Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
353
Olaf den Helliges Saga
End jeg Horte: Bjorn lcerte
Andre gjceve Stallar’, at
Dve Mod i Prove;
I Udland Drot han fandt;
Han faldt i Hoer paa Val
Ved gjceve Konges Hoved.
Hans Dsd blandt Livvagts Mcend
Maa vcere hoit i 3Ere.
Dag Ringsson holdt da Striden oppe, og gjorde i Begyndelsen et saa haardt Anfald,
at Bonderne vege og Nogle gave sig paa Flugten. Da faldt en Mamgde af Bondernes s"HDags
Folk og disse Lenderm<end: Erlend fra Gerde og Aslak fra Finns, tillige blev det Moerke, de
havde staaet under, nedhugget. Denne Strid var overmaade heftig, og blev kaldet Dag-
Stormen (Dags-Hrid). Men nu vendte Kalf Arnesson, Harek af Thjots og Thorer Hund
sig mod Dag med den Fylking, som dem havde fulgt, og da blev Dag overmandet, saa
han gav sig paa Flugten med det Mandffab, som var tilbage. Der var en Dal, som
Hovedstyrken af de Flygtende foer igjennem. Der faldt mange Folk og Mandstabet ad
spredtes i Flokke til begge Sider; men Mange vare stcerkt saarede, og Mange saa modige,
at de ikke vare dygtige til Noget. Bonderne forfulgte kun kort de Flygtende; thi Hov
dingerne vendte snart tilbage til Valpladsen, hvor de havde sine Venner og Frcrnder at
foae efter.,
Thorer Hund gik did hvor Kong Olafs Liig laa, bar Omsorg derfor, lagde det
lige ud paa Jorden og bredte et Kl<ede derover. Han fortalte siden, at, da han
Blodet af Ansigtet, var det saa fagert, at der var Rodme i hans Kinder som om han sov,
ja meget lysere end for medens han var i Live. Kongens Blod kom paa Thorers Haand,
og lob op mellem Fingrene, hvor han for var bleven saaret, og saa hastig groede Saaret
til, at det siden ei behovede at forbindes. Denne Hamdelse bevidnede Thorer selv, da
Kong Olafs Hellighed blev almindeligen bekjendt blandt Almuen, ligesom Thorer Hund
var den Forste blandt Kongens nnegtige Modstandere, der sogte at udbrede Kongens Hel-
lighed.
Kalf Arnesson sogte efter sine Brodre, som der vare faldne, og fandt Thorberg og
Finn. Der fortcelles, at Finn kastede sin Dolk efter ham og vilde droebe ham, i det han
talte haarde Ord til ham og kaldte ham en trolos Nidding og sin Konges Forrceder. Kalf
wndsede det ikke, men lod baade Finn og Broderen Thorberg bcere bort fra Valens Da
deres Saar bleve undersogte, befandtes det, at intet var dodeligt; men de vare faldne af
Modighed og under Vaaben-Tyngde. Derpaa sogte Kalf at fore sine Bwdre ned til
Skibet, og foer Selv med dem. Saasnart han nu begav sig bort, foer hele Bondehce
ren, som havde hjemme der i Nærheden, ogsaa bort, undtagen de, som havde Venner og
Frcender at pleie, eller de Faldnes Liig at sorge for. De Saarede bleve forte hjem til
Gaardene, saa at hvert Huus var fuldt af dem, og Tcelte vare opstaaede over Nogle. Men
saa forunderligen mange Folk der vare samlede i Bondehceren, fandtes det dog ikke mindre
besynderligt, hvor hastigen denne Skare adsplittedes, da den forst oplostes, og den stsrste
Aarsag dertil var vel den, at de Fleste havde samlet sig fra Herrederne og vare meget
lcengselfulde efter Hjemmet.
De Bonder, som havde hjemme i Voerdalen, ginge til Hsvdingerne Harek og Tho-
rer, og klagede for dem deres Våande, sigende som saa: „de Flygtninge, som ere undkomne
af Slaget, fare op efter Vcerdalen og handle ilde med vore Bopwle, og der er ikke sikkert
i) Valpladsen. ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
