Mcend, som havde fulgt hende, til Kong Olaf, og der blev megen Glede paa alle Sider ved
dette Mode. Sveakongen tog ogsaa gladeligen imod sin Svoger, Kong Olaf, da de modtes.
Nu maa vi fortelte om hvad der imidlertid i Norge blev foretaget. Thorer Hund Om Lender
havde i disse to Vintere gjort en Fmrelse, og hver Vmter veret lenge paa Fjeldet, hvor
han havde ffaffet sig megen Formue ved mangeslags Handter med Finnerne. Han lod sig
gjore 12 store Kofter af Rensdyrffind, med saa megen Finnekonst, at intet Vaaben kunde
bide eller feste paa dem, endog meget mindre end paa Ringbrynje. Vaaren efter tiltak-
lede Thorer et Langffib, som tilhorte ham og bemandede det med sine Huuskarle. Han
stevnede Bonderne sammen, krevede Leding af det nordligste Thinglag, samlede saaledes
en stor Mengde Folk og foer med denne Her om Vaaren nordenfra. Harek af Thjoto
havde og faaet samlet en stor Skare af Folk, og i denne Ferd deeltoge fiere anselige Mend,
endstjont disse vare de gjeveste. De gjorde derpaa vitterligt, at de med denne Krigsmagt
vilde fare imod Kong Olaf for at verge Landet mod ham, dersom han kom ostenfra.
Einar Tambarffelver havde mest at raade i den ydre Deel af Throndhjem, efterat
Håkon Jarls Hengang var bleven bekjendt; thi han og hans Son Endrid syntes at vere Me"’
2tt3. ««utland d. e. oMra.69utl»n6, Sster-Getland, see S. 8.
H,r6B. Hermed menes ostre Aaros ved Moelaren (I.OKlinn), see foran, Cap 96.
44

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free