Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf den Helliges Saga. 347
alle Mcend i Landet som havde et Hcedersnavn. Desuden monne I Selv vide, hvorlunde
han siden haver handlet med Lendermcendene, hvoraf Mange blandt de gjceveste bleve drceb
te, men Mange maatte stye Landet for ham; ligesom han og haver faret vide pm i dette
Land med Rever - Flokke, brcendt og ffjcendet i Herrederne, men drcebt og rovet Folket.
Hvo er vel her iblandt os den anseete Mand, som ikke har en eller anden stor Forncermelse
at hevne? Nu kommer han farendes hid med en udenlandff Hoer, som mestendeels bestaaer
af Skovmcend og Stimcend eller andre Ransmcend. Eller tcenker I, at han nu vil blive
mildere mod Eder, da han farer omkring med stigt ondt Pak, efterdi han gjorde stigt Hcervcerk,
medens alle, som ham fulgte, raadede ham derfrå. Derfor er det nu mit Raad, at I min
des Kong Knuts Ord, der han raadede Eder, om Kong Olaf sogte tilbage til Landet, at
I skulde beffytte den Frihed, som Kong Knut lovede Eder, og bod Eder at modstaae og
forjage dette Skarns-Pak. Nu er der ikke Andct for, end at fare mod dem og kaste disse
Ugjerningsmcend for Ulv og Vrn, og lade dem ligge paa Pletten hvor de fceldes, medmin
dre I heller ville drage deres Liig hen i afsides Holte og Steenroiser. Ingen vcere saa
djcerv at stytte dem til Kirken; thi de ere alle Rovere og Ugjerningsmcend." Da han
havde endt sin Tale blev den modtagen med larmende Bifald, og Alle som Een samtykkede
i at gjore efter hvstd han talede.
De Lendermcend, som vare komne sammen, såtte hverandre Stcevne og aftalte om, 221.
hvorlunde de ffulde opstille Hceren, eller hvo der skulde vcere dens Anforer. Da sagde mcende,"’
Kalf Arnesson, at Harek as Thjoto var bedst ffikket til at scettes som Hovedsmand for denne
Hcer; „thi han er kommen af Harald Haarfagers A3t, mod ham haver Kongen iscer et
tungt Sind, formedelst Grankels Mord, og han er udsat for de haardeste Kaar, om Olaf
kommer til Riget; dertil med er Harek meget provet i Strid og en Mand som gjor me
get af Mren." Harek svarer, at de Mcend vare bedst ffikket dertil, som vare i deres feire
ste Alder, „jeg er nu," siger han, „en gammel og assceldig Mand, ikke ffikket til at holde
Slag; desuden er der stort Frcendffab imellem Kong Olaf og mig, og endffjont han der
paa ikke har sat stor Priis, saa sommer det mig dog ikke, at gange som Formand i denne
Ufred imod ham, fremfor enhver Anden i denne Flok. Derimod er Du, Thorer, vel
stikket til at vcere Hovedsmand i Slaget mod Kong Olaf, og dertil har Du ffjcellig Grund,
baade fordi Du har Dine Frcenders Dod at hevne, og tillige fordi han jog Dig som
fredlos Mand fra alle Dine Eiendele. Du haver og lovet Kong Knut, saavelsom Dine
Frcender, at hevne Din Frcende Asbjorns Dod; eller tcenker Du, at der nogenstnde vil gi
ves Dig bedre Leilighed end den, som nu er, til at tåge Hevn paa Olaf for alle disse For
haanelser?" Thorer svarer saalunde paa hans Tale: „ikke troster jeg mig til, at reise Mcerke
mod Kong Olaf eller, som Hovding, at anfore denne Hcer. Thronderne have det meste
Mandffab i denne Skare, og saa vel kjender jeg deres stolte Sind, at de ikke ville lyde
mig eller nogen anden halogalandff Mand, endffjont jeg ei behover at mindes om den
Uret jeg haver, at hevne paa Olaf Konge. Vel mindes jeg mit store Tab, da Kong Olaf
astivede 4 Mcend, alle gjceve baade af Anseelse og af A3t, nemlig min Broderson Asbjorn,
mine Sostersonner Thorer og Griotgard og deres Fader Olver, og det er min Pligt, at
hevne enhver af disse. Nu vil jeg ikke fordolge, at jeg har udncevnt II blandt dem af
mine Huuskarle, som raffeste ere, og jeg tcenker ikke, at vi ffulle staae tilbage for Andre i
at stifte Hug med Kong Olaf, om Leilighed os dertil gives."
Da begjcerede Kalf Arnesson Ordet: „Det er hsiligen fornodent," siger han, „at
den Sag, som vi her have begyndt, ei vorder os til Spot og Spee, nu da Hceren er sam- s°ns
let. Andet giores Fornodent, om vi ffulle holde Slag med Kong Olaf, end det, at En-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
