Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354 Olaf den Helliges Saga.
<3ap. BH3,
Om Harald
Eigurdesun,
(sap. 2^6
Om Tyor<
modKowru
nar-Nkald.
fcerdendes hjem for os, saalwnge de ere i Dalen. Gjerer nu saa vel, farer ester dem med
Krigsfolket og lader intet Mands-Barn siippe derfrå med Livet; thi stige Kaar havde de
agtec os, om de havde faaet Overhaand i vor Strid, og det Samme monne de gjore end
om vi modtes herefter, og de havde bedre Lykke end vi. Kan og vcrre, at de dvale i Dalet/
nåar de ikke have Noget at frygte for, og da monne de ikke fare lempeligen frem i Bygder
ne." Bonderne gjorde mange Ord om dette, og eggede Hovdingerne ivrigen til at fare
afsted og draebe de Folk, som vare undkomne. Da nu Hovdingerne talede derom imellem
sig, syntes de, at der var megen Sandhed i Bondernes Tale. De bestuttede derfor, at
Thorer Hund ffulde paatage sig denne F<erd til Vaerdalen med 600 Mand as hans egen
Skare. Derefter foer han med sit Mandffab afsted ved Afdags Tid, og Thorer fortsatte
uafbrudt sin Reise, indtil han om Natten kom til Sul, hvor han spurgte den Tidende, at
Dag Ringsson var kommen der om Qvcelden med mange andre Flokke as Kong Olafs
Moend, og van blevne der, medens de holdt Nadver, men vare siden farne op ad Fjeldene.
Da sagde Thorer, at han ei ffjottede om at forfolge dem op ester Fjeldene; thi vendte han
om igjen ned i Dalen, og de finge ikke Mange drcebt dengang. Bonderne fore derpaa til
deres Hjem; men Dagen efter foer Thorer med sit Mandffab ned til sine Skibe. Den
Deel af Kongens Mandffab, som endnu var paa Venene, ffjulte sig i Skovene; men Som
me fik Hjcelp as Lendermcendene.
> Harald Sigurdsson blev haardt saaret, men Ragnvald Brusesson forte ham til en
- Bonde Natten efter Slaget, og denne Bonde tog imod Harald og lcegede hans Saar i
Lon. Siden gav han ham sin Son med sig, som fulgte ham bort. De fore hemmeligen
over Fjelde og ode Skove, og kom frem i loemteland. Harald Sigurdsson var 15 Aar
gammel, da Kong Olaf faldt. I Iwmteland fandt Harald Ragnvald Brusesson, og de
fore begge oster ril Kong larisleif i Gardarige, som fortalt er i Harald Sigurdssons Saga.
Thormod Kolbrunar-Skald var under Kong Olafs Banner i Slaget; men da Kon
gen var falden og Anfaldet var mest rasende, faldt ’den Ene af Kongens Folk ved Siden
af den Anden, og de Fleste, som bleve paa Venene, vare saarede. Thormod blev ogsaa haardt
saaret, og gjorde som alle de Andre, der vege tilbage derfrå, hvor der var mest Livs-Fare,
ja Somme romte deres Vei. Da nu den Strid begyndte, som kaldtes Dags-Hrid, sogte alle
de af Kongens Folk, som vare vaabendygtige, did; men Thormod kom ei i dette Slag, da
han var bleven udygtig til Strid baade af Saar og af Modighed, dog stod han ved sine
Stridsfcellers Side, endffjont han Intet kunde udrette. Da blev han trusten med en
Piil i den venstre Side; men han brod Pileffaftet over, gik bort fra Slaget og hjem til
Husene, hvor han kom til en Lade, som var en stor Husebygning. Thormod havde sit nogne
Svcerd i Haanden, og da han gik ind, kom en Mand ham i Mode, som sagde: «Fcelt ilde
staae de sig hermde med Hylen og Gaulen, og en stor Skam er det, at raffe Karlfolk ei
ffulde taale sine Saar, og vel kan det vcere, at Kongens Mcend have gjort god Fremgang
l Dag, men ilde taale de deres Saar." Thormod sporger: „hvad er Dit Navn?" Han
kaldte sig Kimbe. Thormod: „var Du med i Slaget?" „leg var med Bonderne,
som bedst var," siger han, „men er Du noget saaret?" siger Thormod? „Lidt," sagde Kim
be; „men var Du med i Slaget?" Thormod svarer: „leg var med dem, som havde det
bedst." „Er Du noget saaret?" siger Kimbe. «Det har ikke stort at betyde," svarer
Thormod. Da Kimbe saae, at Thormod havde en Guldring paa Armen, sagde han:
Du er vistnok en Kongens Mand, giv Du mig Guldringen, og jeg ffal ffjule Dig; Bon
derne monne dr<ebe Dig, om Du kommer paa deres Vei." Thormod svarer: „tag Du
Ringen, om Du kan saae den, jeg har nu mistet det, som er mere." Kimbe rakte Haan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
