- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Første Bind /
346

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Olaf den Helliges Saga.
346
var? Han svarer: „min Slcegt har jeg i Icemteland og Helsingeland, og mit Navn er
Arnljot Gellina; men det maae jeg ei glemme at sige Eder, at jeg kom Dine Mamd til
Hjcelp, som I sendte til Iwmteland for at krceve Skat, og jeg gav dem i Hcende en Selv
dist, som jeg sendte Eder til lertegn, at jeg vilde voere Eders Ven." Da spurgte Kongen
Arnljot, om han var Christen Mand eller ikke? Han svarede, hans Tro var den, at han
stolede paa sin Magt og Styrke, „hvilken Tro hidtil har gjort mig fyldest; men nu agter jeg
heller at tro paa Dig, Konge." Kongen svarer: „dersom Du vil tro paa mig, da stal Du
og tro paa hvad jeg vil loere Dig; thi stal Du tro, at Jesus Christ haver stabt Himmel og Jord
og alle Mennester, og til ham stulle Alle de, som gode og rettroende ere ester Deden fare."
Arnljot svarer: „vel haver jeg hert tale om hvide Christ; men jeg kjender ikke, hvad han
foretagcr sig eller hvad han raader over; dog nu vil jeg tro Alt hvad Du siger mig og
nedlcegge mine Kaar i Din Haand." Derpaa blev Arnljot debt. Kongen lcerte ham
det af Troen, som han syntes Nedvendigt var, og stillede ham forrest i Slagordenen foran
sit Mcerke, hvor og Gauka-Thorer og Afarfaste med deres Mandstab vare.
Eap. 228. Nu ville vi fortwlle, hvad vi fer kom fra, at Lendermoend og Bender havde samlet
en ustyrtelig Hcer, saasnart de spurgte at Kongen var faren ester fra Gardarige, og var kommen
til Svithjod; men da de spurgte, at han var kommen til I<emteland, og agtede at fare vester over
Kjolen til Vceradal, forte de Hceren ind til Throndhjem, hvor de samlede sammen hele Almuen,
Frie og Ufrie, og fore saaledes ud til Vaeradal med saa stor en Mamgde Folk, at der var ingen
Mand paa den Tid i Norge, som syntes at have seet saa stor en Hoer samlet. Men det
var da som scedvanligt kan vwre i saa stor en Hcer, at den bestod as forskjellige Slags Folk.
Der vare mange Lendermcend og en stor Mamgde mcegtige Bender; men den store Hob
bestod af Torpere og Arbeidsnuend. Hele Haerens Hovedstyrke var samlet i Throndhjem,
og denne var mest ophidset til Fiendstab og Modstand mod Kongen.
«ap. 229. Da Kong Knut havde, som fer fortalt, lagt under sig hele Norge, såtte han Håkon
’"Sigurd Jarl til at bestyre det, og gav Jarlen en Hird-Bistop, ved Navn Sigurd, som var af
danst Mt og lcenge havde vceret hos Kong Knut. Denne Bistop var af et meget hid
sigt Sind, og seregen stiv og stolt i sine Ord; men understettede Kong Knuts Sag ved
sin Tale Alt hvad han kunde, og var derimod en stor Uven af Kong Olaf. Han var nu
ogsaa tilstede i Bondehceren, talede ofte for Mandstabet og eggede dem meget til Opstand
mod Kong Olaf.
<sap. 230. Paa et Huus-Thing, hvor en stor Mamgde Folk var forsamlet, begjwrede Sigurd
guids Bistop Ordet og holdt felgende Tale: „her er nu sammenkommen en stor Mamgde Men
nester, saa der vel ingensinde gives Leilighed i dette fattige Land til at see en sterre inden
landst Hcer; men onsteligt var det, at denne Styrke og Mamgde kunde komme Eder til
Bestjwrmelse; thi den vil noksom beheves, dersom denne Olaf ikke end ramker paa at lade
af med at paafere Eder Krig og Feide. Strår fra sin unge Alder har han vant sig til at
reve og dmbe Folk, til hvilken Ende han foer vide om i Landene, indtil han tilsidst ogsaa
vendte sig hid, hvor han begyndte at yppe Uvenstab med de Mamd, som de mcegtigste og
bedste vare, ja endog med Kong Knut, som Alle ere heist pligtige at tjene ester Evne, og i
hvis Skattande han nedsatte sig. Det Samme gjorde han mod Olaf Sveakonge.
End jog han larlerne Svend og Håkon bort fra deres Arvelande; men var dog grummest
mod selve sine Framder, da han jog alle Konger bort fra Oplandene, endstjent det var for
Nogle kun Len som forskyldt, eftersom de havde sveget deres Trostab og Ed mod Kong
Knut og fulgt denne Kong Olaf i al den Uraad, han kunde opfinde; thi endtes deres Ven
stab efter Fortjenestc, i det Kongen lemlcestede dem, tog deres Rige under sig og edelagde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0382.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free