Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340 Qlaf den Helliges Saga.
<sap. 2t?.
Kong Olafs
Raadflag.
mit Msrke stal Dag Ringsson v<ere, og med ham alt det Mandstab, som han bragte os
til Undsattning, og han stal have det andet Mwrke. Men paa venstre Haand af min Fyl
king stal det Mandstab vcere, som Sveakongen gav os, tilligemed alt det Folk, som kom til
os i Sveavwlde, og de stulle have det tredie Mwrke. leg vil og, at Folket stal fordeles
i swrstilte Hobe, saa atFrcender og Bekjendte stulde holde sammen; thi da forsvare de hver
andre bedst og kjende hverandre. Vi ville betegne alt vort Mandstab med et Mcerke, ved
at gjore Feldttegn paa vore Hjelme og Skjolde, og male det hellige Kors derpaa
Farve. Naar vi komme i Slag, stulle vi Alle have eet Losen: fram, fram Christmcend
Korsmcend, Kongens Mamd. Vi maae opstille vore Folk i tyndere Rekker, eftersom vi
have fcerre Folk; thi jeg vil ikke, at de stulle omringe os med deres Mandstab. Nu stal
Mandstabet fordele sig i scerstilte Hobe, og siden hver Hob i Rackker, da lcegge Enhver
Moerke til sin Plads og agte paa under hvilken Fane han er opstillet. Men nu ville vi
forblive opstillede i Fylking, og vort Mandstab stal vcere fuldtbevcebnet Nat og Dag, ind
til vi erfare, hvor Modet mellem os og Bonderne mon vorde." Da Kongen havde talet
fylkedes Hceren og ordnedes efter Kongens Befaling.
Derefter havde Kongen et Mode med Hovdingerne for de forskjellige Afdelinger, og
da vare de Moend komne tilbage, som Kongen havde sendt ud i Herrederne, for at krceve
Mandstab af Bonderne. De kunde bringe de Tidender fra de Bygder, som de havde
gjennemfaret, at der vide omkring var tomt for stridbare Mcend, da alle Folk havde forfoiet
sig til Bondehceren. Dersom de endog fandt Nogle, da vilde kun Faa folge dem; men
de Fleste svarede, at de af den Aarsag sad hjemme, fordi de Ingen vilde folge; thi mod
Kongen vilde de ikke siaaes og ikke heller mod deres Framder. Saaledes havde de kun faaet
faa Folk. Nu spurgte Kongen sine Mcend til Raads, hvad de nu stulle tåge sig til? Finn
Arnesson svarer saalunde paa Kongens Sporgsmaal: „sige vil jeg, hvad her stulde gjores
om jeg maatte raade. Vi stulle da fare med Hwrstjold over alle Bygderne, rove alt God/
men saa aldeles opbrsnde den hele Bygd, at aldrig en Hytte stod tilbage, og saaledes gjen
gjcrlde Bonderne for deres Svig mod deres Herre. Da tcenker jeg mangen Mand vil staae
les l Bondehanen, nåar han seer Rog eller Lue hjemme paa sine Gaarde og ei tydeligen
veed, hvorledes det gaaer Born, Koner eller gamle Mcend, Fcedre, Modre eller andet
Frcendfolk." ,leg venter og," tilfoier han, ,at om det lykkes os, at bryde den samlede
Hcer, da monne deres Rekker snart tyndes; thi saa er Bondernes Sind, at det Raad som
nyest er, ogsaa er Alle kjcerest." Da Finn havde endt sin Tale, fandt den lydeligt Bifald
thl Mange syntes vel om denne Leilighed til Bytte, og Alle meente, at Bonderne havde
fortjent at llde Skade, hvorhos de ansaae det for rimeligt, hvad Finn sagde, at mange Bon
der vllde forlade den samlede Bondehcer. Thormod Kolbrunarstald qvad den Vise:
Lad os brcende alle Huse,
Enhver med Svcerd stal vcrrge
Vort Land til Kongens Gavn;
Indthrsnderne stal finde
Kolde alle Husets Kul;
Isens i Tjsrn knittre,
Naar jeg her raade maa!
Da nu Kongen Horte Folkets hidsige Tale. kr««ede han Ordet og sagde: „vel have
Benderne fort.ent, at saa blev gjort, som I «ille. Det «ide de også», at jeg ser h»»er
I) Hcrrens eller Folkets Klippe her synes det at vcere et SteK6n,.«n .
smelter Isen. Ilden brande heit i Vondernes Huse. 2) Oval er Ilden. som
Som inden Hcrrbjergo findes:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
