Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356 Qlaf den Helliges Saga.
hun dog vidste hvor laernet var tramgt ind. len Steen-Potte havde hun rert sam
men Leg og andre Urter, kogt dem, og gav de saarede Mcend deraf at cede, hvorved
hun forsegte, om Saarene vare tramgte ind i Underlivet; thi nåar Saaret gik saa dybt, luq.
tede det af Legen. Dette bar hun nu til Thormod og bed ham spise deraf. Han svarer»
„bcer dette bort, jeg haver ei Gred-Lyst." Derpaa tog hun en stor Tang og vilde rykke
ud Icernet; men det sad saa fast, at det ingensteds kunde komme, ikke heller stod det lanqt
ud, da Saaret var svullet. Nu sagde Thormod: „stjwr nu saa dybt ind til Icernet, at
Du kan naa der med Tangen, giv mig saa Tangen og lad mig rykke." Hun gjorde som
han sagde. Derpaa tog Thormod en Guldring af Haanden, gav Lcegekonen og bad hende
gjere dermed hvad hun vilde. „Det er en god Mands Gave," sagde han, „Kong Olaf
gav mig denne Ring i Morges." Derpaa tog Thormod Tangen og rykkede Icernet ud
men der var en Krog paa laernet, saa der hcengte ved Kjedtrcevler af Hjwrtet, nogle hvide’
nogle rede. Da han saae det, sagde han: „vel haver Kongen fedt os, feed er jeg end orn
Hjwrteredderne." Derpaa beiede han sig tilbage og var ded. Dermed endes hvad vi
have om Thormod at fortcelle.
2v"K Onsdagen den Juli. Det var ncer Middag, da begge Hcere
dcrlSiagel. medtes, men fer Klokken Et og en halv begyndte Slaget, og fer 3 om Eftermiddagen faldt
han; og saa lamge varede Merket.V Sighvat Skald siger saa om Slagets Udfald:
Dybt er Anglers Fi’ndes Savn,
Da Stridsmcend saaret Konge
Af Dage tog’, og Skjoldet
Haarde for Kongen brast.
Folkets Konge gik i Kamp,
Da Hceren klsved Skjolde;
Det kjcekke Folk siog Olaf;
Men Dag dog siap undaf.
Og end qvad han dette:
Slig Bonde-Styrke fsr ei kjendtes
Af Stridsmcend eller Herser;
Folkehoben voldte
Den gilde Konges Dod.
Da Saarildens
Slig Konge stog i Strid,
Som Olaf tyktes virre,
Mange Gjceve laae i Blod.
Benderne «vede Me d° Faldne paa Valpladsen; thi efter Slaget paakom der Mange
«f dem, der havde voeret imod Kongen, ligesom en R«dsel; dog holdt de pa» dcres onde
Smdelag; th, de afgjorde sig imellem, at alle de Mamd, som vare faldne med Kongen, ei
stulde nyde den Omsorg eller Begravelse, som semmede gode M«nd, og kaldte dem alle
Ransmwnd °g Fredwse. Men de Maend, som mceg.ige vare og havde Frcender paa
Valplad en, «ndsede ,kke dette, men flyttede sine Frcender til Kirken, og ftrgede for dere«
Begravelse. > ,
«.;.«:. , Thorg.ls Halmesson og hans Sen Grim fore til Valpladsen om Qvcelden da det
"’z«H»°var bleven merkt, toge Kong Olafs Liig og bare det bort til en liden ede Huusmands°Hy«e,
som stod paa den anden Side af Goarden. De havde Lys og Vand med sig. Derpaa
>, G°,f°rm»rse,sm, 2) N«r°t« I,d » Vv«rdch og Stammer for M«m°, a«s»a V»rid«m«nd,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
