Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf den Helliges Saga. 341
<sap. 218
Om Olafs
Skålde.
ajort saalunde, haver brcendt sor dem og revset dem haardeligen paa andre Maader; men
den Gang lod jeg Brand overgaae dem, fordi de forkastede Troen, optoge Ossringer og vilde
M adlyde mine Ord. Men da havde vi Guds Ret at forsvare. Nu derimod er den
Svig mod deres Drot af mindre Betydenhed, at de ikte monne holde den Tro, som de have
svoret mig, endstjont det visseligen ikke semmer dem, som Manddoms Mcvnd ville vcere.
stander det meer i min Magt at staane dem, son have mishandlet mig, end hine,
som hadedes med Gud. Thi vil jeg, at mine Folk stulle fare sagtmodigen frem og intet
Herverk gjore. Forst vil jeg fare Bonderne i Mode; blive vi da forligte, saa er det vel;
men ville de holde Slag med os, da ere tvende Kaar for Haanden. Enten falde vi i Slaget,
og da er det vel raadet ikke at fare herfrå med Ranfce; eller og vinde vi Seier, og da skulle
I virre deres Arvtagere, som nu staaes med os; thi af dem monne Nogle falde, Nogle mon
ne flye; men begge Parter have alle deres Eiendomme forbrudt, og da er det godt at gange
til store Boer og herlige Gaarde; men hvad som bramdt er, nytter ingen Mand, og under
Rov og Ran spildes meer, end hvad der bliver til Nytte. Nu ville vi adspredte fare ud
ester Bygden og tåge med os alle de stridbare Mamd, vi kunne faae. Mandstabet maa da
nedlcrgge eller tåge anden Kost, som det til Fode behover; men ikke ove andet
Spildeverk; derhos seer jeg gjerne, at I drcebe Bondernes Speidemcrnd, om I faae dem
fat. Dag og hans Mandstab skal fare paa den nordre Side langs ned efter Dalen; men
jeg vil fare ud Landeveien, saa stulle vi modes i Qvceld og Alle have eet Natteleie."
Der fortcrlles, at da Kong Olaf Mede sine Folk i Slag-Orden, gjorde han af sit
Mandstab en Skjoldborg, der skulde forsvare ham i Slaget, hvortil han valgte de stoerkeste
og modigste. Derpaa kaldte Kongen paa sine Skålde og befalede dem at gange i Skjold
borgen. „I stulle," siger Kongen, „blive her og see de Tildragelser, som her foregaae;
thi da behove I ikke at anfore efter Andres Tilsagn, hvad I siden fortcelle og digte om."
Der var Thormod Kolbrunar-Skald, Gissur Guldbraastald, en Fosterson af Hofgarde Ref,
og Thorfinn Mund. Da sagde Thormod til Gissur: glader os ikke stande saa trangt,
Staldbroder, at ikke Sighvat Skald faaer Rum, nåar han kommer. Han monne ville
staae foran Kongen, og ei vil Kongen gjerne have det anderledes." Kongen Horte dette
og svarer: ikke behove lat sncerte Sighvat, fordi han ikke er her. Ofte haver han mig
vel fulgt, men nu beder han for os, og dette monne vi storligen behove." Thormod sva
rer: „det kan vcere, Konge, at I nu mest tramger til Bonner; men tyndt vilde det vorde
om Mcerkestangen, om alle Dine Hirdmcend nu monne vcere paa Rom - Veien. Sandt
var det og, hvad vi paatalede, at Ingen, som vilde tale med Eder, fik Rum for Sighvat."
Derpaa talede Skaldene imellem sig, at det vilde falde vel at digte nogle Mindeviser om de
Begivenheder, som snart vilde foregaae. Da qvad Gissur:
Venter Larm paa Skjoldething!
Folk hsre mine Ord:
Bondedatter ingensind’
Uglad mig finde stal,
Skjont vcene Slagets
Hedins Viv2) Vente har.
Dster Kongen vi til Trost
I Vikingstormen vcere!
Da qvad Thorfinn Mund en anden Vise:
1) Krigshelte. Bust og Trce er nemlig det bekjendte Villede paa Mand og Krigshelt. 2) Hedin var
en gammel Ssrover. Hedins Kone betegner Krigen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
